Forskere: Den grønne omstilling risikerer at øge uligheden mellem land og by

Egon Bjørnshave Noe, Steffen Korsgaard og Mads Bruun Ingstrup
Hhv. professor og leder af Center for Landdistriktsforskning, professor MSO og institutleder, lektor og leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU
Krigen i Ukraine og den aktuelle energikrise har i de seneste måneder styrket den politiske opmærksomhed på den grønne omstilling. Signalet til landdistrikterne er klart: Den grønne omstilling kommer, uanset om landdistrikterne vil det eller ej.
Den grønne omstilling er selvfølgelig både nødvendig og vigtig. Vi vil dog opfordre politikerne til at træde varsomt i forhold til de greb, de benytter til at sikre vejen dertil.
Forandringerne, som den grønne omstilling vil skabe i de danske landdistrikter, vil nemlig trække dybe spor, der rækker langt ud over den aktuelle energikrise, vi står i lige nu, og kan ende med at øge uligheden mellem land og by.
De store anlæg, der skal bygges, vil destruere betydelig landskabsmæssig værdi og have umiddelbare negative konsekvenser for de borgere, der skal bo side om side med anlæggene. Politikerne er derfor nødt til at forholde sig til det regionale spørgsmål om, hvordan og hvor værdien destrueres, skabes og realiseres.
Prisen betales i landdistrikterne, og gevinsten realiseres i byerne
Egon Bjørnshave Noe, Steffen Korsgaard og Mads Bruun Ingstrup
Hhv. leder af Center for Landdistriktsforskning, professor MSO og institutleder, leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU
Hvis værdien skabes og destrueres i landdistrikterne, men approprieres af nationale eller internationale virksomheder gennem arbejdspladser og profit langt fra disse områder, vil den grønne omstilling have store negative konsekvenser ved at skubbe på den allerede betydelige og stigende regionale ulighed.
Groft sagt kan vi frygte, at store områder ved vestkysten tvangseksproprieres til solcelleanlæg, der opstilles og drives af en multinational energivirksomhed med hovedkontor i København eller Hamborg. Prisen betales i landdistrikterne, og gevinsten realiseres i byerne.
Stigende ulighed
Det, der er brug for, er nye modeller for infrastrukturudvikling, der ikke er frakoblet den lokale økonomi. Disse nye modeller skal sørge for passende kompensation for destruktionen af naturlig og landskabsmæssig værdi, men vigtigst af alt skal den værdiskabelse, der sker i de nye anlæg, også approprieres lokalt.
Det kalder på reelt lokalt ejerskab af og indflydelse på den infrastruktur, der skal opbygges, og som vil påvirke livsvilkårene for de borgere og virksomheder, der findes lokalt.
Der er allerede forsket meget i de teknologiske aspekter af sol- og vindenergi og den bagvedliggende infrastruktur. Til gengæld mangler vi dybdegående forskning i udviklingen af nye modeller for ejerskab, fællesskab i den grønne omstilling og lignende.
Her er vi nået betydeligt kortere end i den teknologiske udvikling. Et af de relevante spørgsmål, vi mangler svar på, er: Hvordan ser fremtidens samarbejder og fællesskaber ud mellem kommuner, staten, virksomheder, landdistrikter, borgere og naturinteresser i den grønne omstilling?
Hvis vi kopierer mange af de nuværende modeller, vil den grønne omstilling blot forstærke den stigende regionale ulighed.
Nyt mindset
For kommunerne og staten involverer dette et nyt mindset i forhold til investeringer i grøn omstilling.
Et mindset, hvor grøn vækst ikke tænkes alene som en kombination af erhvervseventyr og elbiler, men som et geografisk problemkompleks, hvor det er afgørende, at værdien distribueres retfærdigt, og hvor de landdistrikter, der påvirkes først og mest, tilgodeses på linje med globale og nationale investorer.
Det kalder på nye visioner for, hvordan påvirkede landdistrikter kan få bedre rammebetingelser for det gode liv på landet, og hvor nye kollektive og kollaborative ejerskabskonstellationer skaber fokus på langsigtet afkast på de økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinjer.
Mulighederne for at sikre bedre rammebetingelser er mange, men én ting er sikkert: Hvis der fra politisk hold ikke tænkes regional fordeling af værdi, vil den grønne omstilling blive endnu en drivkraft for den stigende regionale ulighed. Dette kan i sidste ende vise sig at blive en af de største barrierer for den grønne omstilling.
Artiklen var skrevet af
Egon Bjørnshave Noe, Steffen Korsgaard og Mads Bruun Ingstrup
Hhv. professor og leder af Center for Landdistriktsforskning, professor MSO og institutleder, lektor og leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















