Dansk Byggeri: Boligskatteaftalen er god - men har skønhedspletter

Bo Sandberg
Cheføkonom, Dansk Byggeri

Når man kigger tilbage på det turbulente folketingsår 2016/2017, så er det indiskutable højdepunkt det brede forlig om ny boligskat fra maj.

Dermed blev nemlig 16 års tabu om ejendomsbeskatningen brudt. Og det samfundsøkonomisk fornuftige princip om, at boligskatten følger konjunkturerne genindført med virkning fra 2021. Dermed mindskes risikoen for fremtidige, skadelige boligbobler.

Forudsætningen for boligskatteaftalen var et nyt ejendomsvurderingssystem. Højere boligskatter for en minoritet af boligejerne – fremtidige ejerlejlighedsejere i de store byer - skal nemlig ske gennem hoveddøren som konsekvens af aktive politiske beslutninger, og ikke ad bagdøren i skikkelse af fejlbehæftede vurderinger.

Man kan aldrig få et vurderingssystem, der rammer 100 procent korrekt, og derfor er det også et ok – om end ganske generøst – forsigtighedsprincip, at man fremover kun skal betale skat af 80 procent af vurderingen.

Flere skønhedspletter i ny aftale
Fordelene ved den brede afklaring om boligskatten efter 2021 opvejer ulemperne – men der er bestemt tre-fire større eller mindre skønhedspletter, som bør adresseres i den kommende høringsfase.

Fordelene ved den brede afklaring om boligskatten efter 2021 opvejer ulemperne – men der er bestemt tre-fire større eller mindre skønhedspletter, som bør adresseres.

Bo Sandberg
Cheføkonom, Dansk Byggeri

For det første er virksomheder, der ejer erhvervsejendomme, ikke sikret den samme tryghed og retssikkerhed som de private boligejere.

Ifølge den nuværende aftaletekst er den enkelte virksomheds dækningsafgift på erhvervsejendomme nemlig hverken omfattet af skatterabat, af gunstige overgangsregler eller af automatisk tilbagebetaling af for meget betalt skat.

For det andet er der en risiko for en uhensigtsmæssig stop-and-go-effekt på byggeaktivitet og boligmarked op til skelsåret 2021, idet der er indbygget store fordele i systemet, hvis man har fået foden ind på ejerboligmarkedet, inden de nye boligskatteregler træder i kraft i 2021.

For det tredje er det samfundsøkonomisk næppe ideelt, at indefrysning af ejendomsskatter fremover i så høj grad bliver hovedreglen, da det kan føre til en uhensigtsmæssig stor gældsætning.

Endelig er det for det fjerde beklageligt, at aftalen har en – indrømmet meget teoretisk – formulering om, at et eventuelt utilsigtet fremtidigt ekstra provenu ved det nye boligskattesystem skal bruges til at sænke selvsamme boligskat yderlige. Et sådant eventuelt varigt merprovenu burde i stedet bruges til at sænke skatten på mere mobile skattekilder som kapital eller arbejde.