Bliv abonnent
Annonce
Om  
Karina Adsbøl

Danmarksdemokrat ombestemmer sig: Stiller alligevel op til Folketinget

Karina Adsbøl er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Sydjylland Storkreds fra 2011 til 2022. Hun er medlem social- og ældreudvalget og udvalget for forretningsordenen.
Karina Adsbøl er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Sydjylland Storkreds fra 2011 til 2022. Hun er medlem social- og ældreudvalget og udvalget for forretningsordenen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraternes børne- og familieordfører, Karina Adsbøl, vil alligevel være at finde på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

I januar 2025 meddelte Karina Adsbøl ellers, at hun ikke ville genopstille til Folketinget. Årsagen var dengang, at hendes familie de seneste år havde "været igennem nogle ulykkelige hændelser".

Adsbøl beskriver disse hændelser i opslaget og udtaler samtidig:

"Da valgtrommerne buldrede sidste år, var jeg ikke klar til at genopstille. Men jeg er kommet ud på den anden side. Jeg kan mærke ilden brænde for de ting, jeg gerne vil ændre, og jeg har nu kræfterne til igen at stille op og – hvis vælgerne vil det – tage ansvaret på mig:"

"Jeg har været med til at sætte vigtige dagsordener, og jeg mener fortsat, at der er brug for min stemme og mit engagement."

Læs også

Også Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, Lise Bech, meddelte sidste år, at hun heller ikke ville genopstille til et kommende folketingsvalg. Balancen mellem arbejds- og privatliv var dengang årsagen til den politiske exit.

Karina Adsbøl er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Sydjylland Storkreds fra 2011 til 2022. Hun er medlem social- og ældreudvalget og udvalget for forretningsordenen.

Hun er derudover 2. næstformand af Folketingets Præsidium.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026