Egelund gik efter "politisk rummelighed": Jeg ville sikre, at reformen også overlever SVM-regeringen

Det var en træt, men tilfreds skare forhandlere, der tirsdag kunne præsentere en aftale for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Efter et opslidende forløb er der nu udstukket rammer, der forandrer universiteterne for et stor del af de studerende.

SVM-regeringen har indgået aftalen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, der tilsammen kan mønstre 141 mandater.

I 2034, når reformen er fuldt indfaset, skal 30 procent af de studerende på universiteterne tage enten korte kandidatuddannelser eller såkaldte erhvervskandidater.

Og universiteterne skal optage otte procent færre studerende, end de gør i forvejen.

Det er ifølge forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) en sejr, når regeringen – trods sit eget flertal – alligevel har indgået et kompromis, der har væsentlige ændringer i forhold til regeringens udspil, hvor halvdelen af uddannelserne skulle omlægges:

Mit udgangspunkt er selvfølgelig, at regeringen sidder i 100 år, men kommer der på et tidspunkt en anden regering, vil jeg gerne sikre universiteterne, at der i den situation stadig er en politisk opbakning bag reformen.

Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne

"Jeg kan sagtens genkende det udspil, som regeringen kom med i den aftale, vi så har lavet. Om det er en sejr for regeringen? Det er en sejr for alle dem, der har været med til at indgå aftalen. Og jeg er i virkeligheden lidt imod, at man reducerer politiske forhandlinger til en boksekamp med videre og tabere", siger hun.

Politisk rummelighed

Egelund påpeger, at hun i stedet optaget af at udvise "politisk rummelighed”, og at det har været vigtigt for hende at få forankret en så omfattende reform i et bredt politisk flertal:

"Mit udgangspunkt er selvfølgelig, at regeringen sidder i 100 år, men kommer der på et tidspunkt en anden regering, vil jeg gerne sikre universiteterne, at der i den situation stadig er en politisk opbakning bag reformen."

Det var ikke en del af regeringens oprindelige reformudspil, at man ville indføre et loft over antallet af studerende.

Men det redskab blev hurtigt interessenter, lobbyister og oppositionens foretrukne alternativ til regeringen forslag om at forkorte eller omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.