Synergi: Der er sikkerhedspolitik gemt i europæiske mursten

Det er vigtigt med ambitiøse krav. For en bygning er ikke blot en skal af træ og beton. Det er en stor brik i energisystemet, som vi har rig mulighed for at skrue på. Bygninger udgør nemlig hele 40 procent af EU's energiforbrug. Der er derfor meget at hente ved at investere i energivenlige bygninger.

Og der er mange gode grunde til at spare på energien i Europa. En er, at vi kun producerer omkring 40 procent af vores energibehov og dermed er dybt afhængige af at få energi importeret udefra.

Særligt Ruslands invasion af Ukraine viste os, hvor problematisk det er, at EU er afhængig af importeret energi fra slyngelstater. Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, og det er farligt, at vi fortsat lader Putin have en magt over os, når vi er afhængige af, at han lader gashanen stå åben.

Samtidig bør det afføde moralske skrupler, at vi med den ene hånd indfører sanktioner mod Rusland, mens vi med den anden sender milliarder over grænsen i gaspenge.

Men en ambitiøs implementering af Bygningsdirektivet kan mindske EU's behov for gas så markant, at vi kan gøre os helt fri af den russiske. Det viser en analyse fra Guidehouse.

Styrk konkurrenceevnen

Der er flere fordele ved at sænke energiforbruget. En anden er, at det vil styrke EU’s konkurrenceevne, der er under et massivt pres – som særligt den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har understreget.

For mens både USA’s og Kinas produktion er stigende, kæmper EU for at følge med, og det presser de europæiske virksomheder.

Én af de ting, vi kan gøre, er at nedbringe energiudgifterne for på den måde at gøre det billigere at producere i Europa – og få mere ud af mindre. For energi er dyrt i EU. Vores elpriser er to til tre gange højere end i USA, mens gaspriserne er op til fem gange højere.

Draghi peger på, at hvis EU formår at sænke sit energiforbrug, vil det nedbringe efterspørgslen og dermed også prisen. Og det vil gøre det billigere for vores virksomheder at producere og i sidste ende gøre dem mere konkurrencedygtige.

Fjern unødige benspænd

Der er altså brug for en ambitiøs plan for implementeringen af Bygningsdirektivet, der fordrer energirenoveringer, og som fjerner nogle af de barrierer, der i dag begrænser de nødvendige investeringer.

Det er efterhånden blevet en tyndslidt parole, at Danmark bør være et foregangsland i EU. Alligevel er jeg stadig af den overbevisning.

Morten Helveg Petersen
Bestyrelsesleder, Synergi

I forrige uge kunne man i Avisen Danmark eksempelvis læse, hvordan anlægsloftet sætter en stopper for, at kommuner kan renovere eksempelvis skoler og daginstitutioner – også selvom de har pengene til det.

I Brøndby har det resulteret i, at skoleelever må modtage undervisning i midlertidige pavilloner, der langt fra lever op til de standarder, man normalt forventer sig af et klasselokale.

Og det er langt fra en problematik, der begrænser sig til den ene kommune. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. For som KL’s formand, Martin Damm, siger i artiklen: Bygninger er også velfærd.

Det er efterhånden blevet en tyndslidt parole, at Danmark bør være et foregangsland i EU. Alligevel er jeg stadig af den overbevisning.

For der er mange grunde til, at Danmark bør prioritere en ambitiøs implementeringsplan for Bygningsdirektivet. Gør vi det modsatte, risikerer vi nemlig, at andre lande følger trop.

Så bidrager vi til at sætte barren så lavt, at EU ikke høster de sikkerhedsgevinster og konkurrencefordele, som direktivet ellers baner vejen for. Endegyldigt vil det gå ud over dansk velfærd, sikkerhed og danske virksomheder.