Danske Byggefag om VM i Saudi-Arabien: DBU og spillerne må lægge pres på FIFA

Ved at tildele VM i 2034 til Saudi-Arabien sender FIFA et tydeligt signal om, at menneskerettigheder kommer i anden række, når pengene ruller.
Det internationale fodboldforbund FIFA har endnu en gang ignoreret sine egne principper og belønnet et land med systematiske krænkelser af arbejderes rettigheder.
Mens FIFA promoverer festlige fodboldøjeblikke, bliver migrantarbejdere, primært fra Indien og Bangladesh, sat til at bygge turneringens stadions, hoteller og infrastruktur under uacceptable og livsfarlige forhold.
Med et budget på 1,3 billioner dollars - eller 135 gange prisen på Femern Bælt-forbindelsen - er der tale om gigantiske byggeprojekter, hvor millioner af migrantarbejdere fra Sydøstasien vil blive udsat for systematisk udnyttelse.
Gældsslaveri og tilbageholdelse af pas
Det internationale byggearbejderforbund BWI har gennemført undersøgelser, der viser en chokerende virkelighed for landets millioner af migrantarbejdere.
Gældsslaveri, tilbageholdelse af pas, forbud mod at sige op og udbetaling af løn, der enten er forsinket eller slet ikke kommer, er desværre dagligdag for arbejdere i Saudi-Arabien.
Den ekstreme varme, farlige arbejdsforhold og manglende sikkerhedsudstyr gør situationen endnu værre.
Arbejdere, der klager, risikerer fyring og tvangshjemsendelse uden løn.
Erfaringerne fra slutrunden i Qatar står lysende klart. Det var en kæmpe fiasko. Der blev lovet reformer, men reelle forbedringer udeblev, og så snart slutrunden var forbi, var migrantarbejdernes forhold igen glemt.
Den internationale fagbevægelse blev ikke migrantarbejdernes medspiller, men myndighedernes forlængede arm.
I FIFA's verden fungerer sport som et skjold, der dækker over udnyttelse og manglende rettigheder. Hvis FIFA vil nyde godt af Saudi-Arabiens oliepengene, må de også tage ansvar
Søren Sand Kirk
Direktør, Danske Byggefag
I FIFA's verden fungerer sport som et skjold, der dækker over udnyttelse og manglende rettigheder. Hvis FIFA vil nyde godt af Saudi-Arabiens oliepengene, må de også tage ansvar.
De kan ikke nøjes med symbolske hensigtserklæringer og PR-stunts, men må kræve bindende forbedringer for arbejdernes vilkår. Det, der kræves, er konkrete handlinger, uafhængig kontrol med arbejdsforholdene og gennemsigtighed i, hvordan migrantarbejderne behandles.
Danmark bør ikke stille sig på sidelinjen. DBU, spillere og andre aktører i fodboldverdenen har en platform, der kan bruges til at lægge pres på FIFA.
Det handler ikke om at boykotte, men om at sikre, at fodboldfesten ikke bliver bygget på moderne slaveri.
FIFA har gjort det klart, at de ikke frivilligt vil ændre kurs - men de kan tvinges til det, hvis presset bliver stort nok.
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- To typer lobbyister fylder på Dan Jørgensens kontor. Det kan være et problem, siger ekspert
- Dan Jørgensen roser EU's lobbyregister. Men han vil ikke blande sig i dansk model
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















