ED: Lejelovsforliget har ingen vindere

Af Torben Christensen

Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Debatten her på Altinget går nu ind i sin tredje uge, og jeg har naturligvis med stor interesse læst mine meddebattørers indlæg. Henrik Stougaard, der er landssekretær i Danmarks Lejerforeninger, skrev i sit indlæg, at "lejelovgivningen gennem mange år har udviklet sig ved knopskydning, og der er derfor først og fremmest behov for en sammenskrivning af lovene, så gældende ret kan læses direkte af loven". Det er jeg meget enig i. 



John R. Frederiksen, der er formand for Ejendomsforeningen Danmark, skrev også i foreningens første debatindlæg, at det netop er i sammenskrivningen af de to love, at debatten bør tage sit udgangspunkt. Vi har brug for visioner for det fremtidige arbejde med boliglejelovene, og vi har brug for et politisk mod til at modernisere reglerne og skabe et forståeligt og brugbart regelsæt.

Falsk varebetegnelse

Lejelovsforliget vil ikke gøre livet lettere for hverken udlejere eller lejere. Tværtimod - det har ingen vindere. Lejere og udlejere vil nu blive mødt med en række nye krav, som kun gør hverdagen endnu mere kompliceret med en masse nye regler, der vil øge konfliktniveauet, fordi ingen ved, hvordan reglerne skal fortolkes. Forenkling er altså en falsk varebetegnelse.

Lejere og udlejere skal nemlig med de nye regler forholde sig til masser af nye krav om for eksempel rullende vedligeholdelsesplaner og et helt nyt og ikke defineret begreb ”normal istandsættelse”. I Ejendomsforeningen Danmark er vi i gang med at informere medlemmerne om de nye regler. Men det er tæt på umuligt. For lovforslaget indeholder alene politiske floskler og ingen faste holdepunkter. Så vi er meget langt fra målet om en regelforenkling, og vi må nu vente yderligere to år. Der er grund til bekymring.



Få fakta frem

Helene Toxværd, formand for Lejernes LO (LLO), skrev i sit indlæg her på portalen, at ”det var det muliges kunst”, og forliget har et bredt flertal bag sig. Hun skrev også, at ”det er klogt at samle op på erfaringerne og se, om noget skal justeres”. Jeg vil kalde det meget uambitiøst, hvis en kommende sammenskrivning ender med blot at blive til en justering. Det er helt uden visioner og udtryk for en fortsættelse af den boligpolitik, som er blevet ført gennem ganske mange år, og som LLO mener, skal fortsætte.

Boliglejelovenes fornemmeste opgave må være at skabe et fleksibelt lejeboligmarked, som understøtter samfundets behov og ikke enkeltpersoners pengepung.

Torben Christensen

Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark

”Kursen skal fastholdes”, skrev LLO’s formand også i sit indlæg her på Altinget. Jeg sidder med det seneste nummer af LLO’s medlemsblad. Det har på forsiden et billede af en buket blomster med et kort med teksten ”Tak for den nye lejelov, venlig hilsen fra Lejernes LO”. LLO har rigtig svært ved at skjule deres begejstring for de nye komplicerede, uklare og konfliktskabende regler, der i sidste ende kommer til at koste lejerne dyrt.

Men vi må erkende, at LLO har haft held med at basere den nuværende boligpolitik på enkeltsager i pressen, hvor der ofte er ganske følelsesladede beskrivelser af personer, som af den ene eller anden grund er kommet i klemme. En strategi, hvor lejeren ses som den svage part, der skal hjælpes. Men det er meget langt fra virkelighedens verden, hvor samarbejdet mellem lejer og udlejer i det store hele forløber gnidningsfrit. 



Det leder til en boligpolitik, som ikke er baseret på fakta og realisme, men derimod på følelser og ideologi. Det er absolut ikke sundt, og resultatet er en løbende forringelse af de private lejeboliger. I dag fungerer markedet for de ældre private lejeboliger ikke. Huslejereguleringen fjerner en stor del af den mobilitet, som et velfungerende samfund og arbejdsmarked har brug for. I dag bliver lejemålene vedligeholdt, men ikke tilstrækkeligt moderniseret, fordi der ikke sker nok fraflytning. Det er attraktivt at blive boende i en for stor lejlighed til lav pris, selv om det ikke mere passer til ens behov. En modernisering af reglerne vil altså have en række samfundsmæssige gevinster, der gavner os alle.

Er de fleste altid de klogeste?

Boliglejelovenes fornemmeste opgave må være at skabe et fleksibelt lejeboligmarked, som understøtter samfundets behov og ikke enkeltpersoners pengepung. Hvis boligpolitikken bliver baseret på fakta, vil dette være indlysende. 

Argumentet om, at der er et bredt politisk flertal bag lejelovsforliget, og man derfor ikke skal foretage sig noget gennemgribende på dette område, giver ikke mening. Som Niels Hausgaard spørger "Er de fleste de klogeste eller bare de fleste?”. Jeg hælder mest til det sidste.