Debat

Concito: Et klimarobust boligmarked skal være mere retfærdigt og transparent

De kommende års milliardinvesteringer i boliger og infrastruktur er nødt til at være robuste over for fremtidens vilde vejr. Der er behov for klimakloge beslutninger i byplanlægningen og transparente risikovurderinger på boligmarkedet, skriver Mia Holmbo Lind.

Boligejere og boligkøbere skal have lettere adgang til viden om oversvømmelsefaren og boligers modstandsdygtighed over for ekstremvejr, skriver Mia Holmbo Lind.
Boligejere og boligkøbere skal have lettere adgang til viden om oversvømmelsefaren og boligers modstandsdygtighed over for ekstremvejr, skriver Mia Holmbo Lind.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mia Holmbo Lind
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Do no harm" er essentielt i planlægningen af et klimarobust samfund.

Man kan ikke længere påstå, at man ikke vidste bedre. Set med klimafaglige briller er der nogle områder, som ikke bør udbygges med fremtidens vejrudsigt in mente.

Men det er ikke altid, at klimarisici står øverst som hensyn under byudviklingen. Nye, billige boliger og erhvervsudvikling står højt på mange kommuners ønskesedler. Derfor kan hensynet til oversvømmelsesrisikoen godt være svært at afveje med kommunens andre prioriteringer.

Men det er på tide at afgøre, hvor vi skal bremse byudviklingen for at øge robustheden. Det er også nu, at det skal overvejes, om der er områder, som vi skal opgive at bebo efter 2050.

Hvis der mod bedre vidende ikke træffes klimakloge beslutninger, kan man overveje, om kommuner bør have et erstatningsansvar over for fremtidens boligejere. Vi skal i gang med de upopulære beslutninger, så vi når vores mål om at være klimarobuste i 2050.

Temadebat

Hvad gør vi ved klimaforandringernes konsekvenser for boligmarkedet?
Klimaforandringerne rammer nu boligmarkedet, hvor boliger i områder med risiko for oversvømmelser sælges seks procent lavere end boliger, der ligger i sikker afstand fra vandet.

Eksperter, som Mandag Morgen har talt med, er ikke i tvivl. I takt med at klimaforandringerne fører til flere og større oversvømmelser og stormfloder, stiger risikoen for økonomiske tab for boligejere, forsikringsselskaber og banker.

Beregningerne fra Nationalbanken viser, at det især er på Amager, Lolland-Falster, ved Køge Bugt og visse steder på den nordfynske samt vest- og nordjyske kyst, at bankerne har store andele af deres pant bundet i oversvømmelsesudsatte boliger.

Altinget By og Bolig giver ordet til eksperter, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat kommer ind på, hvad de vil gøre ved de problemer, som klimaforandringerne betyder for boligmarkedet.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Behov for transparante risikovurderinger

Før boligkøbere, realkreditinstitut eller forsikringsselskaber kan foretage et oplyst valg, kræves det, at vi har klare definitioner af – og ensartede metoder til – vurdering af risiko. Det gælder både for boligområder og enkelte ejendomme.

I dag er det forholdsvist let at lave en screening for oversvømmelsesfaren i et område, eksempelvis på Klimatilpasning.dk eller via andre værktøjer.

Men for at beskrive risikoen skal man i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, også kende den potentielle påvirkning af en oversvømmelse, og hvor ofte man er udsat.

Men ikke alle er sårbare på samme måde, afhængigt af deres modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig. Samspillet mellem disse komponenter bestemmer klimarisikoen.

Oversat til et boligsalg, så skal køber ikke kun vide, om boligen ligger i et oversvømmelsestruet område, men også de tilpasningstiltag, som den tidligere ejer har foretaget i bygningen og kollektive tilpasningsløsninger foretaget af grundejerforeningen, kommunen eller forsyningen.

Hvis vi finder en ensartet måde at opgøre dette, vil man kunne sammenligne klimarisici ved bolighandler og gøre markedet mere transparent.

Der er behov for, at ejendomsmæglere, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber arbejder mod fælles, ensartede og transparante tiltag.

Bedre beredte borgere

Borgerne kender ofte ikke deres eget ansvar, hvad angår klimatilpasning. Fejlagtigt tror mange, at det påhviler kommunen at klimatilpasse boligområder.

Selvom kommunen har et klart planlægningsansvar, er det ofte borgeren selv, der ender med regningen. Boligejere og -købere skal have lettere adgang til viden om oversvømmelsefaren og deres boligs modstandsdygtighed over for ekstremvejr.

Klimatilpasning handler ikke kun om at bygge diger og udvide kloaknettet. Det handler også om at skabe øget opmærksomhed på de udfordringer, som vi ser ind i, og gøre os mere parate og modstandsdygtige, når klimahændelserne indtræffer.

Beboere i oversvømmelsestruede områder skal trænes i, hvordan de skal agere under en ekstremhændelse, der måske kræver evakuering eller private beredskabstiltag såsom at fylde sandsække eller lægge mobile dæmninger ud.

Et klimaneutralt og klimarobust samfund

Vores tilpasningsindsats succes afhænger også af, om vi når Parisaftalens mål.

De skridt, som danske myndigheder og boligmarkedets aktører tager de kommende år, kan vise vejen for resten af verden

Mia Holmbo Lind
Klimaanalytiker, Concito

Der vil være behov for klimatilpasning i en helt anden skala end den kystbeskyttelse og regnvandshåndtering, som vi tilpasser til i dag, hvis vi ikke bliver klimaneutrale.

Jo mere vi reducerer drivhusgasserne, desto mere robuste bliver vores tilpasningsløsninger. Derfor går reduktions- og klimatilpasningsdagsordenen hånd i hånd.

Globalt set ser man en sammenhæng mellem oversvømmelsestruede områder og der, hvor særligt udsatte befolkningsgrupper opholder sig.

Billedet i Danmark ser heldigvis anderledes ud, men ikke alle har lige let ved at flytte sig eller betale for klimatilpasning. Det er derfor vigtigt at huske den sociale dimension, når vi udvikler vores klimarobuste byer og boligområder.

Danmark skal være klimarobust i 2050, og de skridt, som danske myndigheder og boligmarkedets aktører tager de kommende år, kan vise vejen for resten af verden.

Vi har potentialet til at ruste os mod ekstremvejr på en inkluderende og retfærdig måde med fokus på synergi og bæredygtighed. Så lad os komme i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mia Holmbo Lind

Klimaanalytiker, Concito
Cand. Scient. Geografi og Geoinformatik

0:000:00