Debat

Køge Kyst-projekt vil skabe social sammenhæng

DEBAT: Køge Kommune vil over de næste 20 år forvandle det gamle industriområde på havnen til en ny dynamisk blanding af boliger, butikker, erhverv, grønne områder og kulturliv. På trods af et massivt pres på de offentlige budgetter, mener Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune, at det er nødvendigt at tænke i vækst og byudvikling.
Køge Kyst-projektet skal give Køge en helt anden dimension som en levende, moderne og rummelig kystby, der tænker nyt og gammelt sammen, lyder det fra Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune.
Køge Kyst-projektet skal give Køge en helt anden dimension som en levende, moderne og rummelig kystby, der tænker nyt og gammelt sammen, lyder det fra Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune.
Susie Lund

Bachelorstuderende i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for nyhedsportalerne Forskning & Innovation og Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overskriften for byudviklingen hedder LIVET FØR BYEN – BYEN FOR LIVET. Den siger både noget om, hvordan byudviklingen bliver grebet an, og hvad vores intentioner er. Vi vil skabe en by, som emmer af aktivitet, liv og miljø for borgere og virksomheder. Derfor spiller kulturen en særlig og tidlig rolle i projektet. 


Marie Stærke (S)
Borgmester, Køge Kommune

Af Marie Stærke
Borgmester, Køge Kommune

En ny, levende og bæredygtig bydel på 24 hektar midt mellem Køges gamle, historiske bykerne og Køge Bugt. Det er essensen i Køge Kommunes store byudviklingsprojekt, Køge Kyst, som over de næste 20 år vil forvandle vores gamle industriområde på havnen og et halvtrist stationsområde til en ny dynamisk blanding af boliger, butikker, erhverv, grønne områder og kulturliv.
 

Byudviklingen har været længe undervejs. De første idéer blev allerede skabt i starten af 90’erne. Hvordan kan vi skabe udvikling og åbne byen mod vandet - uden at ødelægge vores havneerhverv, som historisk set har båret byen?

Svaret blev at tænke stort: at etablere en ny, moderne erhvervshavn længere mod nord for på den måde at skabe plads til byudvikling.

Anlægget af den nye erhvervshavn blev siden sat i gang, et tæt samarbejde med Realdania By blev indledt om byudviklingen, og sidste år kunne vi så lancere en fælles udviklingsplan for Køge Kyst efter en stor tværfaglig og international konkurrence. I de kommende år skal området sælges etapevis til investorer og developere, hvor den første aftale er i hus – og om alt går vel bliver første byggesten lagt næste år.

Kultur som driver 


Overskriften for byudviklingen hedder LIVET FØR BYEN – BYEN FOR LIVET. Den siger både noget om, hvordan byudviklingen bliver grebet an, og hvad vores intentioner er. Vi vil skabe en by, som emmer af aktivitet, liv og miljø for borgere og virksomheder. Derfor spiller kulturen en særlig og tidlig rolle i projektet. 


Sidste forår, længe inden de første bygge- og anlægsprojekter har set dagens lys, igangsatte Køge Kyst en ”Etape 0” for at understøtte LIVET FØR BYEN. Etape 0 skal videreudvikle og synliggøre allerede kendte kulturelle aktiviteter på Søndre Havn og invitere nye aktører fra ind- og udland til at etablere værksteder, udstillinger og musikbegivenheder i området. Blandt andet oplevede 30.000 borgere sidste sommer streetart-udstillingen Walk This Way. I nogles øjne lyder det måske ikke af store besøgstal. Men det er det i høj grad for en gammel købstad som Køge. Vi har faktisk aldrig set lignende.

Alt, der foregår i Etape 0, skal skabe erfaringer, som kan sætte spor i og gøre os kloge på den fremtidige by. Kulturen - de midlertidige aktiviteter og brugerne - vil på den måde få betydning for, hvordan den nye bydel bliver på længere sigt. For bylivet, for arkitekturen og for byomdannelsen i det hele taget. Bylivet bliver altså tænkt ind fra starten, så vi sikrer en langsigtet social sammenhæng i Køges nye bydel – og forhåbentlig undgår den kombination af menneskefravær og kedsomhed, som desværre præger en række nye havnekvarterer rundt om i Danmark og Europa.

Byudvikling en nødvendighed

Køge Kyst-projektet skal give Køge en helt anden dimension som en levende, moderne og rummelig kystby, der tænker nyt og gammelt sammen. Det lyder ambitiøst – og det er det også.

Indimellem møder jeg undren over, at en mellemstor kommune som Køge investerer i så omfattende byudvikling. Tilmed i en tid, hvor vi - som alle andre kommuner – gennemfører stadige besparelser og effektiviseringer på ældreplejen, skoler, biblioteker og andre kerneområder. I vores øjne har vi ikke råd til at lade være. 


Selv om der pt. er massivt pres på de offentlige budgetter, er det tvingende nødvendigt at tænke i vækst og udvikling, så vi kan sikre mest mulig velfærd til vores borgere på sigt. Det, der bliver fremtidens velfærdssamfund. Som så mange andre kommuner vil også Køge derfor gerne tiltrække flere borgere, virksomheder og arbejdspladser.

Fakta
Bland dig
Vil du også deltage i debatten på Altinget | By & Bolig? Så send dit indspark til [email protected]

Visioner, vækst og velfærd

Men god salgstale gør det ikke alene. Det kræver, at vi også har noget på hylderne. Og at vi får sat en udvikling i gang, som på den lange bane vil tilføre en selvforstærkende vækst og værdi til lokalområdet. Samme filosofi er baggrunden for en række andre udviklingstiltag, Køge Kommune gennem flere år har arbejdet målrettet med.

Etableringen af Campus Køge i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner. Udvidelsen af Skandinavisk Transportcenter. Ny station med tilhørende byudvikling i Køge Nord med den nye Ringsted-Køge-København jernbane. Og nyt erhvervsservicecenter i tæt kobling med Region Sjællands vækstfabrik for at nævne nogle af dem.   

Som kommuner skal vi turde være ambitiøse, give plads til de visionære idéer og slå os sammen med de private og offentlige aktører, som kan være med til at omsætte de gangbare og bedste af dem.

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Det kræver innovation og nytænkning af vores konkrete service – men også udvikling i vores lokalområder til at finansiere det. Jeg håber, at de næste generationers fortælling om Køge Kyst-projektet vil handle om det. Visioner, vækst og velfærd.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Stærke

Borgmester (S), Køge Kommune, næstformand, Socialdemokratiet
BA i Historie, Dansk og Engelsk

0:000:00