Søren Pape PoulsenTopprofil trækker sig fra ledelsen i Konservative: "Det kan sætte yderligere gang i nedtællingen for Pape"

Mai Mercado trækker sig fra ledelsen i Konservative. Det betyder, at hun ikke længere er partiets gruppeformand.
Meldingen kom frem på partiets gruppemøde tirsdag på Christiansborg. Ingen andre end formand Søren Pape Poulsen (K) var inden mødet underrettet om hendes beslutning.
"Det her havde ingen forventet lige nu. Mai Mercado har været Søren Papes højre hånd de sidste fem år, og hendes stop som gruppeformand kan sætte yderligere gang i nedtællingen for Pape," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
En magtfuld post
Hun trækker sig dog ikke fra partiet eller politik, og fortsætter som menigt folketingsmedlem for Konservative.
Mai Mercado skriver på mediet X, at baggrunden for sit valg skal findes ved et større fokus på familien:
"Jeg har stadig mange år tilbage i mit arbejdsliv, men jeg har ikke mange år tilbage til, sammen med min mand, at være de vigtigste for vores børn," skriver hun.
Valget af ny gruppeformand vil uundgåeligt blive læst ind i, hvem der skal efterfølge Pape
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Det er endnu ikke meldt ud, hvem der vil overtage posten som gruppeformand efter Mai Mercado. Men det kan få stor betydning, hvor posten lander, vurderer Erik Holstein:
"Valget af ny gruppeformand vil uundgåeligt blive læst ind i, hvem der skal efterfølge Pape. Gruppeformandsposten er meget magtfuld hos Konservative, og det kan give Mona Juul eller Mette Abildgaard et stærkt afsæt til at efterfølge Pape, hvis det bliver en af dem."
Mai Mercado har siden 2011 været medlem af Folketinget. Ved sidste valg fik hun 4426 personlige stemmer. Hun er medlem af Folketingets Rets-, Kirke-, Kultur- og Ligestillingsudvalg.
Derudover har hun tidligere været børne- og socialminister i VLAK-regeringen fra 2016-2019.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne





















