Debat

Rami Zouzou vil gentrificere ghettoen: Tænk, hvis Noma åbnede en burgerfilial i Vollsmose

I de hårde ghettoer hersker lokal justits, kulturel homogenitet og social kontrol. Det kan integrationsindsatser og parallelsamfundspakker ikke løse – der skal en national gentrificeringsstrategi til, skriver Rami Zouzou.

"I alt for mange år har man troet på, at lokale socialindsatser har kunnet nedbryde barriererne mellem udsatte boligområder og det omkringliggende samfund," skriver Rami Zouzou.
"I alt for mange år har man troet på, at lokale socialindsatser har kunnet nedbryde barriererne mellem udsatte boligområder og det omkringliggende samfund," skriver Rami Zouzou.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rami Panduro Zouzou
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen er klar med et nyt stort udspil imod parallelsamfund, der ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvaad (S) skal ændre den måde, som vi bor og lever sammen på. Det er glædeligt, at det er gået op for regeringen, at der må handling til i områder som Gellerup, Tingbjerg og Vollsmose.

For selvom disse boligområder de sidste ti til 15 år har været et rent slaraffenland af gode viljer, sociale helhedsplaner og integrationspolitiske tiltag, præges de stadig af lokal justits, kulturel homogenitet og social kontrol.

Med det nye udspil er tiden måske endelig moden til at gå skridtet videre og nedbryde barriererne til det omkringliggende samfund gennem en national gentrificeringsstrategi som politisk værktøj. 

Det kunne jo være, at det kunne bidrage til at udvande de forstokkede værdifællesskaber og få gjort op med de parallelle samfundsstrukturer, der fortsat hersker i de udsatte boligområder.

Med det nye udspil er tiden måske endelig moden til at gå skridtet videre og nedbryde barriererne til det omkringliggende samfund gennem en national gentrificeringsstrategi som politisk værktøj

Rami Zouzou
Selvstændig konsulent

Skal gøres attraktiv for kreative virksomheder
I alt for mange år har man troet på, at lokale socialindsatser har kunnet nedbryde barriererne mellem udsatte boligområder og det omkringliggende samfund. Det har desværre vist sig ikke at være tilfældet.

Det skyldes, at investeringerne har været målrettet eksisterende beboere, hvorfor man ikke har fået skabt en udviklingsplatform, der gør boligområderne attraktive for kreative virksomheder og dermed nye borgere, der kan udfordre den dominerende kultur og diskurs. Derfor er det stadig imamerne og banderne, som definerer fortællingen om Gellerup, Tingbjerg og Vollsmose.

Gentrificering betyder, at udsatte boligområder kan ændre karakter, når det bliver attraktivt for nye socialgrupper. Den canadiske sociolog, John Caulfield, er én af dem, der har argumenteret for at bruge gentrificering som politisk værktøj.

I sin bog, 'City form and everyday life', argumenterer han for, at gentrificering forbinder forskellige befolkningsgrupper på tværs i byen og skaber muligheder for social interaktion og kulturel diversitet, hvilket udvider den sociale kapital i boligområderne og udfordrer de eksisterende værdifællesskaber.

Hollandsk ghetto blev hip
Man behøver bare at kigge på Bijlmermeer i Amsterdam for at se effekten af Caulfields teorier.

Bijlmermeer led i mange år af samme problemer, som man oplever i de danske ghettoområder. I dag er Bijlmermeer imidlertid transformeret til et hipt boligområde, som rummer alt fra mikrobryggerier til en sprudlende madscene.

Det er ikke sket på baggrund af kulørte, sociale projekter. Siden 1990'erne har bystyret i Amsterdam nemlig arbejdet målrettet på at understøtte kreative iværksættere i at realisere deres forretningskoncepter i boligområdet, hvilket har ændret Bijlmermeers karakter. Her hersker ikke længere parallelle lovkodeks reguleret af imamer eller bander.

Skal man gøre op med de hårde ghettoer, kræver det mere end integrationsindsatser og en parallelsamfundspakke

Rami Zouzou
Selvstændig konsulent

Hollændere og turister valfarter nu mod Bijlmermeer for at spendere deres penge på caféerne, bryggerierne og madmarkederne, hvilket genererer økonomisk aktivitet, som skaber lokale arbejdspladser.

Arbejdspladser, der er resultatet af reel økonomisk vækst frem for kunstig projektøkonomi. Sidst, men ikke mindst, har investeringerne udvandet de eksisterende parallelmiljøer og hæmmet deres vækstbetingelser.

Brobygning til resten af byen
Tænk, om man kunne skabe lignende muligheder for, at Mikkeller åbnede en ølbar i Gellerup, Meyers et bageri i Tingbjerg eller Noma en burgerfilial i Vollsmose. Mon ikke, at det ville bidrage til, at en ny type borgere frivilligt besøgte boligområdet og dermed ville skabe en naturlig brobygning til resten af byen.

Skal man derfor gøre op med de hårde ghettoer, kræver det mere end integrationsindsatser og en parallelsamfundspakke. Det kræver, at man investerer massivt i at gøre områderne attraktive for kreative iværksættere og virksomheder, så områderne bliver spændende for hele byens borgere.

For som Jon Caulfield har argumenteret for, og som man blandt andet har set realiseret i Bijlmermeer, er det metoden til at opløse de parallelsamfund, der på trods af årtiers omkostningstunge integrationsindsatser fortsat hersker i Gellerup og Vollsmose.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00