Kritik: Nyt kontanthjælpsloft rammer børn hårdt

REFORM: Social eksklusion, fattigdom og udsættelse kan ifølge børneorganisationer ramme titusindvis af børn, når regeringens bebudede kontanthjælpsloft træder i kraft. Kommuner skal hjælpe flere i job, og folk skal tage de job, der er, mener DF.

Ifølge Børnerådet kan kontanthjælpsloftet&nbsp;blandt andet betyde, at omtrent 13.000 enlige forsørgere i gennemsnit mister 1.850 kr. om måneder af deres rådighedsbeløb.<div><br></div>
Ifølge Børnerådet kan kontanthjælpsloftet blandt andet betyde, at omtrent 13.000 enlige forsørgere i gennemsnit mister 1.850 kr. om måneder af deres rådighedsbeløb.

Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Børn risikerer at blive de helt store tabere med regeringens lovforslag til et nyt, moderne kontanthjælpsloft og nye krav for folk på kontanthjælp om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Social eksklusion, fattigdom og udsættelse kan nemlig blive konsekvenserne.

Sådan lyder det fra Børnerådet og Børns Vilkår, der i deres høringssvar advarer kraftigt mod at vedtage regeringens lovforslag.

”Primært børnefamilier vil opleve et betydeligt fald i deres økonomiske råderum. Flere børn risikerer dermed at blive ensomme og stå uden for fællesskabet, fordi de eksempelvis ikke har råd til fritidsaktiviteter,” siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

Vi mener på ingen måde, at de ca. 700 ekstra job, som reformen skaber, står mål med konsekvenserne for de titusindvis af børn, der bliver ramt.

Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Vi mener på ingen måde, at de ca. 700 ekstra job, som reformen ifølge regeringen skaber, står mål med konsekvenserne for de titusindvis af børn, der bliver ramt,” supplerer han.

Regeringen vil eksempelvis for en enlig forsørger på kontanthjælp lægge et loft på 15.031 kroner om måneden. For samlevende og gifte uden børn gælder et loft på 10.849 kroner om måneden. Kontanthjælpsloftet skal give større incitament til at finde et arbejde, lyder regeringens argument.

Ny linje
Og det kan ifølge Børnerådet blandt andet betyde, at omtrent 13.000 enlige forsørgere i gennemsnit mister 1.850 kr. om måneden af deres rådighedsbeløb.

”Det får meget kraftige konsekvenser for børnene. Blot en kort periode i fattigdom kan få store konsekvenser for børnene, som de kan mærke resten af livet. I mange år har dansk socialpolitik været drevet af, at børn, der ikke er skyld i deres families fattigdom, ikke skal lide afsavn. Nu går vi i en anden retning,” siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Ifølge både Børnerådet og Børns Vilkår viser forskning, at børn, der vokser op i økonomisk trængte familier, generelt trives dårligere end jævnaldrene fra middelklassen og velstillede familier. Og de får også et ringere uddannelsesniveau.

Sættes ud af boliger
Desuden risikerer et stort antal familier at blive smidt ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen. Det frygter Rasmus Kjeldahl, der bakkes op af KL’s høringssvar til lovforslaget.

”Når børn mister deres hjem, kan det føre til et længere forløb med talrige flytninger, der går ud over netværk, skolegang osv. Det er en dårlig spiral,” siger han.

Rasmus Kjeldahl påpeger, at kontanthjælpsloftet kan give flere opgaver til kommuner, der eksempelvis skal indsætte ”kompenserende foranstaltninger”.  

Ca. en halv milliard kroner forventer regeringen, at kommuner og staten samlet set vil kunne spare på sigt, når lovforslaget er implementeret.

ALT: Vil skabe ulighed
Også Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, afviser lovforslaget fra regeringen:

”Når regeringen har sløjfet fattigdomsgrænsen, kan de nye fattige ikke registreres. Men det vil alligevel få store konsekvenser for de børn, der ikke længere får råd til at komme til børnefødselsdage eller gå til fritidsaktiviter."

Men er der ikke også en diskussion om fairness, når enlige forsørgere kan have et større rådighedsbeløb end folk i job?

”At det skal kunne betale sig at arbejde, er et falsk slogan. Og det ved regeringen, når de selv er kommet frem til, at det kun skaber få nye job,” lyder det.

”Det handler om at skabe større økonomisk ulighed for regeringen. Men international forskning viser, at lande med høje overførselsindkomster også har den højeste beskæftigelse, og at folk her er mest motiverede for at arbejde,” fortsætter Torsten Gejl.

Han mener derfor, at man burde droppe kravene til kontanthjælpsmodtagere. De vil jo alligevel gerne arbejde, er argumentet fra socialordføreren.

DF: Flere i arbejde
Arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, pointerer, at kommunerne med lovforslaget skal yde en større indsats for at få modtagere af kontanthjælp i job.

”Vi ser tit, at folk på mindsteløn har mindre til sig selv end en kontanthjælpsmodtager, der har børn. Det er ikke fair. Hvis ikke kommunerne gør en ekstra indsats, eller folk ikke tager de job, der er, så er det et problem. Men hensigten er jo, at de skal ud i job – kontanthjælp er kun en midlertidig ydelse,” siger han.

