Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lisbeth Lintz Christensen
Sara Vergo

Fagboss stopper i utide grundet sygdom i familien

Lisbeth Lintz Christensen stopper som formand for Akademikerne. 
Lisbeth Lintz Christensen stopper som formand for Akademikerne. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
5. marts 2025 kl. 13.25

Akademikerne skal finde en ny formand.

Det sker, efter Lisbeth Lintz Christensen stopper grundet sygdom i nærmeste familie.  

Det skriver hun i et opslag på LinkedIn.

"Det ægrer mig at måtte skrive dette opslag, men det er desværre nødvendigt," indleder hun opslaget, inden hun forklarer, at hendes beslutning om at stoppe skyldes sygdom i hendes nærmeste familie.

Læs også

Lisbeth Lintz Christensen blev første gang valgt til at stå i spidsen for de 490.000 medlemmer af den akademiske fagbevægelse i 2022. 

I efteråret 2024 blev hun genvalgt som formand for en ny treårig periode. 

"Kursen var sat. Mod OK26. Mod nye strategiske mål for den akademiske fagbevægelse. Det arbejde overlader jeg nu trygt i hænderne på en ny formand," skriver Lisbeth Lintz Christensen.

Det er endnu uvist, hvem der permanent skal overtage formandsposten. Men indtil der afholdes valg, vil næstformand og formand for Djøf Sara Vergo være konstitueret som formand for den akademiske fagbevægelse.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026