Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kvinfo: Barnets tredje sygedag er et fremskridt for familierne men kan blive et tilbageskridt for ligestillingen

Adgangen til barnets tredje sygedag er en vigtig forbedring og et fremskridt, der sender et tydeligt signal: Pasning og omsorg for børn er en samfundsbærende opgave, som fortjener reel anerkendelse, skriver Kvinfos direktør Henriette Laursen.
Adgangen til barnets tredje sygedag er en vigtig forbedring og et fremskridt, der sender et tydeligt signal: Pasning og omsorg for børn er en samfundsbærende opgave, som fortjener reel anerkendelse, skriver Kvinfos direktør Henriette Laursen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overenskomsten for statsligt ansatte er landet. Den giver forældre mulighed for at være hjemme med deres syge børn med løn, både selve den dag barnet bliver ringet hjem fra institution og på barnets tredje sygedag.

I dag har de fleste overenskomstansatte kun adgang til barnets første sygedag og i nogle tilfælde også anden sygedag.

Forældre må derfor ofte være kreative for at passe deres syge børn. Hvis børnene er syge længe, er nogle nødsaget til selv at melde sig syge eller til at bryde reglerne og tage barnets første sygedag to gange ved at skiftes.

Andre sender deres børn i institution på panodil, hvor de kan smitte andre børn og pædagoger, inden de må ringes syge hjem igen.

Det er på den ene side et vigtigt skridt for ligestilling, at man nu får løn for det stykke omsorgsarbejde, der ellers ofte er ulønnet.

Henriette Laursen
Direktør i Kvinfo

Derfor er adgangen til en tredje sygedag en vigtig forbedring og et fremskridt, der sender et tydeligt signal: Pasning og omsorg for børn er en samfundsbærende opgave, som fortjener reel anerkendelse.

Det er på den ene side et vigtigt skridt for ligestilling, at man nu får løn for det stykke omsorgsarbejde, der ellers ofte er ulønnet.

Men det er vigtigt at sikre, at flere rettigheder til familier ikke på den anden side i praksis bliver et skridt tilbage for ligestillingen.

Læs også

Kvinder tager oftere sygedagene

Kvinders fravær forbundet med børns sygdom er stadig 58 procent højere end mænds. Samtidig viser nyere forskning, at kvinder generelt har et højere sygefravær end mænd, som drives af arbejde i hjemmet og ikke af et dårligere helbred.

Undersøgelser viser også, at hvert barn, en kvinde føder, koster løn- og karrieremæssigt, mens det ikke har konsekvenser for mænds løn eller karrierer at få børn.

Det er vigtigt at holde sig for øje, når dansk og international forskning viser, at klassiske familiepolitiske greb risikerer at modarbejde ligestilling både i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Hvis de ekstra børns sygedage bliver lige så skævt fordelt som de øvrige, kan de risikere at blive et skridt tilbage for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Henriette Laursen
Direktør i Kvinfo

Hvis de ekstra børns sygedage bliver lige så skævt fordelt som de øvrige, kan de risikere at blive et skridt tilbage for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Et forhold, der kan skubbe endnu mere på den udvikling, er, at der er forskel på, hvordan de ekstra børns sygedage bliver finansieret i de nye overenskomster.

Overenskomsten for industriens område fra 2025 gav også mulighed for at holde barnets tredje sygedag, men her bliver den finansieret gennem fritvalgsordningen – der indebærer, at medarbejdere skal vælge mellem at få udbetalinger fra kontoen til en anden eller tredje dag hjemme med et sygt barn, til ferie- eller helligdage eller at få mere indbetalt til pensionen.

I statens overenskomst er det nye fravær på hjemkaldelsesdagen og barnets tredje sygedag med løn. Punktum.

Læs også

Øremærkede sygedage

I den offentlige sektor er godt 70 procent af de ansatte kvinder, mens det i den private sektor er næsten omvendt: godt 68 procent af arbejdsstyrken er mænd.

Når det særligt bliver de offentlige overenskomster, der sikrer ekstra børns sygedage med løn, mens det i de private bliver en del af fritvalgsordningerne, kan det derfor i praksis gøre det til et endnu mere oplagt valg i mange familier, at det er kvinden, der bliver de ekstra dage hjemme med syge børn.

Det kan i værste fald komme til at koste endnu mere på løn og karriere, end vi ser i dag. Og det kan få konsekvenser for et i forvejen presset velfærdsarbejdsmarked, hvis staten “mister” arbejdskraft og ressourcer.

Regeringen bør undersøge, hvordan man kan øremærke sygedagene, så begge forældre holder dem, og vi sikrer reel ligestilling i både hjem og arbejdsliv.

Henriette Laursen
Direktør i Kvinfo

Børns sygdom og forældres fravær er ikke det nemmeste område at designe ligestillingsfremmende tiltag til. Men der er flere steder, man kan tænke det ind.

Ved de næste mange overenskomstforhandlinger kan arbejdsmarkedets parter have det for øje, når de forhandler om ret til barnets tredje sygedag. KVINFO opfordrer industriens organisationer og andre faglige organisationer til at stille krav om løn under barnets sygedag til kommende overenskomstforhandlinger.

Men der er også et politisk ansvar, som regeringen må tage.

Regeringen bør indføre en lovbestemt ret til barnets sygedage med løn, så alle forældre, også dem uden overenskomst, får lige muligheder. Og de bør undersøge, hvordan man kan øremærke sygedagene, så begge forældre holder dem, og vi sikrer reel ligestilling i både hjem og arbejdsliv.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026