Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lene Espersen

Lene Espersen stopper som direktør i Danske Arkitektvirksomheder

Lene Espersen stopper som administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder for at bruge sin fulde tid på bestyrelsesarbejde. 
Lene Espersen stopper som administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder for at bruge sin fulde tid på bestyrelsesarbejde. Foto: Maria Sattrup/Danske Arkitektvirksomheder
12. september 2022 kl. 09.51

Danske Arkitektvirksomheder skal på jagt efter en ny administrerende direktør. Det skyldes, at den nuværende direktør, Lene Espersen, har valgt at trække sig fra posten. 

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

"Jeg vil gerne udleve min vision om at sætte bæredygtighedsdagsordenen højere hos mange andre virksomheder og i deres bestyrelser. Gerne bredt i erhvervslivet. Jeg vil derfor fremadrettet bruge min fulde tid på bestyrelsesarbejde," udtaler Lene Espersen. 

Inden Lene Espersens tid i Danske Arkitektvirksomheder var hun folketingspolitiker for Konservative i perioden 1994 til 2014. I den periode besad hun poster som udenrigsminister, økonomi- og erhvervsminister, justitsminister, partiformand og politisk ordfører.

Lene Espersen har ikke et nyt job på hånden og fortsætter i rollen som direktør indtil der er fundet en ny profil til at overtage direktørstolen. 

På nuværende tidspunkt er hun bestyrelsesformand i Green Hub Denmark og bestyrelsesmedlem i KV fonden og Formuepleje. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026