Realdania: Velfærdssamfundets grundarkitektur skal sikres

Af Lars Autrup
Projektchef i Realdania
Du kender dem sikkert godt: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. De ligger i de fleste større forstæder og udgør knap syv procent af den samlede boligmasse. Ved første øjekast forekommer de måske anonyme og lidt hverdagsagtige, men ved nærmere øjesyn dukker kvaliteterne op.
Bebyggelserne repræsenterer en unik epoke i Danmarks arkitektur- og velfærdshistorie: Her blev Danmark internationalt foregangsland for socialt bevidst hverdagsarkitektur. Med godt håndværk, gedigne materialer og stærk vision om fælleskab trådte landets bedste arkitekter ind på scenen. Sammen med staten byggede de gode boliger i grønne omgivelser til den almindelige familie, og her blev byggestenene til det danske velfærdsamfund og den moderne danske arkitekturtradition lagt.
Renovering til milliarder
I dag har bebyggelserne brug for modernisering, så de i højere grad lever op til nutidens boligbehov og krav om bæredygtighed. Der er problemer med indeklimaet, og boligerne er utidssvarende indrettede.
Måske er bebyggelserne også gledet lidt i baggrunden i vores samfundsbevidsthed, og vi har glemt, hvor vigtigt det er, at alle mennesker skal have mulighed for at bo godt.
Vi skal renovere disse bebyggelser med bevidsthed om deres helt særlige kvaliteter, og vi kan gennem de bærende bevaringsværdier sikre denne bygningsarv: En bygningsarv, som den dag i dag tiltrækker besøgende, der gerne vil se, hvordan god arkitektur kan forenes med en stærk social bevidsthed.
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til hougaard@altinget.dk.
Velfærdssamfundets vidnesbyrd
Det er baggrunden for, at Realdania tilbage i 2013 satte gang i en kampagne, der sammen med Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen skulle sætte fokus på, hvordan kvaliteterne i 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser kan videreføres i fremtiden. For nuværende og kommende generationer.
Nu udgiver kampagnen to publikationer: En renoveringsguide med viden, gode eksempler og strategier for, hvordan bygningerne kan opdateres og energirenoveres uden at udviske de kvaliteter, som gør dem til noget særligt. En kortlægningspublikation, som introducerer periodens bygningskultur med udgangspunkt i en række toneangivende bebyggelser og haveanlæg, er også netop blevet lanceret.
At vi skal værne om bebyggelsernes særlige arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter, er nemlig ikke ensbetydende med, at de ikke må forandre sig.
Lars Autrup
Projektchef i Realdania
At vi skal værne om bebyggelsernes særlige arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter, er nemlig ikke ensbetydende med, at de ikke må forandre sig. 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er grundlæggende vidnesbyrd fra velfærdssamfundets opbygning. Og tænker vi os om, kan værdierne fra dengang leve videre. Men på en ny måde.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Frida Frost55 årI dag
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- To typer lobbyister fylder på Dan Jørgensens kontor. Det kan være et problem, siger ekspert
- Dan Jørgensen roser EU's lobbyregister. Men han vil ikke blande sig i dansk model
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne












