DI: Energimærket risikerer at sende milliarder i den forkerte retning

89 procent af de reelle storforbrugere overses, fordi de på papiret har et tilstrækkeligt mærke. Det skyldes, at energimærket bygger på standardberegninger og ikke tager højde for, hvordan bygningen faktisk bruges – eller hvor meget energi virksomhederne bruger i deres drift.

Et perspektiv, der er særligt relevant for erhvervsbyggeri.

Et hårdt styringsredskab

Når energimærket fra 29. maj overgår til at være et hårdt styringsredskab, der blandt andet skal bruges til bødeudskrivelser og gennemtvinge renoveringer, vil det føre til, at der bliver investeret milliarder i at renovere de forkerte bygninger, og det vil hverken gavne klimaet, samfundsøkonomien eller bygningsejerne.

Med direktivet stilles der konkrete krav om energieffektivitet for de bygninger, som har den laveste energieffektivitet. I Danmark er det omsat til tærskelværdier på 190 kilowatt-timer per kvadratemeter i 2030 og 168 kilowatt-timer per kvadratemeter i 2033.

Men hvis det baseres udelukkende på det nuværende teoretiske energimærke, risikerer vi at ramme helt ved siden af.

Med de rette incitamenter og en energimærkeordning, der bygger på virkelighedens energiforbrug, kan Danmark sætte standarden for den grønne omstilling.

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Renoveringsindsatsen vil dermed ikke føre til de ventede energibesparelser og vil i værste fald føre til unødvendige renoveringer, der er decideret dårlige for klimaet.

Det sker, fordi man forbruger byggematerialer, der ikke resulterer i den ventede energibesparelse, og fordi bygninger, der reelt kunne have gavn af en energirenovering, måske går fri.

Brug for en opdatering

Den nuværende ordning er således utilstrækkelig – både i forhold til energiforbrug og klimaaftryk. Bygningsdirektivet åbner desuden for en tæt sammentænkning med EU-taksonomien for bæredygtige investeringer.

Banker og investorer efterspørger retvisende dokumentation, og det stiller nye krav til, at energimærket bygger på virkelighedens data og på sigt også indeholder livscyklusanalyser og CO2-aftryk.

Hvis vi skal være sikre på, at grønne investeringer virkelig virker, og at vi faktisk når målene om reduceret energiforbrug og klimaneutralitet, skal energimærkeordningen opdateres.

Vi bør måle det faktiske energiforbrug og lade det indgå som en vigtig del af ordningen. På den måde kan vi nemmere finde de bygninger, hvor indsatsen gør den største forskel og undgå at bruge penge på renoveringer, der ikke løser problemet.

Derfor anbefaler DI Ejendom:

• Et retvisende energimærke, der anvender både faktisk og teoretisk energiforbrug og på sigt måler på klimaaftryk.
• En intelligent, datadrevet model, hvor både OIS-data og bygningsdata indgår i vurderingen.
• Tæt sammentænkning af bygningsregulering og EU’s taksonomi, så finansielle incitamenter understøtter nødvendige omstillinger.

Med de rette incitamenter og en energimærkeordning, der bygger på virkelighedens energiforbrug, kan Danmark sætte standarden for den grønne omstilling.

Dermed sikrer vi, at investeringerne ender dér, hvor de gør størst gavn, at finansieringen bliver lettere, og at vores bygninger faktisk bidrager aktivt til et mere fleksibelt energisystem.

Det handler ikke alene om tekniske løsninger – det er samtidig en oplagt mulighed for at gøre det grønne valg til det rationelle valg, til gavn for både økonomien og samfundet som helhed.