DGI: Plads til fælles aktiviteter glemmes i planlægning af blandede boligområder

DEBAT: Når det gælder byplanlægning, er idrætsfaciliteter og andre mødesteder ofte ikke tænkt med. Men hvis vi vil skabe mangfoldige byområder med sammenhængskraft, så skal der mere end nye lejligheder til, skriver Charlotte Bach Thomassen. 

Af Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

I stedet for at vi i idrætten står og råber ude fra sidelinjen, at vi gerne vil have flere haller og nye anlæg, så burde vi måske i stedet spørge boligministeren, fondene og landets kommuner: Hvad er det for et samfund, vi ønsker for fremtiden? Hvordan ønsker vi, at fremtidens boligområder ser ud, i takt med at urbaniseringen presser os til at bygge mere og hurtigt?

Ministeren, og ministre før ham, har slået fast med syvtommersøm, at vi skal gøre op med ghettoerne, at vi skal arbejde målrettet i helhedsplaner, og at vi skal skabe diversitet og mangfoldighed.

Senest lød det i forbindelse med første spadestik til et nyt boligområde i Ørestaden i København, at der skulle sikres blandede boligområder. For kombinationen af almene og private boliger er med til at skabe de bedste forudsætninger for daglige møder på tværs af sociale og økonomiske skel, lød det i en pressemeddelelse.

Her er vi helt enige: Vi skal bygge boligområder for alle og sikre den for Danmark naturlige sammenhængskraft, der opleves mere og mere flosset i kanten, når vi bliver spurgt. Vi skal ikke leve i klasseopdelte boligområder – og vi ved, at der er stor tillid, forståelse og tryghed forbundet med, at direktørens, blomsterhandlerens og sygeplejerskens børn går ned ad den samme gade hjem fra den lokale skole.

Mødesteder er afgørende
Men vi skaber ikke forudsætningerne for de daglige møder ved bare at bygge lejligheder, hvor vi hver især kan passe os selv. I et digitalt, individualiseret og lynende travlt samfund har vi brug for steder, hvor vi rent faktisk mødes – holder værdifulde pauser. Det gør vi ikke nødvendigvis i hver vores nye toværelses lejlighed med altan og fint lysindfald, selvom det også er dejligt.

Det er helt afgørende, hvis vi vil have et samfund med sammenhængskraft, at der laves steder, hvor unge, voksne og ældre kan mødes med ligesindede – eller nogle, der er helt anderledes. Steder, hvor vi får lyst til at gå ned og dyrke en fælles interesse sammen med andre.

I nybyggede boligområder i København findes der en regel om, at en vis procentdel af området skal være rekreativt. Der skal være stationsnærhed. Der skal være indkøbsmuligheder, skole og institutioner og så videre. Men der er meget lidt fokus på at skabe fælles områder, hvor mennesker samles, som vi har gjort det i mere end hundrede år – nemlig i idræts- og foreningslivet.

Der er brug for idrætsfaciliteter
Sidste år viste en undersøgelse foretaget af DGI blandt 1.200 københavnske forældre, at 68 procent savnede idrætstilbud til deres børn. Læg dertil, at tal fra facilitetsdatabasen.dk viser, at københavnerne er dem, der er allerflest borgere om hver enkelt idrætsfacilitet, og billedet er klart.

Selvom naturen er danskernes foretrukne motionssted, så er der altså mange måneder om året, hvor vejret sætter en vis begrænsning for, hvor meget idræt der dyrkes udendørs. Gymnastik, håndbold og badminton, der er blandt børnenes og kvindernes foretrukne idrætsgrene, er altså ikke lette at dyrke i det fri.

Så selvom en basketballkurv og andre street-inspirerede tiltag i nye boligområder er fine, så løser de ikke det behov, som mange familier står med. Det kræver, at der bliver bygget idrætsfaciliteter.

Politikere skal skabe sund og bæredygtig byplanlægning
Og hvis vi ønsker, at der skal være et rigt socialt liv og et aktivt, frivilligt foreningsliv, så skal mødesteder i form af for eksempel klubhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse til. Gerne i faciliteter, hvor vi kommer med forskellige gøremål: går på biblioteket, går til e-sport, spiller bordtennis, skal til lægen, til syning, deltage i fælles spisning, mødes til fitness med videre.

Vi "ses" i stigende grad i den digitale virkelighed, og alt for mange har ondt i den mentale sundhed. Som samfund har vi brug for steder, hvor vi kan mødes fysisk og lokalt. Det kræver lovgivning, og at politikerne tør og vil sætte rammerne for en sund og bæredygtig byplanlægning. Så vi stadig kan mødes i de meningsfulde fællesskaber, der skaber sammenhængskraft og samfundssind.

Forrige artikel Boligforening: Dyre studieboliger er et hovedstadsproblem Boligforening: Dyre studieboliger er et hovedstadsproblem Næste artikel KL: Ny boligminister skal skabe balance mellem land og by KL: Ny boligminister skal skabe balance mellem land og by