Jesper Frost Rasmussen: Vi skal skrue op for klimatilpasning efter våd februar

KOMMENTAR: Det har været den vådeste februar nogensinde. De mange oversvømmelser bør gøre det klart for os alle, at vi skal op i et højere tempo med klimatilpasning, jordreform og nye løsninger for boligejere, skriver Jesper Frost Rasmussen (V).

Nu slutter februar. Heldigvis vil mange mene. For vi har netop oplevet den vådeste februar i al den tid, der er målt nedbørsmængder i Danmark.

Vandet har sat sit præg på hele landet og ikke mindst de steder, hvor der allerede løber vand i åer og bække. Oversvømmelserne bør gøre det klart for os alle, at klimaforandringerne tvinger os til at tænke og agere anderledes i et højere tempo end hidtidigt antaget.

Der er brug for at tænke i helheder og multifunktionelle løsningsmodeller, hvor også udfordringerne i byerne og i landbruget tænkes sammen. Her tænker jeg blandt andet på de muligheder, som en potentiel jordreform vil skabe.

Det nytter ikke, at der er landmænd, som forgæves slås mod vandmasserne, fordi deres jord bliver oversvømmet, samtidig med at vejrudsigten blot viser mere regn. Dem skal vi som samfund hjælpe.

Det giver masser af mening, ikke bare for at sikre landbruget som erhverv, men også af hensyn til klimaet, miljøet, naturen og vores samfund som helhed. Og samtidigt er der muligheder i at løse nogle af de bymæssige udfordringer ved at tænke i store løsninger i det åbne land.

I Esbjerg Kommune arbejder vi aktivt og godt sammen med landbruget, lodsejerne, DN, sportsfiskerne og Friluftsrådet om en mindre, men vigtig jordreform omkring Kongeåen på blot 6-700 hektar.

Vi må i det lys erkende, at de 150 millioner kroner, der blev afsat i 2018 til den multifunktionelle jordfordelingsreform, desværre er ikke er nok. Projektet bliver overhalet indenom af en bydende nødvendighed for at handle.

Vi må skubbe på for at få en jordfordelingsreform i stor skala. Der skal tænkes langt større og på tværs af kommunegrænserne. I det store billede vil en jordfordelingsreform først rigtig batte, hvis man som for Kongeåen kunne se hele oplandet til Kongeåen i sin helhed – i alt cirka 450 kvadratkilometer på tværs af tre kommuner.

Der er derfor ikke tid til at vente på, at den "lille" jordfordelingsreform evalueres i 2023. Klimaforandringerne sker nu og her, og vores muligheder for tilpasning skal skabes nu.

Den multifunktionelle anvendelse af jorden skaber netop de nye muligheder for at løse problemer med for meget vand i både byerne og det åbne land, mens vi samtidigt giver landbruget gode forudsætninger for fremtidig udvikling.

Selvfølgelig skal der kun være landbrugsjord, hvor det faktisk giver mening, og hvor det er rentabelt. Det vil sige, at jorden ikke står under vand igen og igen, som vi for eksempel ser det langs Kongeåen. Det virker åbenlyst som den rigtige vej at gå.

Men vores projekt har også sat spot på en anden udfordring. Hvor meget vi end gerne vil, så kan vi ikke med de nuværende redskaber hjælpe boligejerne. De er langt hen ad vejen overladt til eget initiativ og egen finansiering. Kan det være rigtigt?

Vi vil som kommune rigtig gerne se på løsninger sammen med borgerne, men vi er låst i den nuværende regulering.

Så kære regering, vis nu de samme ambitioner på klimatilpasningen, som I viser på klimabelastningen. Der er brug for handling og økonomiske midler – og det kan ikke alene overlades til landets vandselskaber, som ministeren ellers har meldt ud.

-----

Jesper Frost Rasmussen (V) er borgmester i Esbjerg Kommune og desuden bestyrelsesformand i Dansk Fjernvarme. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Fjendtlig arkitektur i København er topmålet af smålighed Johanne Dalgaard: Fjendtlig arkitektur i København er topmålet af smålighed