LO: Landzonelov og skattestop forstærker geografisk ulighed

Af Jan Kæraa Rasmussen
Cheføkonom, LO

Den internationale tendens til urbanisering har gennem mange år præget Danmark, og tendensen har desværre uheldige konsekvenser for beboere i landdistrikterne. Boligmarkedet er splittet, og samtidig er der strukturelle barrierer, der gør det svært for landområderne at tiltrække beboere og virksomheder. Den udvikling stiller krav om en aktiv indsats fra samfundets side, og som minimum at man ikke forstærker forskellen yderligere.

Forskellig udvikling i land og by
Der er for tiden stor forskel på, hvordan boligpriserne udvikler sig i land og by. Boligejere i hovedstadsområdet har siden 2001 oplevet en gennemsnitlig formuestigning på godt 80 procent. Andre steder i landet har man ikke set skyggen af en sådan formuestigning.

Skattestoppet forstærker forskelle
Samtidig er beskatningen af boligmarkedet fastlåst af det skattestop, VK-regeringen indførte fra 2001. Det indebærer en skævvridning i beskatningen af boligejerne. For selvom boligejere i hovedstadsområdet næsten har fordoblet deres boligformue, beskattes de fleste stadig af den værdi, boligen havde i 2001. Den samlede boligbeskatning er ganske vist steget via grundskylden, men det er ikke i nærheden af at neutralisere underbeskatningen af ejerboliger.

AE har beregnet, at boligejere i København har haft en årlig gevinst på 8.440 kr. som konsekvens af skattestoppet. Det er over fire gange så meget som i Vest- og Sydsjælland. Fastfrysningen bidrager derfor til, at skellet mellem beboere i by- og landområder øges.

Bør ikke være på landområdernes bekostning
Der kan være naturlige forklaringer på, at befolkningen i stigende grad flytter mod byområderne, og det giver strukturelle skift i boligpriserne. Og det er ikke nødvendigvis en trussel for samfundet, at flere bliver beskæftiget i byområder og flytter tættere på jobbet. Det skal bare ikke være på beboerne i landområdernes bekostning.

Boligejere i København har haft en årlig gevinst på 8.440 kr. som konsekvens af skattestoppet. Det er over fire gange så meget som i Vest- og Sydsjælland.

Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom, LO

Initiativer til vækst og fremgang
Derfor er der behov for, at samfundet søsætter en række initiativer, der kan styrke både borgere og virksomheder i landområderne:

• Landzoneloven lægger i dag relativt hårde begrænsninger for udviklingsmulighederne i landområderne. Loven bør lempes, så flere erhverv og boligsøgende familier udnytter landområderne konstruktivt, så der fx kan bygges boliger i afstand fra de mest trafikerede gennemkørselsveje. Selvfølgelig under hensyn til naturen og nærmiljøet.
• Opretholdelse af de offentlige velfærdstilbud, så fordelingen ikke skævvrides yderligere. Det er centralt, at kommuner over hele landet er i stand til at tilbyde et ordentligt serviceniveau til nye beboere og virksomheder.
• En reguleringsreform, der sætter mindstekrav til den digitale infrastruktur, fx bredbånd og mobildækning. I tyndt befolkede områder kan der være behov for offentlig støtte, da udbygningen af infrastrukturen her er særlig omkostningstung.
• Det kan overvejes at sænke stempel- og tinglysningsafgifterne i de hårdest ramte landområder.
• På længere sigt bør skattestoppet på ejendomsværdier ophøre efter 2020. Indfasningen kan eksempelvis ske ved at lade beskatningen følge prisudviklingen efter 2020, således at indfasningen passer til den enkelte boligejers økonomi.

De tiltag vil stille beboere i landområderne i en bedre situation. Og så koster de samlet set ikke noget at føre ud i livet. Tværtimod kan de skabe vækst og fremgang. Der er et stort potentiale i de danske landdistrikter, og det er vigtigt, at samfundet ikke svigter beboerne og svækker områdernes tiltrækningsmuligheder yderligere.