Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jacob Mark

Jacob Mark bliver SF's spidskandidat i Hillerød

Jacob Mark bliver spidskandidat i Hillerødkredsen til det kommende folketingsvalg.
Jacob Mark bliver spidskandidat i Hillerødkredsen til det kommende folketingsvalg.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ved det kommende folketingsvalg vil Jacob Mark (SF) kunne findes på de nordsjællandske stemmesedler - og i Hillerød bliver det som øverste mand på listen.

SF's lokalafdeling i Hillerød har nemlig valgt Jacob Mark som spidskandidat i deres lokalkreds.

Det oplyser Ritzau ifølge DR.

Læs også

I december 2024 meldte Jacob Mark sig ud af folketinget, efter han gik ned med stress for anden gang. Nu er han klar til folketingspolitik igen.

I et interview i Altinget forklarede Jacob Mark, at han har lært af sine tidligere perioder med stress og nu føler sig klar til politik på den store scene:

"Jeg er overbevist om, at jeg har lært af, hvad der skete, og jeg har skrevet to bøger om det nu. Jeg kan mærke, at det, der brænder i mig, bare er en lyst til politik."

Jacob Mark udtalte desuden, at han var klar til at tage en ministerpost, hvis SF skulle komme i regering:

"Når jeg kommer tilbage, har jeg selvfølgelig gjort op med mig selv, om jeg kan tage hele pakken. Det tror jeg på, at jeg kan. Jeg er et virkelig godt sted i dag," sagde Jacob Mark til Altinget.

Ved sidste folketingsvalg stillede Jacob Mark op i Køgekredsen, der hører under Sjællands Storkreds. Til det kommende valg stiller han op i Hillerødkredsen, der hører under Nordsjællands Storkreds.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026