EL: Regeringens udspil til bæredygtigt byggeri er uambitiøst og utilstrækkeligt

Søren Egge Rasmussen (EL)
Boligordfører
Regeringen er desværre kommet med et meget utilstrækkeligt udspil for bæredygtigt byggeri. Socialdemokratiet mener, at sektoren først i 2027 skal forholde sig til skærpede CO2-krav.
Enhedslisten vil skærpe kravene hurtigere. Derfor er det glædeligt, at aktører i byggeriet ønsker, at der allerede fra 2023 indføres en grænseværdi for CO2 per kvadratmeter per år, samt at CO2-kravet skærpes flere gange frem mod 2030.
I en fælles henvendelse siger DI Dansk Byggeri, BAT Kartellet, Aalborg Portland og Danske Arkitektvirksomheder, at "branchen virkelig gerne vil bidrage til at få reduceret klimaaftrykket markant inden 2030, og dette oplæg er realistisk".
Regeringens udspil er uambitiøst
Enhedslisten er enig med branchen i, at det er vigtigt, at byggesektoren bidrager til målsætningen om 70 procent CO2-reduktioner inden 2030.
Regeringens udspil om bæredygtigt byggeri er så uambitiøst, at den ikke engang kan redegøre for, hvor få CO2-reduktioner udspillet vil bidrage med
Søren Egge Rasmussen (EL)
Boligordfører
Regeringens udspil om bæredygtigt byggeri er så uambitiøst, at den ikke engang kan redegøre for, hvor få CO2-reduktioner udspillet vil bidrage med.
Og forhandlingerne er en ud af flere forhandlinger om klimahandling, som skulle være afsluttet sidste år. Nu står vi overfor forventet kritik fra Klimarådet om manglende handling for at nå CO2-målet.
Nye opstramninger i god tid
Danmark har lange og gode erfaringer med at øge kravene i bygningsreglementet i forhold til energiklasser. Nye opstramninger om CO2-belastning og krav om livscyklusvurderinger (LCA) frem mod 2030 bør aftales i god tid, så branchen kan forny sig i tide.
Og listen over, hvor man kan sætte ind, er lang: Renoveringer af bygningsmassen skal prioriteres højere og skal med i strategien for bæredygtigt byggeri. Omsætningen inden for reparation og vedligeholdelse er 100 milliarder kroner om året og bør også omfattes af bæredygtige krav.
Renoveringer af offentlige bygninger bør have sin egen strategi. Her og fru Danmark i landets en million parcelhuse skal hjælpes.
Hvis der før nytår havde været et flertal for en ambitiøs CO2-afgift, som også omfattede byggematerialer, ville vi være godt på vej, men det blev desværre skudt til hjørne.
Det gør det kun vigtigere, at vi lander en strategi for bæredygtigt byggeri, som både rummer god lovgivning og animerer til mere frivillig bæredygtig handling. Både for nybyggeriet og renoveringerne. De løsninger, som vi udvikler, har ovenikøbet et væsentligt eksportpotentiale.
Åben høring i Folketinget
I Danmark har der tidligere været stort fokus på krav til energiforbruget i boligen ved drift og langt mindre øje for byggematerialernes energi og ressourcebelastning ved produktion og efter anvendelse.
Det kan vi fremadrettet ændre ved at indføre krav om indførelse af byggeriets klimaaftryk (LCA). Holland har indført det, og flere lande er på vej.
Det er heldigvis ikke kun Enhedslisten, som er utilfredse med regeringens udspil. Derfor er en bred kreds af partier gået sammen og afholder i Folketingets boligudvalg og klima- og energiudvalg en fælles, åben høring fredag den 22. januar fra klokken ti til 12, som er virtuel og kan ses på Folketingets Tv.
Nu mangler vi at få regeringen med
Jeg bor selv i Andelssamfund i Hjortshøj, hvor vi i 25 år i praksis har arbejdet med at opføre bæredygtige boliger til 300 beboere.
Når jeg er til virtuelle møder med boligministeren, sidder jeg i min almene bolig konstrueret af træ, isoleret med papirisolering, med lavenergiruder, solceller på taget og træbeklædning af tuja. Selv min baggrund på skærmen er ubrændte lersten i lejlighedsskellet.
Jeg håber, at den virkelighed, som jeg kommer fra, kan påvirke forhandlingerne i bæredygtig retning. Og jeg har noteret, at byggebranchen er mere end klar til CO2-krav og livscyklusvurderinger.
Nu mangler vi bare at få regeringen med.
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling

















