Pernille Weiss-Ehler
Søren Pape PoulsenPape opfordrer Pernille Weiss til at trække sig fra EU-Parlamentet efter anklager om mobning

Når vælgerne om et år skal sætte kryds til europaparlamentsvalget, bliver det uden Pernille Weiss i toppen af Konservatives liste.
Det konservative medlem af Europa-Parlamentet er blevet skrottet som kandidat for partiet. Det har et enigt forretningsudvalg besluttet, skriver Konservative i en pressemeddelelse.
Beslutningen er truffet på baggrund af en intern undersøgelse af arbejdsforholdene på Pernille Weiss’ kontor i parlamentet. Den konkluderer, at Pernille Weiss har været skyld i et belastet psykisk arbejdsmiljø, fortæller flere tidligere medarbejdere.
"Der er bred enighed om, at vi ikke genopstiller Pernille Weiss til næste europaparlamentsvalg. Beslutningen er truffet alene på baggrund af hendes opførsel overfor hendes tidligere medarbejdere i Bruxelles," udtaler partiformand Søren Pape Poulsen (K) i pressemeddelelsen.
Pape har desuden opfordret Pernille Weiss til at trække sig fra Europa-Parlamentet straks. Det siger han i et interview med TV 2 News.
"Jeg synes, det ville være det rigtige at gøre i den situation her," siger han til tv-stationen og tilføjer:
"Indtil videre har vi ikke fået noget svar. Et samlet forretningsudvalg var i morges til møde med Pernille og meddelte hende beslutningen. Det har vi ikke fået noget svar på, og jeg synes, det er helt fint, at man lige har brug for at tænke sig om."
En række tidligere medarbejdere fortæller i undersøgelsen om en række konkrete episoder og bruger ord som 'mobning', 'ydmygelser' og 'at føle sig truet'. Der ingen, der modsiger hinanden, og alle beretningerne er samstemmende, lyder det i pressemeddelelsen.
Arbejdsmiljøet har ført til en række stress-relaterede sygemeldinger og opsigelser blandt de tidligere medarbejdere.
"At være ansvarlig chef og have skabt et dårligt og alvorligt belastet arbejdsmiljø er ikke forenligt med at genopstille som kandidat," konkluderer forretningsudvalget.
Den 55-årige Pernille Weiss har siddet i Europa-Parlamentet siden 2018, hvor hun sidder i den største gruppe, konservative EPP, som den eneste dansker.
Beslutningen betyder også, at partiet skal vælge en ny spidskandidat til det kommende valg. Det sker i forbindelse med Konservatives landsråd, som finder sted i september 2023, oplyser partiet. Og det bliver ikke et navn fra den nuværende folketingsgruppe, tilføjer partiet i pressemeddelelsen.
Altinget forsøger at få en kommentar fra Pernille Weiss.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne






















