Lene Tranberg
Ane Halsboe-JørgensenHer er ekspertgruppen, der skal sætte retningen for national arkitektur

Ane Halsboe-Jørgensen har udpeget medlemmerne af en ny ekspertgruppe, der skal give input til en ny national arkitekturpolitik. Det skriver kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Forkvinden for den nye ekspertgruppe bliver Lene Tranberg, der med sin tegnestue Lundgaard og Tranberg har været med til at tegne både Skuespilhuset, Axel Towers og det statens nye naturhistoriske museum, der skal stå klar i 2023. Hun vil arbejde sammen med suppleant Pil Høyer Thielst, der også er partner i Lundgaard og Tranberg.
"Jeg mener ikke, at vi som samfund er gode nok til at udnytte det potentiale, arkitekturen rummer til at forbedre vores liv og byer," siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:
"Derfor glæder det mig, at Lene Tranberg, partner og grundlægger af én af Danmarks mest anerkendte tegnestuer Lundgaard & Tranberg Arkitekter, samt partner Pil Høyer Thielst har sagt ja til at stå i spidsen for arbejdet med en ny arkitekturpolitik for vores land - sammen med de højtkvalificerede medlemmer af ekspertgruppen."
Ekspertgruppens arbejde
Tranberg og Thielst skal stå i spidsen for arbejdet med at forme Danmarks arkitekturpolitik, som følge af aftalen om Fonden for Blandede Byer. Ekspertgruppen skal først og fremmest udarbejde en hvidbog, hvor de peger på de centrale udfordringer i arkitekturen og byggebranchen. Dernæst vil fokus være tredelt: 1) Alment boligbyggeri til fremtiden, 2) Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv og 3) Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer.
I udarbejdelsen af hvidbogen, bliver det også en opgave for ekspertgruppen at skabe offentlig debat og opmærksomhed om arkitekturens rolle i samfundet, og der skal afvikles konkurrencer og et demonstrationsprojekt, hvor bud på fremtidige bygninger kan vises frem.
"Gennem en grundig og fællesskabsorienteret dialog vil vi arbejde for at skabe de bedste forudsætninger for en indlevet og bæredygtig arkitektur og en bredt forankret forpligtigelse overfor kvaliteten af vores byggede miljø," siger Lene Tranberg.
Der er afsat 19,5 millioner kroner i 2022-2024 til en national arkitektur-politik.
Ekspertgruppens øvrige medlemmer kan ses her:
-
Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet
-
Kent Martinussen, arkitekt og direktør i Dansk Arkitektur Center
-
Marie Stender, antropolog og forsker, Aalborg Universitet
-
Ellen Højgaard Jensen, geograf og direktør i Dansk Byplanlaboratorium
-
Lene Dammand Lund, arkitekt og rektor på Det Kongelige Akademi
-
Lars Autrup, arkitekt og direktør i Akademisk Arkitektforening
-
Helle Søholt, arkitekt og direktør, Gehl Architects
-
Anna Mette Exner, arkitekt og indehaver af Anna Mette Exner Arkitektur
-
Søren Lund, afdelingschef i Kulturministeriet
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne





















