I Aalborg blev Løkkes udlagte forfædre rodet ind i kampen om velfærden

REPORTAGE: Den stod på valgkamp, velfærdpres og vedtægtsballade, da ’kommunernes hemmelige loge’ mødtes til topmøde i Aalborg. Kommunerne frygter for fremtiden, mens Christiansborg strides om magten.

Kl. 12.20

Uden for sideindgangen til Aalborg Kongres og Kulturcenter står statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og holder en pause, mens han taler i mobiltelefon.

På engelsk.

Forberedelserne til dagens rigtige topmøde er i gang. Senere skal han til Bruxelles og mødes med EU’s øvrige regeringschefer for at drøfte det store europæiske drama, Brexit.

Inden da er han troppet op til et lidt mindre topmøde for at overbringe regeringens hilsen til op mod 1.500 lokale politikere, embedsmænd og andre med særlig interesse for det kommunale Danmark.

Dørene til KL’s årlige Kommunalpolitiske Topmøde er nu åbnet for andre end kommunalpolitikere og deres forvaltningsansatte.

Kl. 13.25

Mediedagen er skudt i gang med en kronik i Avisen Danmark, hvor 22 borgmestre på tværs af partiskel appellerer til Folketinget om at holde hånden under kommunernes økonomi i en nær fremtid med stadig flere ældre og børn.

Og da KL’s førstemand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), kort tid efter holder sin formandstale, samler han tråden op.

”Hvis kommunerne skal kunne levere de rammer om vores velfærd, der passer til borgernes forventningerne, er der brug for penge. Og der er brug for penge nu,” siger han og udløser dagens første klapsalve.

Budskabet går igen flere gange i løbet af talen.

”Vores velfærd er udfordret! Derfor skal der handles nu, og der skal flere penge på bordet,” lyder det kort tid efter, hvor den i udgangspunktet partipolitiske neutrale formand bevæger sig uden for sit manuskript.

Der er ikke kun snart valg, men også udsigt til endnu en økonomiforhandling mellem en formentlig ny regering og KL.

Kl. 14

Lars Løkke Rasmussen har afgivet sin hilsen til forsamlingen. Han udskrev ikke valg og kom ikke med andre nyheder.

Men med et humoristisk overskud fik han opridset regeringens bud på en fremtidssikring af det danske velfærdssamfund. Den danske model som hans foretrukne alternativ til den amerikanske drøm.

En god, veldrevet offentlig sektor, som kan løfte de borgere, der har brug for støtte, og som vil blive endnu bedre af regeringens sundhedsreform, sammenhængsreform og økonomiske politik.

Nu står han foran TV 2 News og DR's snurrende kameraer i kongrescenterets foyer og svarer på, om han vil give kommunerne de ekstra penge, de beder om.

Men statsministeren kaster sig ikke ind i de små slag. Han går direkte efter at vinde krigen.

”Jeg er rundet af det her velfærdssamfund. Jeg ville ikke have stået her i dag, hvis ikke jeg var født ind i det.”

”Der var en venlig mand, der sendte mig min stamtavle den anden dag, som går otte generationer tilbage af fattiglemmer, træskomagere, fiskere og udlagte fædre. Jeg har haft et privilegium ved at blive født ind i det her samfund, og det vil jeg da passe på.”

”Det kan man ikke oversætte til en eller anden matematisk formel om, at det koster et eller andet bestemt beløb. For det kommer også an på, hvordan man bruger pengene.”

Kl. 14.59

På Twitter emmer stemningen af valgkampsretorik.

Socialdemokratiet vil bruge 20 milliarder på velfærden, mens regeringen ikke vil sige, hvor mange penge de vil bruge. SF vil have budgetloven justeret, så kommunerne ikke bruger færre penge, end de må.

