Debat

Byggecentre om CO2-loft: Vi køber ikke argumentet om opstartsvanskeligheder

DEBAT: Det offentlige bør bruge sin magtposition til at indføre et CO2-loft i 2023 og til, at der skal dokumentation på byggematerialer. Byggebranchen er klar, skriver Palle Thomsen.

Manglende dokumentation på byggematerialer er særligt et problem for bæredygtigt byggeri og ambitionen om at nå klimamålet, skriver Palle Thomsen.
Manglende dokumentation på byggematerialer er særligt et problem for bæredygtigt byggeri og ambitionen om at nå klimamålet, skriver Palle Thomsen.Foto: Danske Byggecentre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danske Byggecentre forstår vi ikke, hvorfor man fra regeringens side vil vente med at indføre et CO2-loft til 2027.

Vi køber ikke argumentet om opstartsvanskeligheder, og vi mener i stedet, at vi bør se fremad og udnytte, at byggebranchen har de rette værktøjer og er særligt opsatte på at nå i mål med klimaplanen.

Helst så vi, at kravet for et CO2-loft blev indført før 2023, ellers mener vi, at man gambler med den grønne omstilling. Vi skal nå en samlet reducering af CO2-udledningen på 70 procent inden 2030, og selv med en ambitiøs byggebranche vil det være meget svært, hvis vi først indfører et CO2-loft efter 2023. 

Vi bør derfor gå i gang hurtigst muligt, og det offentlige bør gå forrest og starte den nødvendige udvikling og efterspørgsel.

Meget står på spil i de igangværende forhandlinger om byggeriet, og man kan roligt sige, at udfaldet af forhandlingerne får stor betydning for byggeriet i mange år frem

Palle Thomsen
Direktør, Danske Byggecentre

Retningen er sat
Med lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse blev der lagt en retning for byggeriet.

Vi ved, at vejen frem er øget dokumentation på byggematerialer og øget brug af livscyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC), så vi kan få et retvisende billede af byggeriets klimaaftryk.

Der er brug for, at flere bliver bekendte med LCA'er og LCC'er, særligt SMV'er, så flere bliver trygge ved at bruge værktøjet. Dertil er det nødvendigt, at data på byggematerialer bliver tilgængelige, så vi i højere grad kender til CO2-belastningen og indholdet af det, som vi bygger med.

Særligt den manglende dokumentation på byggematerialer er et problem for bæredygtigt byggeri og ambitionen om at nå klimamålet.

I Danske Byggecentre driver vi Bygdok.dk, Danmarks største database for byggematerialer, og har mere end 20 års erfaring med at indsamle og dele dokumentation på byggematerialer. Derfor ved vi om nogen, hvor svært det er at få materialeproducenter til at lave og frigive dokumentationen.

Manglende dokumentation er udfordringen
Vi arbejder selv med at skabe et incitamentet hos materialeproducenterne.

Det gør vi ved at bidrage til udvikling af et frivilligt materialepas. Materialepasset skal fungere ved, at producenter deklarerer, hvilke stoffer deres produkter indeholder.

Det vil skabe en gennemsigtighed i byggeriet og gøre det nemmere at genanvende materialer ved senere renovering eller nedrivning.

Løsningen er frivillig, fordi det har vist sig svært at få politikerne til at lovgive på området. Det, håber vi selvfølgelig, vil ændre sig, men indtil da udarbejder branchen selv på en løsning.

Læs også

Det er derfor vores klare overbevisning, at materialeproducenterne skal motiveres til at udregne og frigive deres dokumentation.

For eksempel ved øget offentlig efterspørgsel. Det er ikke et arbejde, der bør udskydes til 2027, men noget, som vi bør tage fat om med det samme. Ellers udskyder vi blot udvikling, innovation og klimagevinster. 

Meget står på spil
Vi henstiller derfor til, at det offentlige bruger sin magtposition til at indføre et CO2-loft i 2023 og til, at man begynder at efterspørge dokumentation på byggematerialer og brugen af LCA og LCC i fremtidige offentlige byggerier og renoveringer.

Derved kan det offentlige sætte skub i udviklingen af LCA- og LCC-kompetencer og skabe efterspørgslen på dokumentation og bæredygtigt byggeri.

Meget står på spil i de igangværende forhandlinger om byggeriet, og man kan roligt sige, at udfaldet af forhandlingerne får stor betydning for byggeriet i mange år frem. Byggebranchen er klar. Det så vi til den offentlige høring. Det skal vi udnytte.

Nu håber vi, at politikerne vil benytte denne særlige situation og rykke på den grønne omstilling. Til gavn for klimaet, byggebranchen og beboerne.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?

Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.

Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".

Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.

"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.

Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
  • Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 
  • Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
  • Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
  • Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
  • Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Thomsen

Adm. direktør, Danske Byggecentre
m.sc. i økonomi (Handelshøjskolen, Århus, 1986)

0:000:00