KL: Stram budgetstyring står i vejen for kommuners bæredygtige byggeindsats

Af Jacob Bjerregaard (S)
Formand, KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Når man læser debatten her på Altinget, er det tydeligt, at der er stor opbakning til, at energibesparelser i bygninger og mere bæredygtigt byggeri er vejen frem for klimaindsatsen i vores bygninger og byggeri. Og der er et stort potentiale her; 40 procent af verdens CO2-udledninger stammer fra byggeriet. 

Som landets største bygningsejer med cirka 31 millioner kvadratmeter byggeri spiller kommunerne en vigtig rolle i forhold til at sænke den samlede CO2-udledning. Dertil kommer de kommunale anlægsaktiviteter, der i 2021 kan beløbe sig til 21,6 milliarder kroner Det er med andre ord en stor motor, vi i kommunerne kan sætte foran klimaindsatsen. 

Derfor kan det også ærgre os, at regeringen ikke nævner offentligt byggeri og planlægning med et ord i sit netop offentliggjorte udspil til en national strategi for bæredygtigt byggeri. 

Forhindring for klimaindsatser
I kommunerne bakker vi helhjertet op om klimalovens målsætninger, men indsatsen i de kommunale byggerier er helt afhængig af, at byggebranchen har bæredygtige produkter på hylderne.

Vi håber og tror derfor på, at branchen vil lægge hele sin innovationskraft i at gøre bæredygtigt byggeri til et attraktivt produkt for kunderne. Og vi håber, at de videre forhandlinger om en national strategi får blikket mere tunet ind på potentialet ved at lade det offentlige drive udviklingen.

Budgetlovens kortsigtede fokus er en barriere for kommunerne, idet tiltag der øger bæredygtigheden, ofte fordyrer byggeriet i anlægsfasen

Jacob Bjerregaard (S)
Formand, KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

I dag oplever vi desværre, at kommunernes klimaindsats bliver begrænset af statslig styring. Budgetlovens kortsigtede fokus er en barriere for kommunerne, idet tiltag der øger bæredygtigheden, ofte fordyrer byggeriet i anlægsfasen. Til gengæld kan bæredygtigt byggeri være billigere, når man ser på bygningens samlede levetid. 

Bæredygtigheden begrænses også af det ulogiske i, at kommunerne ikke kan tage den låneadgang, der gælder for energibesparende tiltag i eksisterende bygninger, med over i et nybyggeri, uanset hvor energirigtigt og bæredygtigt, det er.

Kommunerne er også, som de eneste offentlige bygningsejere, effektivt forhindret i at udstyre de kommunale bygninger med solpaneler, fordi regeringen fortsat ikke har fået etableret et afgiftssystem, der fremmer etablering af vedvarende energi i den store kommunale bygningsmasse.

Opgør med stram budgetstyring
Regeringen har i år introduceret den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeriet, og kommunerne støtter intentionerne om, at bæredygtighedsklassen efter en testfase skal være obligatorisk fra 2023. Perspektiverne i at tænke langsigtet i byggeriet og blandt andet også sikre, at bygningerne understøtter de aktiviteter de skal rumme, er vigtige at forfølge.