Bent Bøgsted mener, at folk må finde en billigere lejlighed, hvis de ikke har råd til at bo i den.

Regeringens beregninger viser, at 700 mennesker kommer i job. Men ifølge Børnerådet kan 13.000 enlige forsørgere miste næsten 2.000 kroner af deres rådighedsbeløb om måneden. Hvad tænker du om det?

”Det er jo netop denne gruppe, som kommunerne skal være ekstra opmærksomme på at finde et job til. Og så skal folk tage de job, der er. Man kan ikke bare lade være med at tage et job, fordi man ikke vil gå ned i ydelse. Sådan hænger samfundet ikke sammen,” siger han.

Høringsfristen for lovforslaget udløb 8. januar, mens lovforslaget forventes at træde i kraft 1. april 2016.

Dokumentation

Overblik over lovforslaget:

Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde for, hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.

Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke.

Regeringen lægger op til, at kontanthjælpsloftet skal variere efter, om kontanthjælpsmodtagerne er enlige eller gifte/samlevende og efter antallet af børn.

Loftet kommer også til at gælde for modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Det nye loft betyder, at stort set alle familietyper opnår en større gevinst ved at komme i arbejde end i dag.

Familietypeberegninger viser, at et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, får en samlet gevinst på ca. 3.100 kr. om måneden, hvis den ene kommer i job til en løn på 18.500 kr. Det er 1.200 kr. mere end i dag. For enlige kontanthjælpsmodtagere med to børn stiger gevinsten med 2.600 kr.

Økonomi: Et nyt kontanthjælpsloft skønnes strukturelt at berøre 22.800 fuldtidspersoner og indebære et strukturelt provenu på cirka 370 millioner kroner årligt efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Genindførelse af 225 timers regel: Regeringen vil supplere kontanthjælpsloftet med et skærpet krav om rådighed for alle i kontanthjælpssystemet. Konkret foreslås det, at der igen indføres en 225 timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Det svarer til ca. seks ugers arbejde. Det skal tilskynde til, at alle løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den tidligere 225 timers regel omfattede kun ægtepar, hvor begge modtog kontanthjælp på voksensats. Regeringen ønsker at udvide målgruppen, så rådighedsreglen som udgangspunkt gælder for alle uanset civilstand. Det vil sige både jobparate og aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse samt både gifte og ugifte i kontanthjælpssystemet.

Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen, hvis kommunen vurderer, at det ikke er realistisk, at pågældende kan arbejde på nuværende tidspunkt.

225 timers reglen for ægtepar: For ægtepar, der modtager kontanthjælp på voksensats, genindføres den tidligere 225 timers regel.

Når ægteparret har modtaget kontanthjælp i sammenlagt et år, skal de hver især dokumentere, at de har arbejdet 225 timer i løbet af det seneste år for at fastholde retten til fuld kontanthjælp. Hvis den ene person ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen. Hvis begge personer ikke lever op til rådighedsreglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp. Så snart begge har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.

Ægtepar, hvor den ene eller begge modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp på ungesats eller integrationsydelse, skal også omfattes af 225 timers reglen, hvis den samlede hjælp til ægteparret overstiger voksensatsen. Ægteparret får reduceret hjælpen, så den fremadrettede hjælp svarer til én voksensats, hvis den ene eller begge ægtefæller ikke har arbejdet 225 timer i det seneste år.

For ægtepar på integrationsydelse, der har børn, foreslås det, at rådighedsreglen først gælder, når de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter to år. Udgangspunktet er herefter, at de også får reduceret den samlede ydelse, så de modtager, hvad der svarer til én forsørgersats på kontanthjælp, hvis den ene eller begge ægtefæller ikke lever op til rådighedsreglen. Dog kan de bevare et eventuelt dansktillæg.

225 timers regel for ugifte
Regeringen foreslår yderligere, at rådighedsreglerne skærpes for ugifte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, så de også bliver mødt med et krav om 225 timers arbejde inden for et år for at bevare retten til den fulde hjælp.

Voksensatsen for kontanthjælp er i dag 14.416 kr. for forsørgere og 10.849 kr. for ikke-forsørgere. Hvis den ugifte person, der modtager disse satser, ikke lever op til rådighedsreglen, reduceres hjælpen med 1.000 kr. pr. måned. Så snart den ugifte har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld kontanthjælp.

Personer, som modtager hjælp på mindre end voksensatserne, får reduceret hjælpen med op til 500 kr. pr. måned.

Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau, bliver fritaget for 225 timers reglen. Det samme gælder for ugifte, der modtager integrationsydelse.

Økonomi
Den nye 225 timers regel for gifte skønnes strukturelt at berøre 670 fuldtidspersoner og medføre et strukturelt provenu på ca. 60 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Reglen for ugifte skønnes strukturelt at berøre 7.300 fuldtidspersoner og medføre et strukturelt provenu på ca. 50 mio. kr. årligt efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

Per Larsen

Fhv. formand, Børnerådet, chefpolitiinspektør, Politi, vicepræsident, Kræftens Bekæmpelse
politibetjent (1966)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00