Forskere: Den grønne omstilling risikerer at øge uligheden mellem land og by

Forandringerne, som den grønne omstilling vil skabe i de danske landdistrikter, vil trække dybe spor, der rækker langt ud over den aktuelle energikrise, skriver de tre forskere.

Nye modeller skal sørge for passende kompensation for destruktionen af naturlig og landskabsmæssig værdi, skriver de tre forskere.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Egon Bjørnshave Noe, Steffen Korsgaard og Mads Bruun Ingstrup

Hhv. professor og leder af Center for Landdistriktsforskning, professor MSO og institutleder, lektor og leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Krigen i Ukraine og den aktuelle energikrise har i de seneste måneder styrket den politiske opmærksomhed på den grønne omstilling. Signalet til landdistrikterne er klart: Den grønne omstilling kommer, uanset om landdistrikterne vil det eller ej.

Den grønne omstilling er selvfølgelig både nødvendig og vigtig. Vi vil dog opfordre politikerne til at træde varsomt i forhold til de greb, de benytter til at sikre vejen dertil.

Forandringerne, som den grønne omstilling vil skabe i de danske landdistrikter, vil nemlig trække dybe spor, der rækker langt ud over den aktuelle energikrise, vi står i lige nu, og kan ende med at øge uligheden mellem land og by.

De store anlæg, der skal bygges, vil destruere betydelig landskabsmæssig værdi og have umiddelbare negative konsekvenser for de borgere, der skal bo side om side med anlæggene. Politikerne er derfor nødt til at forholde sig til det regionale spørgsmål om, hvordan og hvor værdien destrueres, skabes og realiseres.

Prisen betales i landdistrikterne, og gevinsten realiseres i byerne
Egon Bjørnshave Noe, Steffen Korsgaard og Mads Bruun Ingstrup
Hhv. leder af Center for Landdistriktsforskning, professor MSO og institutleder, leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU

Hvis værdien skabes og destrueres i landdistrikterne, men approprieres af nationale eller internationale virksomheder gennem arbejdspladser og profit langt fra disse områder, vil den grønne omstilling have store negative konsekvenser ved at skubbe på den allerede betydelige og stigende regionale ulighed.

Groft sagt kan vi frygte, at store områder ved vestkysten tvangseksproprieres til solcelleanlæg, der opstilles og drives af en multinational energivirksomhed med hovedkontor i København eller Hamborg. Prisen betales i landdistrikterne, og gevinsten realiseres i byerne.

Stigende ulighed

Det, der er brug for, er nye modeller for infrastrukturudvikling, der ikke er frakoblet den lokale økonomi. Disse nye modeller skal sørge for passende kompensation for destruktionen af naturlig og landskabsmæssig værdi, men vigtigst af alt skal den værdiskabelse, der sker i de nye anlæg, også approprieres lokalt.

Det kalder på reelt lokalt ejerskab af og indflydelse på den infrastruktur, der skal opbygges, og som vil påvirke livsvilkårene for de borgere og virksomheder, der findes lokalt.

Der er allerede forsket meget i de teknologiske aspekter af sol- og vindenergi og den bagvedliggende infrastruktur. Til gengæld mangler vi dybdegående forskning i udviklingen af nye modeller for ejerskab, fællesskab i den grønne omstilling og lignende.

Her er vi nået betydeligt kortere end i den teknologiske udvikling. Et af de relevante spørgsmål, vi mangler svar på, er: Hvordan ser fremtidens samarbejder og fællesskaber ud mellem kommuner, staten, virksomheder, landdistrikter, borgere og naturinteresser i den grønne omstilling?

Hvis vi kopierer mange af de nuværende modeller, vil den grønne omstilling blot forstærke den stigende regionale ulighed.

Nyt mindset

For kommunerne og staten involverer dette et nyt mindset i forhold til investeringer i grøn omstilling.

Et mindset, hvor grøn vækst ikke tænkes alene som en kombination af erhvervseventyr og elbiler, men som et geografisk problemkompleks, hvor det er afgørende, at værdien distribueres retfærdigt, og hvor de landdistrikter, der påvirkes først og mest, tilgodeses på linje med globale og nationale investorer.

Det kalder på nye visioner for, hvordan påvirkede landdistrikter kan få bedre rammebetingelser for det gode liv på landet, og hvor nye kollektive og kollaborative ejerskabskonstellationer skaber fokus på langsigtet afkast på de økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinjer.

Mulighederne for at sikre bedre rammebetingelser er mange, men én ting er sikkert: Hvis der fra politisk hold ikke tænkes regional fordeling af værdi, vil den grønne omstilling blive endnu en drivkraft for den stigende regionale ulighed. Dette kan i sidste ende vise sig at blive en af de største barrierer for den grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere