Her står slaget om en ny lejelov

Med præsentationen af sit udspil i begyndelsen af ugen og et indledende møde åbner Carsten Hansen nu for forhandlingerne om forenkling af lejeloven.

Og selv om alle partier siger, at de vil forhandle, så stritter kravene i alle politiske retninger. Umiddelbart tegner der sig fire muligheder for en aftale.

Striden kommer ikke til at stå om forenklingen af de to love, som forhandlingerne drejer sig om. Ministeriet har plukket i listen over ting, aktørerne på området er enige om, og de udgør fundamentet. Forhandlingerne cirkler i stedet om fem politisk motiverede forslag.

De fem forslag bliver i varierende omfang kritiseret af både lejere, udlejere, opposition og støttepartier.

Set udefra giver og tager Carsten Hansens forslag fra både udlejere og lejere. Overordnet med en lille overvægt af tiltag, der vil komme lejerne til gode.

Altinget.dk har talt med en række kilder tæt på forhandlingerne om de muligheder, ministeren har for at finde flertal. Og om, hvad han kan ende med at betale for sit flertal.

Bred aftale
De færreste politikere vil af egen drift stikke fingrene i den hvepserede, som lejeloven udgør.

Lejelovsforhandlinger foregår i et sammensurium af stærke organisationer, juridiske knuder og risikoen for at skabe tvivl om hundredtusindvis af vælgeres boligøkonomi. Når man skal ændre på den slags, er det en god ide at have både poltiske venner og modstandere med, lyder opskriften.

En bred aftale vil kræve, at ministeren skruer ned for prisen for de private udlejere ved en ny lov for at få de borgerlige partier ombord. Hvis Carsten Hansen samtidig kan levere nok på lejersiden til at få SF med i en aftale, vil ministeren stå med gode kort på hånden og kunne undvære støtte fra Enhedslisten.

En bred aftale kan betyde, at både Enhedslisten og Liberal Alliance går fra forhandlingsbordet for at markere sig mere ideologisk. Liberal Alliance er principielt imod den omfattende regulering af lejemarkedet. Enhedslisten har en stærk tilknytning til lejerorganisationerne og vil måske stå bedre uden for en aftale.

Borgfred om lejeloven gavner altså på en måde alle partier: Alle risikerer at få en på tuden i et åbent slagsmål. Spørgsmålet er, om regeringen vil satse på at spille på uenigheden med den borgerlige opposition på lejerspørgsmålet. Ministeren har selv gentagne gange mindet om, at lejeloven kan være med til at afgøre folketingsvalg, som det sidst skete i 1998.

Hvis Carsten Hansen går den vej, så ender han i armene på den tidligere regeringspartner SF og Enhedslisten.

Rød aftale
Hvis det bliver for svært at lave den brede aftale, så kan Carsten Hansen forsøge at lave en rød lejelov, som vil have et klart fokus på at sikre lejerne flere rettigheder.

Prisen for en rød lejelov kan blive, at Carsten Hansen må ændre eller trække forslaget om at indeksregulere huslejen. Og hvis ministeren bliver malet op i en rød politisk krog, kan han ende med at skulle inddrage de såkaldte § 5 stykke 2-moderniseringer, som både SF og Enhedslisten gerne vil til livs. SF var allerede i mandags ude med et forslag om at lægge loft over lejestigninger efter moderniseringer.

Ministeren har gentagne gange understreget, at netop den paragraf ikke er til debat i denne omgang. Det er dog ikke sikkert, at han bliver ene om at beslutte det, hvis forhandlingerne tvinger ham til at finde et flertal på venstrefløjen.

Blå aftale
Det er dog ikke sikkert ministeren får brug for et rødt flertal.

Venstre blev for nylig mindet om, at lejeloven og især reguleringen af huslejen kan være en sprængfarlig sag, da Søren Pind (V) - helt for egen regning - angreb reguleringen af huslejen. Knap havde Søren Pind ytret sig, før udmeldingen blev gengivet i en lang række medier. Socialdemokrater på de sociale medier var ikke sene til at minde om folketingsvalget i 1998. Et valg, hvor mange iagttagere mener, at en lignende melding kort før valgt kostede Venstre valgsejren.

Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, blev sekunderet af sin partiformand Lars Løkke Rasmussen i en markant tilbagevisning af det udsagn. Venstre vil udelukkende forenkle lejeloven, var det klare budskab.

Den sag og ønsket om at være med i de større forlig betyder formentlig, at Venstre vil strække sig meget langt for at gå med i en aftale.

Konservative meldte sig efter Søren Pinds solomelding på banen med en principiel kritik af reguleringen af huslejen, men boligordfører Charlotte Dyremose har også meldt sig klar til at gå ind i forhandlingerne uden nødvendigvis at skulle have afskaffet lejereguleringen.

De borgerlige partier forhandler ikke som en samlet blok, og Dansk Folkeparti har kun markeret et ønske om at gøre forhåndsgodkendelser af lejekontrakter billigere.

Partiet, der ikke har stærke bånd til hverken lejer- eller udlejerorganisationerne, kan blive afgørende i forhandlingerne, hvis det viser sig at være svært at nå en bred, en rød eller en blå aftale.

Boligministeren har nemlig en lidt utraditionel mulighed for at få en smal aftale, som både er lidt rød, og som formentlig vil sikre, at et forlig også holder på den anden side af et valg. Det kræver, at Carsten Hansen overbeviser Dansk Folkepartis Karina Adsbøl og Socialistisk Folkepartis Eigil Andersen.

Boligministeren indkalder til forhandlinger om lejeloven igen i næste uge. Alle partier bliver inviteret.