Debat

Debat: Værktøj mod ghettoisering samler støv

DEBAT: Regeringens programbestyrelse mod ghettoisering leverede allerede for ti år siden en værktøjskasse til håndtering af ghettoudfordringerne, skriver Jørgen Nue Møller, tidligere formand for Programbestyrelsen mod ghettoisering.

Det er den iboende isolation i ghettoerne, der skal brydes, skriver Jørgen Nue Møller, tidligere formand for Programbestyrelsen mod ghettoisering
Det er den iboende isolation i ghettoerne, der skal brydes, skriver Jørgen Nue Møller, tidligere formand for Programbestyrelsen mod ghettoiseringFoto: /ritzau/Malte Kristiansen
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Nue Møller
Tidligere formand, Programbestyrelsen mod ghettoisering 2004-2008

Ghettoerne – eller bedre ”de udsatte områder” – er først og fremmest store øer af fattigdom og isolation fra det danske samfund og det danske arbejdsmarked.

Jørgen Nue Møller
Tidligere formand, Programbestyrelsen mod ghettoisering 2004-2008

”Vi skal genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs,” sagde statsministeren i sin nytårstale og talte også om nedrivning og kontrol med indflytningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Og ikke mindst bemærkningerne om nedrivning har siden givet anledning til debat. Men nedrivning er kun et middel – et blandt adskillige. Så det er forkert kun at fokusere på at rive ned.

Statsministeren talte videre om en langt mere præcis indsats med henblik på helt at afvikle ghettoerne. En præcis indsats kan kun være lokal, men må kræve en værktøjskasse i lovgivningen, der gør den præcise indsats fra kommuner og boligorganisationer mulig. 

Demokratisk byggesten
Og hvorfor er den blandede by og det blandede kvarter nu så vigtig? Simpelthen fordi det er en demokratisk byggesten, at mennesker mødes, og samtaler opstår, og at de mødes i kvarterer, hvor det er normen, at man er selvforsørgende.

Kvarterer, hvor børn fra forskellige samfundslag og med forskellig baggrund går i samme skole og også har gået i daginstitution sammen.

Ghettoerne – eller bedre ”de udsatte områder” – er først og fremmest store øer af fattigdom og isolation fra det danske samfund og det danske arbejdsmarked.

Det er denne isolation, der skal brydes, og den brydes ikke ved at sætte hegn om de udsatte områder eller ved at indføre udgangsforbud, selvom man måske nok kan mene, at børn som udgangspunkt bør være inde om aftenen. 

Værktøjskassen ligger allerede klar
Hvad skal der så være i værktøjskassen? Det leverede vi i Programbestyrelsen for små ti år siden faktisk et solidt indspil til, som siden stort set har samlet støv på hylden i resterne af Boligministeriet.

Der skal være en ”hård pakke” af muligheder for kontante fysiske og organisatoriske ændringer. Der skal være en ”blød pakke” af muligheder for integrationsindsats, fra sprog til uddannelse og arbejdsmarkedsindsats, og der skal være en ”halvhård tryghedspakke”. 

Men anvendelsen kræver forudgående omtanke, en helhedsplan og en proces med beboerne. 

Den hårde pakke
I den ”hårde pakke” skal der være muligheder for radikale fysiske og organisatoriske forandringer af de udsatte områder – adskillelsen fra byen skal brydes, så det udsatte område på alle måder bliver en del af byen, boligerne skal måske renoveres, for eksempel med elevatorer og energi, og friarealerne opgraderes.

Endvidere muligheder for anden anvendelse, for eksempel udlejning til erhverv, så boliger udfases, og nyt liv tilføres. Regeringen vil jo gerne sende en række statsinstitutioner til provinsen. De kunne praktisk finde plads i de udsatte områder.

Måske skal der også fjernes boligblokke. Men der skal også introduceres muligheder for andre ejerforhold, for eksempel til tagboliger, helt eller delvist frasalg af boliger, for eksempel til medejerboliger, fortætning ved salg eller udleje af jord til nye boliger, typisk vel ”billigere boliger”, som kan medvirke til at fastholde dem, som har klaret sig bedst, og tiltrække nye beboere, især på de trængte boligmarkeder i storbyerne.

Styring af indflytning
Endelig hører til den hårde pakke instrumenter til styring af indflytningen. Nogle findes, men anvendes meget ujævnt, blandt andet på grund af frygten for tomme boliger. Men tomgang kan være en pris, der så ikke skal betales af de øvrige beboere. Og de gældende regler kunne godt strammes, samtidig med at nye styringsinstrumenter indføres.

En god del af dette forudsætter, at de almene boligorganisationer får større råderum, for eksempel til køb og salg af boliger samt udleje til erhverv.

De almene kan meget og er uundværlige aktører, hvis de udsatte områder skal forandres eller helt opløses. Det løser markedet ikke, og slet ikke de steder, hvor presset på boligmarkedet ikke er så stort.

Den bløde pakke
I den ”bløde pakke” skal der være midler til integration og beskæftigelse. Mellem 30 og 40 procent af beboerne i de udsatte områder er børn og unge født eller opvokset i Danmark.

Fejlfrit dansk er et must for førstegenerationsdanskere, og sprogundervisningen bør starte tidligt. Det er blandt andet forudsætningen for vellykket skolegang og videreuddannelse.

Og for de voksne er vejen ind i det danske samfund arbejdsmarkedet, og det gælder også kvinderne. En effektiv og nok ofte opsøgende beskæftigelsesindsats i et samarbejde mellem kommune, det lokale erhvervsliv og fagforeningerne må der ubetinget til.

En god, gammeldags panserbasse
I ”tryghedspakken” især genindførelse af lokalpoliti i de udsatte områder, gerne i form af en god gammeldags panserbasse, som de unge har respekt for, gerne suppleret af lokale ”natteravne” og påbud til forældre, hvis unge laver ballade, om bedre kontrol. ”Lillebror” skal holdes væk fra sin muligvis kriminelle ”storebror”.

Men man skal gøre sig klart, at forandringen af de udsatte områder tager lang tid og vil koste mange penge. Rigtig mange penge, som samfundet – og ikke beboerne i de almene områder – skal komme med.

Og man skal gøre sig klart, at alt ikke er ens, og at problemerne i Esbjerg ikke nødvendigvis skal løses på samme måde som problemerne i Aarhus eller Odense. Regeringens opgave er at stille værktøjer og ressourcer til rådighed – og at følge op. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Nue Møller

Adj. professor, CBS, fhv. adm. direktør i KAB, fhv. sekretariatschef i KL, fhv. formand, Realkredit Danmark og Realdania og fhv. næstformand, Danske Bank
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1971)

0:000:00