Enhedslisten vil helt af med budgetloven, mens Venstre flager tal om, hvor mange færre penge kommunerne har fået bevilliget i økonomiaftaler under den tidligere røde regering, og hvor mange flere penge den nuværende blå regering har givet.

Liberal Alliance vil have kommunerne til at sænke skatterne og langer ud efter borgerlige borgmestre, som efterspørger flere penge.

En kavalkade af små slag i den store krig om fortællingen om den danske velfærd. Konkret strides der om lidt flere flere kroner eller lidt færre flere kroner de kommende år.

Men i praksis handler det om at betrygge borgerne om, at netop ens eget parti står som en solid garant om den danske velfærd.

Kl. 15.45

Statsministerens hovedudfordrer, Mette Frederiksen (S), er også i Aalborg, hendes hjemmebane.

Hun går videre fra et længere interview med TV 2 Nord og stiller sig foran DR's kameraer og andre snurrende diktafoner bevæbnet med hurtige svar på kommunernes bekymringer om fremtidens velfærd.

Hun kæmper krigen slag for slag.

”Det, vi kalder det demografiske træk, det, at der kommer flere ældre og flere børn, det skal dækkes af den økonomiske politik. Det er i modsætning til den regering, som sidder i dag, og som lægger op til årlige besparelser i alle landets kommuner.”

Hvad er det for nogle besparelser. I både 2018 og 2019 har regeringen løftet kommunernes økonomi?

”Regeringen vil kun dække halvdelen af det demografiske træk frem mod 2025. Og man kan jo regne ud, at hvis ikke pengene følger med de flere ældre, så betyder det årlige besparelser.”

Men man fastlægger jo kommunernes økonomi år for år, så du ved jo ikke, hvad regeringen vil give frem til 2025?

”Hvorfor, hvorfor?”

Det sker jo med de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne …

”Ja, hvorfor gør man det? Du kan jo lige så godt gøre, som jeg gør, og lægge en plan frem til 2025, som er fuldt finansieret.”

Kl. 16.30

Enhedslistens Jesper Kiel fra Svendborg indtager scenen, efter at Esbjerg Kommune lige har trukket et forslag tilbage om at skabe mere åbenhed om bestyrelses- og udvalgsarbejdet i KL.

KL-toppen var imod, og så ville byrådet i Esbjerg alligevel ikke stå fadder til forslaget, som nu var faldet til jorden.

Med et blev KL til ”kommunernes hemmelige loge” og et ”beton-stalinistisk monster”.

Jesper Kiel tager kampen op og insisterer på, at KL’s vedtægter ikke giver mulighed for bare at trække et forslag uden at få det sat til afstemning.

Han forsøger at tvinge et ændringsforslag igennem om, at der ikke skal stemmes om åbenhed for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, men kun medlemmer af KL’s repræsentantskab.

KL-formand Jacob Bundsgaard holder fast. Forslaget er dødt; det skal ikke til afstemning. Men Kiel bliver på scenen:

”Jacob, hvor står det?”

Kiel ender med at gå ned med uforrettet sag.

Senere går Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), på scenen. Han var en af afsenderne på dagens kronik i Avisen Danmark med beskeden om, at velfærden risikerer at bryde sammen, hvis ikke kommunerne får flere penge.

Nu nærmer klokken sig 17, og Peter Rahbæk Juel gentager budskabet.

”Hvis ikke vi handler, så risikerer vores samfundskontrakt at blive revet over.”

Det går rent ind hos de ikke alt for mange dedikerede delegerede, som har holdt ud så længe, og trænger de interne stridigheder baggrunden, mens enigheden udadtil bliver genetableret.

Forrige artikel Ny debat: Hvordan får vi en socialt ansvarlig boligpolitik? Ny debat: Hvordan får vi en socialt ansvarlig boligpolitik? Næste artikel Kristian Jensen er ikke i tvivl: Kommunerne har brug for flere penge Kristian Jensen er ikke i tvivl: Kommunerne har brug for flere penge
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).