Knud Vilby: Strukturel ulighed mellem kommuner bliver værre og værre

Velkommen til Kaare Dybvad i hans nye funktion som både bolig- og indenrigsminister. Der bliver brug for ham.

Samme dag han blev udnævnt, mødtes byrådet i Guldborgsund for at drøfte et svar til Ankestyrelsen, som gerne vil vide, hvorfor en centerchef i Guldborgssund har forlangt, at de sociale medarbejdere hver sparede 100.000 kroner på deres budget uanset konsekvenserne, og at alternativet kunne være en fyring.

Klart en ulovlig ordre, som da også hurtigt blev trukket tilbage. Men også et klart udtryk for en fattig kommunes reelle økonomiske problemer.

Og for udfordringerne i jobbet for en bolig- og indenrigsminister.

Ulige udvikling
Den udvikling, som gør, at Guldborgsund-ordren ikke er en enkeltstående sag, har stået på i 30-40 år eller mere.

Let forenklet er forløbet, at boliger i København og andre storbyer bliver dyrere og dyrere. De fattige har ikke råd til at bo der længere. De søger ud, hvor boligerne er billigere. Det betyder i omegnen for mennesker med et arbejde, og endnu længere væk for mennesker på permanente overførselsydelser.

Ser man på opvækstvilkår for børn og unge, er det her problem nok væsentligt alvorligere, end de ghettoboliger Kaare Dybvad bruger så mange kræfter på at få sorteret ud i.

Knud Vilby
Journalist

I de områder, vi helst ikke må kalde udkant, fordi de også på mange måder er deres egne centre med masser af værdier, er der mere end en tendens til, at ledigheden er større end andre steder, og huspriserne falder. De dårligste huse er usælgelige eller sælges for en meget lille slik.

Her ender nogle af de dårligst stillede med nogle af de største sociale problemer. De er med til at sænke de gennemsnitlige indkomster og dermed skattegrundlaget i kommunerne, og de er med til at øge de sociale udgifter.

Så selv med kommunal udligning sidder byrødderne med nogle økonomiske regnestykker, som de ikke kan få til at gå op. Der ser hele tiden på røde tal.

Kort fortalt: I de rigeste kommuner, scorer de rige store gevinster på boligprisernes himmelflugt, og de slipper samtidig af med mange af de fattige, som ellers ville koste penge. Så skatteprocenten kan holdes nede, og det er jo rart for folk med høje indkomster.

I de fattigste kommuner kommer flere fattige til. Der er også en udvandring af unge, så andelen af pensionister bliver relativt høj. Skattegrundlaget falder, udgifterne vokser. Så selv om skatteprocenterne er relativt høje, er der underskud.

Hvis man ikke håndterer det, bliver det værre og værre. Byggeriet af en bro til Tyskland kan give noget arbejde og lette lidt i nogle år. Måske. Men problemet er strukturelt.