Debat

DGI: Fokus på fællesskaber i byudviklingen skal imødekomme stress

DEBAT: Der er brug for i højere grad at indrette vores byer med plads til fællesskaber og mødesteder. Det kræver, at det offentlige stiller krav og sætter retning for byudviklingen, så vi kan skabe byer, der ikke avler stress og ensomhed, skriver Rasmus B. Andersen.

Fritidsanlæg og idrætsfaciliteter skal planlægges efter by- og boligpolitiske overvejelser, mener DGI.
Fritidsanlæg og idrætsfaciliteter skal planlægges efter by- og boligpolitiske overvejelser, mener DGI.Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus B. Andersen
Byudvikler og arkitekt, DGI

Markedet er i dag den primære drivkraft i byudviklingen, hvor fokus er opførelse af gode kvalitative og i nogle tilfælde også bæredygtige boliger. Men man har mistet blikket for de store bymæssige sammenhænge og ikke fokuseret på at skabe bæredygtige nær- og byområder.

Nye by- og boligområder opføres med homogene boformer og beboersammensætning, og det begrænsede byliv, der måtte blive plads til, når arealberegningerne af etagemeter og bebyggelsesprocent er fastlagt, er kommercielt drevet og fokuserer på forbrug, nydelse og uforpligtende fællesskaber. Det er elementer, der må være til stede i et balanceret forhold, og som bidrager positivt til byens liv. De må bare ikke stå alene.

Proaktivitet i byudviklingen
Når de offentlige institutioner og faciliteter ikke prioriteres politisk og udvikles samtidigt og i overensstemmelse med det kommercielle marked, opstår der en mangel på kultur, fritids- og idrætsmødesteder og fællesskaber, og der opstår store afstande mellem fritidsliv, bolig, hverdagsliv og mellem mennesker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I en tid, hvor både de store og små fællesskaber og mødesteder er under pres, hvor inaktivitet, stress og ensomhed er voksende udfordringer, og hvor vi kan forvente, at fremtidens ændrede transportformer, øget digitalisering og e-handel ligeledes kommer til at ændre markant på vores adfærd, samværsformer og byens strukturer, rammer og mødesteder, er der behov for, at det offentlige i større grad stiller krav og sætter retning for det gode liv og den gode by og indgår mere proaktivt, visionært, holistisk og langsigtet i byudviklingen.

Det er nu, vi må foregribe disse forhold.

Fremtidens byer skal fremme trivsel, velvære og sociale fællesskaber på byudviklingsniveau, bydels- og bygningsniveau og indeholde muligheder for, at borgerne kan engagere sig og indgå i fællesskaber.

Rasmus B. Andersen
Byudvikler og arkitekt, DGI

Udfordringerne er alvorlige
Når der arbejdes med byudvikling og arkitektur, er det interessant at undersøge og stille spørgsmålet: Hvad og hvordan ser fremtidens mødesteder og fællesskaber egentlig ud? Og måske endnu vigtigere, hvordan sikrer vi plads til dét i byplanlægning og byudviklingen?

Udfordringerne er reelle og alvorlige. Ikke kun med hensyn til den miljømæssige bæredygtighed, hvor det er indlysende, at vi er nødt til at bygge og bo anderledes, men også med hensyn til den sociale bæredygtighed, til at skabe steder, vi faktisk engagerer os i, og hvor vi indgår i fællesskaber.

Det er i vores tilgang og arbejde med ovenstående forhold, vi vælger vores værdier som samfund. Det er her og nu, vi definerer vores levevilkår. Det er her, vi skaber plads og rum for mennesker.

Fællesarealer skal prioriteres højere ved nybyggeri
DGI har afgivet høringssvar til evaluering af planloven, hvor vi giver bud på, hvordan planlægning i højere grad kan imødekomme dette.

DGI mener, at planloven skal have til formål at sikre god, sammenhængende og tidssvarende rekreativ infrastruktur, så et engageret civilsamfund og sunde idrætsmuligheder bliver centrale afsæt for den fysiske planlægning overalt i Danmark – i naturen, på landet og i byerne.

DGI foreslår, at nedenstående centrale elementer tilgodeses i planloven:

Langsigtet og holistisk planlægning, der sikrer en koordineret og behovsstyret udvikling af nye kommunale idrætsfaciliteter. 

At fritidsanlæg og idrætsfaciliteter skal planlægges og lokaliseres efter sammenhængende by- og boligpolitiske overvejelser.

At udlæg af arealer til fritidsarealer og offentlige idrætsfaciliteter sker med udgangspunkt i analyser af demografi, befolkningsvækst, idræts- og motionsvaner og tendenser.

En øget funktionel sammentænkning og samlokalisering af kommunale faciliteter – daginstitutioner, skoler, plejehjem og idrætsfaciliteter.

Sammenhængende rekreativ social infrastruktur og rekreative friarealer, indeholdende blandede funktioner og aktiviteter.

Højere prioritering af opførelse eller indretning af fællesarealer og fællesanlæg ved nyt boligbyggeri.

Læs også

Byer tilrettelagt for mennesker
Byudvikling handler om livskvalitet, om mennesker, og hvordan de påvirker os. Byerne har et langt større aftryk end det, der udgøres af de fysiske strukturer. Byerne definerer nogle rammer, der former og påvirker vores adfærd og trivsel.

Byernes strukturelle, programmatiske og organisatoriske udvikling, boformernes og boligområders udformning og organisering inkluderende idræt og kultur, fællesskaber og mødesteder kan være med til at løse de udfordringer, vi som samfund står over for i dag i forbindelse med inaktivitet, livsstilssygdomme, ensomhed, stress og klima.

Fremtidens byer skal være bygget op omkring menneskelige faktorer og tilrettelagt for menneskers liv, adfærd og velbefindende. Det er afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund.

Fremtidens byer skal fremme trivsel, velvære og sociale fællesskaber på byudviklingsniveau, bydels- og bygningsniveau og indeholde muligheder for, at borgerne kan engagere sig og indgå i fællesskaber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00