Bliv abonnent
Annonce
Debat

Konstruktørforeningen: Folketinget bør beslutte et CO2-loft nu

Der skal stilles klare krav og kriterier op for det bæredygtige byggeri. Vi kan trække på erfaringer fra andre lande, skriver Kirsten Nielsen.
Der skal stilles klare krav og kriterier op for det bæredygtige byggeri. Vi kan trække på erfaringer fra andre lande, skriver Kirsten Nielsen.Foto: Konstruktørforeningen/pressefoto
22. januar 2021 kl. 02.00

K

Formand, Konstruktørforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Boligminister Kaare Dybvad Bek skriver i Altinget den 18. januar, at regeringen ikke er parat til at indføre en CO2-grænseværdi for byggeri her og nu. Forklaringen er ifølge ministeren, at sporene fra certificeringsordningen for den tekniske byggesagsbehandling skræmmer.

Men selvom denne ordning volder besvær, så bør regeringen ikke holde sig tilbage, men indføre den obligatoriske mærkning af byggeriers og anlægs klimabelastning, som store dele af branchen endda selv efterspørger.

Der er stor forskel på at opbygge en helt ny certificeringsordning, som måske i udgangspunktet ikke var verdens bedste idé, og så til at indføre en klimamærkning, der bygger oven på de beregningsmetoder, der allerede er kendte, gennemprøvede og udbredte i byggeriet.

Vi har også et velfungerende energimærkningssystem med et fagligt og administrativt setup, der kan bygges videre på. Konstruktørforeningen (KF) mener derfor, at beslutningerne skal træffes nu og gerne inden udgangen af 2022.

Byggebranchen er dog bedre tjent med objektive regler og målbare kriterier nu. Det vil gavne klimaet og byggeriet

Kirsten Nielsen
Formand, Konstruktørforeningen

Indfør et livscyklusmærke
KF har foreslået, at Danmark indfører Byggeriets Livscyklusmærke (BLCM).

En ordning, der viser den årlige belastning per kvadratmeter, beregnet på et byggeris eller anlægs fulde levetid fra projektering og udførelse over drift til bortskaffelse og genbrug.

Det kan og bør i sidste ende udstrækkes til at gælde både nybyggeri og renoveringer for alle typer bygninger og anlæg. Man kan jo starte i det små.

Pointen er, at økonomiske og miljømæssige incitamenter virker. De virker ofte endda mere effektivt end detaljerede regelsæt.

Med en mærkningsordning får vi samtidig et redskab til at lette afgifter på bæredygtigt byggeri og gøre det ekstra dyrt at bygge miljø- og klimabelastende.

Læs også

Træk på udlandets erfaringer
Vi har i den grad brug for, at der stilles klare krav og kriterier op for det bæredygtige byggeri.

Kaare Dybvad Bek henviser til, at det har taget ti år for Holland at etablere en registrering og mærkning af deres byggeri. Men det betyder også, at der er erfaringer at trække på, og at vi netop derfor skal se at komme i gang.

Vores svenske naboer indfører fra 1. januar 2022 "klimadeklarationer for byggeri". Er det ikke et eksempel til efterfølgelse? Vi kan jo også gøre som svenskerne og indføre ordningen gradvist.

Vi kan for eksempel starte med statens byggerier og private projekter af en vis størrelse og udbrede ordningen yderligere henad vejen.

Regeringen har godt nok lanceret den frivillige bæredygtighedsklasse som et forsøg, som man sidenhen vil gøre obligatorisk, hvortil der i 2027 skal tilknyttes grænseværdier.

Byggebranchen er dog bedre tjent med objektive regler og målbare kriterier nu. Det vil gavne klimaet og byggeriet. Beslutningerne bør være en del af den strategi for bæredygtigt byggeri, der forhandles netop nu.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026