
Niels Krause-Kjær overtager fra årsskiftet formandsposten i bestyrelsen for Statens Kunstfond, efter kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har udnævnt ham til posten.
Her skal han sammen med resten af Kunstfondens medlemmer være med til at uddele omkring 680 millioner kroner til projekter inden for musik, scenekunst, litteratur, arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
"Statens Kunstfond har en enormt vigtig opgave i at støtte nyskabende kunstneriske idéer og kulturelle oplevelser, så vi kan bevare og videreudvikle vores uafhængige og stærke kulturliv til glæde for alle danskere. Jeg er derfor glad for, at Niels Krause Kjær tager teten og sammen med resten af bestyrelsen vil løfte den vigtige opgave," lyder det fra Jakob Engel-Schmidt.
Niels Krause-Kjær er tidligere vært på blandt andet Deadline og DR2Morgen. Han har også været tilknyttet Institut for Journalistik på Syddansk Universitet og Danmarks Journalisthøjskole.
Derudover er han forfatter til bøgerne 'Kongekabale' og 'Mørkeland', som begge er blevet filmatiseret. Han udkom tidligere i år med bogen 'Ude for uden', hvor han portrætterer de seneste 70 års landbokultur.
"Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej. Jeg ser frem til at bidrage i det helt enestående støttesystem, som Statens Kunstfond er," udtaler Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.
Statens Kunstfond består af i alt 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.
Alle medlemmer er udpeget for en fireårig periode, mens bestyrelsesformanden er udpeget for en toårig periode.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















