Egelund gik efter "politisk rummelighed": Jeg ville sikre, at reformen også overlever SVM-regeringen

Det var en træt, men tilfreds skare forhandlere, der tirsdag kunne præsentere en aftale for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Efter et opslidende forløb er der nu udstukket rammer, der forandrer universiteterne for et stor del af de studerende.
SVM-regeringen har indgået aftalen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, der tilsammen kan mønstre 141 mandater.
I 2034, når reformen er fuldt indfaset, skal 30 procent af de studerende på universiteterne tage enten korte kandidatuddannelser eller såkaldte erhvervskandidater.
Og universiteterne skal optage otte procent færre studerende, end de gør i forvejen.
Det er ifølge forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) en sejr, når regeringen – trods sit eget flertal – alligevel har indgået et kompromis, der har væsentlige ændringer i forhold til regeringens udspil, hvor halvdelen af uddannelserne skulle omlægges:
Mit udgangspunkt er selvfølgelig, at regeringen sidder i 100 år, men kommer der på et tidspunkt en anden regering, vil jeg gerne sikre universiteterne, at der i den situation stadig er en politisk opbakning bag reformen.
Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne
"Jeg kan sagtens genkende det udspil, som regeringen kom med i den aftale, vi så har lavet. Om det er en sejr for regeringen? Det er en sejr for alle dem, der har været med til at indgå aftalen. Og jeg er i virkeligheden lidt imod, at man reducerer politiske forhandlinger til en boksekamp med videre og tabere", siger hun.
Politisk rummelighed
Egelund påpeger, at hun i stedet optaget af at udvise "politisk rummelighed”, og at det har været vigtigt for hende at få forankret en så omfattende reform i et bredt politisk flertal:
"Mit udgangspunkt er selvfølgelig, at regeringen sidder i 100 år, men kommer der på et tidspunkt en anden regering, vil jeg gerne sikre universiteterne, at der i den situation stadig er en politisk opbakning bag reformen."
Det var ikke en del af regeringens oprindelige reformudspil, at man ville indføre et loft over antallet af studerende.
Men det redskab blev hurtigt interessenter, lobbyister og oppositionens foretrukne alternativ til regeringen forslag om at forkorte eller omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.
I den endelige aftale indfører regeringen og aftalepartierne en såkaldt dimensionering på otte procent.
Med den her reform går I ind og sætter et loft over, hvor mange universitetet må optage. Går der for mange på universitetet i dag?
"Nej, det vil jeg ikke sige, at det gør. Den knappe ressource i alt det her er hverken studiepladser eller arbejdspladser, det er i virkeligheden studerende. Derfor åbner vi også døren langt mere for flere internationale studerende på danske universiteter, så vi samlet set får udvidet antallet af studerende i Danmark," siger Christina Egelund.
"Man kan ikke bygge et hus med kun arkitekter"
Mandag forlod Radikale forhandlingerne om reformen på baggrund af blandt andet økonomiske fremskrivninger, som Børsen omtalte torsdag d. 22, som viste et årligt velstandstab af dimensioneringen på 12 milliarder i 2075.
Men den argumentation køber Christina Egelund ikke, blandt andet fordi beregningen er behæftet med usikkerhed, men også fordi den i hendes optik ikke afspejler virkeligheden:
"Jamen, det ser jeg med fuldstændig åbne øjne på. Altså, vi er jo blevet beskyldt af nogen for, at det her bare var sådan en regnearksreform. Og det synes jeg jo så, at det her modbeviser. Følger man den logik, så skulle vi bygge et samfund alene af højtuddannede og universitetsuddannede," siger hun og fortsætter:
"Og så var der ikke nogen sygeplejersker, så var der ikke nogen faglærte. Man kan ikke bygge et hus kun med arkitekter, uden en murer."
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




















