Lejernes LO: ”Kan de humme sig!”

Det er helt afgørende, at de store byer ikke forbeholdes den højere middelklasse, men at byen også har boliger, der kan betales af singler og borgere med almindelige indkomster.

Helene Toxværd
Formand for Lejernes LO

Af Helene Toxværd
Formand for Lejernes LO

Under den opsigtsvækkende overskrift ”Planlov reducerer boligbyggeri” prøver ​brancheorganisationerne Ejendomsforeningen Danmark (ED) og Forsikring & Pension (FP) at forhindre en kommende ændring af planloven. Regeringen vil ændre planloven, sådan at kommuner med større byer fremover skal kunne stille krav om, at op til 25 procent af boligerne i et område skal være almene, hvis grundene skal opnå status som boligområde i lokalplanen. Det vil ifølge ED og FP medføre, at de private investorer vil blive tvunget til at sælge grunde til almene boligorganisationer til væsentligt under markedsprisen, og det vil hæmme pensionskassernes muligheder for at investere i boligbyggeri og dermed vækst og beskæftigelse i Danmark.

Boliger der er til at betale
For ED og FP betyder det ikke noget, at kommunerne nu har det redskab, der skal til for at sikre, at mennesker med helt almindelige jobs kan bo i de store byer. Det betyder heller ikke noget, at alle analyser viser, at der er blevet voldsomt færre betalelige boliger i byerne. Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i vores store byer, så er det for længst påpeget af flere forskere, at det er helt afgørende, at de store byer ikke forbeholdes den højere middelklasse, men at byen også har boliger, der kan betales af singler og borgere med almindelige indkomster.  

Er pengemændene så blevet taget på sengen, fordi de nu påtvinges, at der skal være almene boliger på deres grund, som de hævder? Nej, for ændringen i planloven gælder kun de områder i byerne, som kommunerne enten ikke har lokalplanlagt for boliger, eller de områder, der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Og for disse områder har investorerne altid handlet med stor usikkerhed.

Usikkerhederne er velkendte
Ingen kommer  til investorerne og kræver penge, når en beslutning om en metro eller en svømmehal pludselig øger jordværdien. Ingen krævede afgift af gevinsten, da lejelovgivningen ændredes, og der kunne opnås ekstra høj gevinst ved modernisering af lejlighederne ved genudlejning, eller det blev gjort lettere at lave taglejligheder til fri leje. Der er heller ingen lovgivning, der giver ejendomsejerne erstatning, hvis nabogrunden bebygges med almene boliger, og ingen ekstraskat, hvis der i stedet bliver anlagt en park. De professionelle ejendomsinvestorer har altid kendt den usikkerhed.

Pensionskasser bør tage samfundsansvar
Det er beklageligt, hvis pensionskasserne i denne sag danner et ukritisk parløb med private developere og jordspekulanter. På pensionskassernes generalforsamlinger oplever man dog heldigvis, at flere og flere af medlemmerne bekymrer sig om pensionskassens etiske linje, når milliarderne skal anbringes. Dette bør pensionskasserne være sig bevidste, når vi taler om at tage et ansvar for en samfunds - og byggepolitik, der bevarer sammenhængskraften.

ED og FP er godt i gang med at ødelægge et historisk forslag, som vil styrke byen og styrke sammenhængskraften. Vi må sige, hold nu op, eller som Fru Fernando Møhge i tv-serien Matador sagde det: "Kan de humme sig”.