Hegelund og Mose: Bedetæppet er blevet blåt

MANDAGSTRÆNEREN: En langtidsholdbar dagpengeløsning skal sikre et flot farvel til LO's Harald Børsting, ligesom ikke-parlamentarikeren Jørn Neergaard Larsen har brug for at vise, at han mestrer at lave et bredt forlig.

Storstilede trepartsforhandlinger til foråret med et bunkebryllup a la aftalen i Poul Schlüters 80'ere, hvor også almindelige danskeres pensionsordninger kom med i en helhedsløsning mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere?

De valgnederlagsramte socialdemokrater kan ærgre sig, men fagbevægelsen er parat til at takke ja, så snart den nyslåede statsminister Lars Løkke Rasmussen byder op til dans. 

Håbet er, at en tilsyneladende svag mindretalsregering mere end nogen anden vil have ekstra brug for alliancer uden for Christiansborg, ikke mindst blandt de ”besværlige” lønmodtagerorganisationer, der traditionelt har stået Socialdemokraterne nær.

Kickstarts-møder med beskæftigelsesministeren
FTF og LO nåede allerede i morgentimerne efter valgaftenen at sætte et ”Til lykke, Lars”-banner op på Christiansborgs Slotsplads som signal om, at bedetæpperne hen over natten var blevet blå og håbet lyserødt. Men først nu begynder den politiske sæson for alvor: LO-toppen med Harald Børsting i spidsen brugte den forløbne uge til at kickstarts-gæste den nye beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, som ses som lidt af et scoop i fagbevægelsen, når det nu ikke kunne blive en socialdemokrat.

Den tidligere DA-direktør kender hver en krog af organisationslandskabet og vurderes som en indsigtsfuld tilhænger af ”den danske model”, aftalesystemet, som fagbevægelsen sætter så højt. Håbet er, at Neergaard ikke hen over sommeren er blevet så ideologisk en Venstre-kriger, at det spærrer for pragmatikken i hans nye ministerrolle.

Spøjs oplevelse
Også FTF's Bente Sorgenfrey har været til kaffe hos ministeren; I morgen er det HK-formand Kim Simonsens tur til en høflighedsvisit i hjørnekontoret, og sidst i august dukker socialrådgivernes Majbrit Berlau, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, op.

Som altid kan man ud af en ny ministers mødekalender notere prioriteringen i kommende aktiviteter. Mens embedsværket normalt står for at udarbejde en møde-liste, er ministeren i tilfældet Neergaard selv velbekendt med ”nice to meet” og ”need to meet”.

Til de sidste hører også arbejdsgiverne, hvorfra formand Torben Dalby Larsen og direktør Pernille Knudsen da også i ugens løb rundede ministerkontoret i den fredede ejendom over for Christiansborg. En spøjs oplevelse i lyset af, at Neergaard den 4. september møder de to igen. Denne gang til sin egen afskedsreception hos selvsamme arbejdsgiverforening i Vester Voldgade.

Usikkerhed om Løkkes planer
På LO-dagsordenen i Beskæftigelsesministeriet var den kommende dagpengereform og de efterfølgende trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Nu venter lønmodtager-organisationerne spændt på, hvordan regeringen vil navigere sig gennem efteråret og foråret. Ligesom den øvrige del af lobby-danmark blev fagforeningsbosserne næppe meget klogere af dagbladenes statsministerinterviews efter ferien. Løkke havde intet nyt på hjerte.

Heller ikke Jørn Neergaard er blevet udstyret med en Fogh-lignende drejebog for Beskæftigelsesministeriets indsatsområder. Den politiske debutant må selv fylde jobbet ud – også når han om få dage skal til sit ministerlivs første samråd i Folketinget og kastes for løverne fra blandt andre Enhedslisten.

Regeringsgrundlag signalerer alliancemulighed
Optimisterne på lønmodtagersiden sætter deres lid til de overordnede hensigtserklæringer i Venstre-regeringens arbejdsprogram foruden de signaler, Løkke ventilerede både før og under valgkampen: I foråret 2016 vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger – en ny og måske sidste chance for den trængte fagbevægelse.

Forinden skal regeringen i efteråret have en ”robust” dagpengereform igennem Folketinget med udgangspunkt i dagpengekommissionens endelige anbefalinger. Mindst to nøglepersoner er interesserede i et positivt udfald: En langtidsholdbar løsning kan blive et flot farvel for LO's afgående formand. Ikke-parlamentarikeren Neergaard har ligeledes brug for at vise, at han mestrer at lave et bredt forlig.

Harald Børsting sidder med i kommissionen, der er presset på tid på grund af valget. Et dekret fra Statsministeriet – der ville undgå politisk inficering – betød, at sekretariatsbetjeningen til kommissionen forsvandt midt i vigtigt analysearbejde.

De vrede reaktioner på en kommissions-lækage til Politiken i ugens løb er en lille forsmag på, hvor højspændt temaet er. Kommissionen har således besluttet frem mod Folketingets åbning at sende alt materiale pr. papir frem for med e-mail – for at besværliggøre fremtidige lækager.

Ekstra triumf for Løkke
Hvis stemningen fortsat er god efter et hektisk efterår, ventes regeringen at indbyde til trepartsforhandlinger om store samfundstemaer – deriblandt konkurrenceevne, uddannelse og udenlandsk arbejdskraft. De mange uløste pensionsspørgsmål kan muligvis også snige sig med i en bunkebryllups-løsning, efter at regeringen har nedlagt pensionskommissionen. I givet fald vil det give mindelser om den store trepartsaftale fra slutfirserne.

Det ligger ikke i kortene, at regeringen vil invitere ”gule” fagforeninger med. Jo færre og jo mere klassiske organisationer, jo bedre. Og ingen lækager fra forhandlingerne, tak.

For den politiske håndværker Løkke vil det være en ekstra triumf, hvis en lille et-partiregering demonstrerer den manøvreevne, som den socialdemokratisk ledede regering ikke magtede. Mens en skuffet finansminister Bjarne Corydon oven på de kuldsejlede forhandlinger ”uofficielt” erklærede trepartsinstrumentets for mere eller mindre dødt i moderne politik, vil en blå regeringschef tilsyneladende gøre forsøget og dermed kopiere både Anders Fogh Rasmussen og Poul Schlüter.

Fagbevægelsen skal levere
Et af de gode bud på regeringens hovedforhandler kunne være organisationsvante Jørn Neergaard Larsen. Det vil ikke være upopulært på lønmodtagersiden: Han vil være typen, der kan gyde olie på vandene, når der råbes højt i lokalerne. Man sukker i fagbevægelsen: Måske var det netop en is-i-maven-forhandler som ham, den dengang uerfarne Thorning-regering stod og manglede – med de strandede trepartsforhandlinger som konsekvens.

Men fagbevægelsen bør også rette blikket indad: Lønmodtagerne skal selv levere indrømmelser og kunne stå på mål for dem over for baglandet. Trepartsforhandlingerne i 2012 blev en fiasko, og det var langt fra alene regeringens skyld. LO og FTF kan ikke holde til, at det ender på samme pauvre vis i 2016.

Den løsnings-orienterede tilgang kan fagforeningsbosserne passende smalltalks-causere med Jørn Neergaard om, når de tropper op til hans afskedsreception i DA og siger endeligt farvel til organisationsmennesket.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Forrige artikel Hegelund og Mose: Dyrk også taberne Hegelund og Mose: Dyrk også taberne Næste artikel Hegelund og Mose: David udfordrer Goliath Hegelund og Mose: David udfordrer Goliath
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.