LO: Loven om realkreditlån trænger til et eftersyn

Af Morten Aastrup
Økonom, LO

Mange potentielle beboere i landområderne har for tiden svært ved at få et realkreditlån, selv om der er historisk lave renter. Det danske realkreditsystem roses ofte for at være hele Danmarks stolthed, men den senere tid har afsløret en række problemer.

Udviklingen på boligmarkedet har været præget af to centrale forhold: Dels har den finansielle krise afsløret, at mursten ikke er et aktiv, der stiger i værdi til evig tid. Og dels er urbaniseringen med til at splitte boligmarkedet op til fordel for byområderne.

Kreditværdige kunder afskæres
Begge forhold påvirker realkreditinstitutternes værdiansættelse af boligerne i landområderne. I realkreditinstitutternes vurdering af en ejendom er det en lovbestemt faktor, at boligen skal kunne sælges inden for et halvt år. I nogle tilfælde kan det betyde, at værdien sættes til 0, og instituttet kan derfor ikke tilbyde et af de attraktive realkreditlån. Det til trods for, at boligen repræsenterer en åbenlys værdi for dem, der bor – eller gerne vil bo - i den.

Samtidig er en boliginvestering en beslutning, der ofte baserer sig på planer om en tilværelse langt ud i fremtiden. Derfor kan det forekomme urimeligt, at det skal være de kortsigtede bevægelser på boligmarkedet, der har betydning for et ”ja” eller ”nej” til et realkreditlån. Ikke mindst hvis man som køber har en fast indkomst og er i stand til at betale lånet af på 30 år. Den pris, man som køber er villig til at betale, må alt andet lige give en fornuftig indikation af boligens aktuelle værdi.

Hvordan løser vi så problemet?
Det bør være muligt at justere på lovgivningen, så realkreditlånene kan nå bredere ud – også i yderområderne.

Den gennemsnitlige salgstid for et parcel-/rækkehus er i øjeblikket syv måneder, og over de sidste 10 år har den ligget på lige under seks måneder i gennemsnit. Det er med andre ord ganske normalt, at det tager et halvt år eller længere tid at sælge en bolig. Derudover er der en større variation i boliger i landområder og en mere begrænset købermasse, hvilket naturligt trækker salgstiden op. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for en større risiko for manglende salg på længere sigt. Den længere salgstid er allerede indarbejdet i en lavere pris, men det bør ikke sætte en stopper for realkreditfinansiering.

Afgrænsningen på seks måneder i værdiansættelsen er et udtryk for en for stram lovgivning, der i øjeblikket er med til at forstærke presset på boligmarkedet i landområderne.

Morten Aastrup
Økonom, LO

Fokusér på låntagers kreditværdighed
Én mulighed kunne være at se på lovgivningen, så der i højere grad lægges vægt på låntagerens kreditværdighed end den kortsigtede vurdering af ejendommen. Eksempelvis kunne man overveje at opjustere tidsafgrænsningen i ejendomsvurderingen til et år.

Afgrænsningen på seks måneder i værdiansættelsen er et udtryk for en for stram lovgivning, der i øjeblikket er med til at forstærke presset på boligmarkedet i landområderne. Lovgivningen bør derfor ses efter i sømmene, så finansieringstypen ikke på forhånd afskærer helt almindelige mennesker, der finder drømmeboligen i landområderne.