Bliv abonnent
Annonce
Om  
Martin Wiesener

Direktør for Danmarks største ejendomsmægler skifter til Dagrofa

30. juni 2023 kl. 10.43

Martin Wiesener, der er administrerende direktør i Danmarks største ejendomsmæglerkæde, EDC, skal i fremtiden være it-direktør i Dagrofa. 

Det oplyser fødevarekoncernen i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig helt vildt til at træde ind i fødevarebranchen og Dagrofa, hvor digitaliseringen i stigende grad disse år spiller en mere væsentlig rolle i forhold til konkurrencedygtighed og relationen til kunderne," udtaler Wiesener, der er uddannet datamatiker fra CBS og har en kandidat i virksomhedsledelse fra Middlesex University.

Wiesener var kortvarigt it-direktør i EDC, før han blev forfremmet til administrerende direktør. Før da stod han for it-ledelsen i Falck og har tidligere været tilknyttet Alka Forsikring.

"Martin kommer med en særdeles relevant og solid erfaring inden for it og ledelse og er godt rustet til at videreudvikle og styrke vores it-organisation sammen med medarbejderne," siger koncernøkonomidirektør i Dagrofa Thomas Børner.

Martin Wiesener begynder i Dagrofa tirsdag 1. august og indtræder samtidig i koncernledelsen.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026