Forsker: Deltidsboliger puster med operafestivaler og brasserier nyt liv i Lollands landsbyer

For hvad gør det ved yderområderne?

Nogle af de spørgsmål, der rejser sig i den internationale forskning på området, er:

• Regional gentrificering: Vil tilflytterne skubbe lokale ud af boligmarkedet og sætte sig på de mest attraktive boliger? Og vil der udvikle sig en større social opdeling med et A-hold og et B-hold, hvilket der er flere eksempler på.
• Deltagelse: Bidrager tilflytterne til udvikling i lokalsamfundet? Og vil lokalsamfundet tage godt imod tilflytterne – eller vil der være for store sociale og kulturelle forskelle mellem fastboende og tilflyttere til at skabe et godt naboskab? Undersøgelser viser, at der under corona opstod spændinger i mange lokalsamfund mellem tilflyttere og lokalbefolkning.
• Økonomi og iværksætteri: Kan deltidstilflytterne skabe arbejdspladser for lokalbefolkningen? Internationale studier peger på, at deltidsbosatte ofte tager rollen som iværksættere og udviklere i yderområder, et potentiale man bør være opmærksom på og inkludere i planlægningen i området.

Men hvordan ser disse forhold ud i en dansk kontekst, og hvilke konsekvenser kan en øget deltidsbosætning have for yderområderne?

Tomme boliger får nyt liv

På BUILD-instituttet har vi i samarbejde med Lolland Kommune, og som en del af projektet RESPOND, studeret udviklingen på Lolland, hvor corona-nedlukningerne medførte en fordobling af salget af flexboliger.

Flexboligerne giver mulighed for at afprøve en tilværelse et andet sted, og flere flexboligejere er da også endt med at bosætte sig permanent på Lolland.

Jesper Ole Jensen
Seniorforsker, Aalborg Universitet

Vi sendte et spørgeskema til alle Lollands flexboligejere i 2024, som viste, at flexbolig-ordningen er populær af mange forskellige grunde: De er som helårsboliger billigere end sommerhuse, man kan bo der uden begrænsninger, de er større end sommerhuse og giver mulighed for at samle familie og venner.

En flexbolig kan derfor være med til at gøre livet i en lille lejlighed i storbyen mere udholdeligt, især under kriser og nedlukninger.

De huse, der er solgt til flexboliger, bliver som oftest opgraderet; siden overtagelsen har 58 procent fået internetforbindelse, 50 procent ny varmeforsyning, 37 procent udvendig renovering, 34 procent efterisolering og 31 procent nyt køkken.

For Lolland Kommune er det således en gevinst, at mange af de huse, der kunne have stået tomme og være endt på listen over nedrivningsmodne boliger, i stedet bliver istandsat og aktiveret.

Til operafestival i Nakskov

Flexboligerne bliver således egnede til helårsbrug og bruges meget: Næsten halvdelen af ejerne (44 procent) opholder sig i deres flexbolig fra to til seks måneder om året.

Deltidsbosætningen kan udgøre et værdifuldt bidrag til lokalsamfundsudviklingen.

Jesper Ole Jensen
Seniorforsker, Aalborg Universitet

De lange ophold, sammenholdt med at flexboligerne ligger i helårsbebyggelser, giver mulighed for at møde lokalbefolkningen og deltage aktivt i det lokale liv, hvilket mange benytter sig af og har gode erfaringer med.

Spørgeskemaet viser, at mange flexboligejere er med til at arrangere vejfester, foredrag, jazzfestival, videnskabsseminarer, nabokomsammen, deltage i bestyrelsesarbejde og lokale foreninger – lige fra kunst til ciderbrygning og havnelaug.

Flere flexboligejere står bag nye aktiviteter og kulturtilbud – eksempelvis operafestivalen i Nakskov, brasseriet på Søllestedgaard og restaurant Gonzales Feilberg i Nakskov og Nykøbing.

Flexboligerne giver mulighed for at afprøve en tilværelse et andet sted, og flere flexboligejere er da også endt med at bosætte sig permanent på Lolland.

Træerne vokser ikke ind himlen

Vores undersøgelse tyder således på, at de deltidsbosatte kan yde et væsentligt tilskud til udvikling af det lokale kulturliv og tilmed bidrage med skabelse af arbejdspladser.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen; den internationale forskning peger på, at man ikke skal se deltidsbeboere som en langsigtet løsning for udkantsområderne.

Deltidsbosætningen på Lolland har da heller ikke kunne vende de strukturelle udfordringer, som nettofraflytning og en aldrende befolkning.

Det afspejler til gengæld også, at de deltidsbosatte ikke skubber lokalbefolkningen ud af boligmarkedet gennem stigende boligpriser, og der kun i begrænset omfang har været behov for at regulere omfanget af flexboliger (i modsætning til andre kommuner som eksempelvis Bornholm).

Erfaringerne viser dermed, at deltidsbosætningen kan udgøre et værdifuldt bidrag til lokalsamfundsudviklingen og bør være i fokus for den fremtidige udvikling af landets yderområder.