LLO: Udlejere ansvarlige for lejelovenes kompleksitet

Af Claus Højte
Direktør for Lejernes LO

Den aktuelle argentinske film Wild Tales (Relatos Salvajes) kredser om emnet: Hvad ville der ske, hvis vi alle gjorde det, vi går og fantaserer om? Hvad nu, hvis vi gav os vores vrede og lyster i vold og for eksempel bombede rådhuset, når vi havde fået uretfærdige parkeringsbøder? Eller hvad nu, hvis vi lokkede alle de mennesker, der har generet os, op i et fly, som vi så fik til at styrte ned?

Lovgivningen regulerer ulige magtforhold
Problemet er, at det ikke er særligt rart med styrtende fly eller bombede rådhuse. Det er jo derfor, vi regulerer vores samfund, dels på den officielle måde med lovgivning og regulering af anden art, og dels med den opdragelse og socialisering, vi alle udsættes for som børn – og voksne. Ingen af delene kan stå alene. Vi kan ikke forlade os på, at lovgivning og officiel regulering får alle borgere til at opføre sig ordentligt og hensynsfuldt. Men vi kan sandelig heller ikke regne med, at et så komplekst samfund som vores kan klare sig uden officiel lovgivning og regulering. Slet ikke på de centrale livsområder som job, mad, sundhed og bolig. 

Den nuværende lejelovgivning er en beskyttelseslovgivning med det udgangspunkt, at lejer og udlejer ikke har samme magt i det forhold, de indgår i. Det er udlejeren, der har rådigheden over den eftertragtede bolig, det er lejeren, der skal have dækket et grundlæggende behov. Derfor regulerer vi forholdet, ligesom vi gør i andre forhold, hvor der er en ulighed i magtforholdet, som for eksempel i forholdene arbejdstager/arbejdsgiver og patient/læge.  Det er vel, hvad der karakteriserer et civiliseret samfund?

Boligejeres juridiske krumspring komplicerer lejelovene
Lejelovenes kompleksitet skyldes delvist, at der er tale om knopskydning. Ejendomsforeningen Danmark fortæller det gerne sådan, at det er LLO’s skyld, fordi vi som organisation får flere medlemmer og sager, hvis det hele er kompliceret. Tjah, formår man ikke at få fat i bolden, kan man jo altid sparke efter manden! Fortællingen er også et forgæves forsøg på at bortforklare, at knopskydningerne skyldes, at Ejendomsforeningen Danmark og dens medlemmer konstant er på jagt efter huller i den beskyttelse af lejerne, som lejelovene udgør. Hver gang der findes et hul, udnyttes dette til at skaffe bedre tal på bundlinjen.

Et godt eksempel på denne mekanik (lovgivning > udlejers omgåelse > ny lovgivning) er den famøse § 5, stk. 2 i Boligreguleringsloven. I sin tid blev den til, fordi man fra lovgivers side ville give mulighed for en højere leje i pæne, velholdte  ejendomme, hvor der var gode, velholdte boliger med moderne installationer. Men fra lovgivers side var man ikke helt skarp nok og forlod sig, som så ofte før, på, at når man nu havde sagt det, så ville det også blive sådan. Men hvad skete der? Jo, vi fik en lang række spekulationsmoderniseringer i dårlige, dårligt vedligeholdte ejendomme. Det medførte så, at lovgiver indførte § 5 stk. 3 (nu 4), hvorefter udlejer kun kan få den kunstigt høje leje, hvis der ikke er graverende vedligeholdelsesmangler. Altså: Lovgivning> udlejers omgåelse> ny lovgivning!

Knopskydningerne skyldes, at Ejendomsforeningen Danmark og dens medlemmer konstant er på jagt efter huller i den beskyttelse af lejerne, som lejelovene udgør. Hver gang der findes et hul, udnyttes dette til at skaffe bedre tal på bundlinjen.

Claus Højte
Direktør for Lejernes LO

Forligsparterne sikrer lejeres beskyttelse
Lejelovene er fulde af denne slags knopskydning. Ansvaret er ene og alene udlejernes. Derfor klinger det hult, når man fra udlejernes side hamrer løs på lejelovsforliget og dets udmøntning. For lejelovsforliget og dets udmøntning er også et i hvert fald delvist vellykket forsøg på at gøre op med denne knopskydning.

Fra LLO må vi igen give blomster til forligspartierne. Tak for, at I har mod til at bevare og forbedre den formelle beskyttelse af lejerne. Tak for, at I ikke har ladet historien om de private lejeboliger blive en vild historie.