"Mere velfærd for ejendomsmilliarder!"

Af Mogens Hegnsvad 
Adjungeret professor, CBS; og tidligere kommunaldirektør i Gribskov &

Henrik Hjortdal
Projektleder, Forum for fremtidens offentlige styring og ledelse, tidligere kontorchef i Finansministeriet & 

Thomas Bundgaard Jensen 
Rådgiver, CBFm

Rådmand Bünyamin Simsek, Børne- og ungeforvaltningen i Aarhus Kommune, fortalte i en artikel på jp.dk (26/9), at forvaltningen har et vedligeholdelsesefterslæb på 3,35 milliarder kroner på skoler og dagstilbudsområdet.
I DR Nyheder (28/9) fortæller viceborgmesteren Lisa Pihl Jensen i Langeland Kommune om, hvordan en skole blev 200 millioner kroner dyrere med OPP, bl.a. fordi OPP skal finansieres til en højere rente end renten på de statslån, en kommune kan få finansieret byggeri i udbud til.

De kommunale ejendomme udgør 30 millioner kvadratmeter, en anlægsværdi på anslået 200 milliarder kroner, et årligt investeringsprogram i ejendom på 10-15 milliarder kroner og driftsudgifter på anslået 10 milliarder kroner. Mangel på overblik og en samlet strategi for styring og ledelse af velfærd og ejendom kan blive en trussel mod fremtidens velfærd, økonomi og ejendom.

Styring og ledelse af sammenhængen mellem velfærd og ejendom er en kompleks opgave. Historierne er ikke gengivet for at pege fingre, men for at pege fremad.

Ejendom er en integreret del af den kommunale velfærd. Spørg en idrætsleder, skoleleder, en leder af et socialt værested eller modtagere og brugerne af velfærd. De arbejder for de bedste fysiske rammer for at nå deres velfærdsmål. Men ejendom er også politik og prestige nationalt, regionalt og lokalt.

Mogens Hegnsvad, Henrik Hjortdal og Thomas Bundgaard Jensen

Ejendom er en integreret del af kommunal velfærd
Umiddelbart presser tre spørgsmål sig på: Hvad er det, der gør den styring og ledelsesopgave så kompleks? Hvad er vilkårene for at løse opgaven? Hvilke udfordringer giver det de politiske og administrative ledere, når de skal realisere velfærdspotentialet i ejendomsmilliarderne?

Ejendom er en integreret del af den kommunale velfærd. Spørg en idrætsleder, skoleleder, en leder af et socialt værested eller modtagere og brugerne af velfærd. De arbejder for de bedste fysiske rammer for at nå deres velfærdsmål. Men ejendom er også politik og prestige nationalt, regionalt og lokalt.

Der er mange, der har interesse i og kompetence over de kommunale ejendomme. Politikere, direktører, chefer, fagprofessionelle, borgere og private virksomheder kæmper hver især for at påvirke ejendomsmilliarderne. Det gælder i budgetsammenhæng og i det daglige, hvor driften og servicen på ejendommen har stor betydning for velfærden.

Kommunerne skal se på sammenhængen mellem velfærd og ejendom
Styring og ledelse af velfærd og ejendom sker derfor i et netværk af aktører. Men det netværk er funderet i det kommunale hierarki med byråd og direktion i spidsen. Både hierarki og netværk skal tages i ed, når styring og ledelse af velfærd og ejendom skal udvikles.

I kommunernes hidsige jagt på produktivitet og effektivitet kigger de i alle kroge af budgettet for at få mere velfærd for pengene. F.eks. har kommunerne i deres fælles arbejde sat særlig fokus på den kommunale ejendomsdrift, men overser, hvordan de kan optimere velfærd, økonomi og ejendom i langt større skala ved at se på sammenhængen mellem velfærd og ejendom. Velfærdsbudgetterne er ca. ti gange større end ejendomsbudgetterne og ved at se på, hvad ejendom kan gøre for velfærdsproduktiviteten, er det helt andre potentialer, der er i spil end effektivisering af ejendomsdrift.

De kommunale politikere og direktører skal hæve effektiviseringsblikket fra ejendomsdrift og se opgaven på en ny måde. Det betyder et helhedssyn på forvaltning af ejendomsporteføljen på tværs af alle velfærdsområderne, hvor køb og salg, nye anlæg, vedligehold, drift og service bliver en integreret del af helhedsplanerne for velfærden. Den opgave skal løftes af de kommunale politikere og direktører.

Kommunerne kan tage fat på oplagte områder
Vil de kommunale politikere og direktører hæve ambitionen er der nok oplagte områder at tage fat. Her et par helt konkrete opgaver.

De kommunale politikere og direktører skal etablere et overblik over velfærdsområdernes mål med ejendom, og hvem der i hierarki og netværk bestemmer over ejendom. De skal også have et samlet overblik over ejendomsøkonomien. Flere steder er ejendomsøkonomien ugennemskuelig, og økonomistyringen er udviklet ud fra en anden forståelse af sammenhængen mellem velfærd og ejendom. Effektiviseringer besluttes tit på et mangelfuldt grundlag. Det giver hovsa-løsninger uden helhed i velfærd og ejendom.

En forudsætning for god styring og ledelse er overblik, der bygger på data og information af høj kvalitet. Det gælder også forvaltning af ejendom. Men det er langt fra sikkert, at kommunerne har de data og informationer, der skal til, fx digitale tegninger, forbrugstal, serviceaftaler, tilstandsoplysninger m.m. Der mangler ikke it-systemer, der kan skabe det ideelle overblik. Problemet er, at de data, it-systemerne skal anvende, enten ikke findes eller er af ringe kvalitet.

Behov for ændret syn på sammenhængen mellem velfærd og ejendom
Forum for fremtidens offentlige styring og ledelse har i foråret sammen med CBFm gennemført en møderække for kommunale direktører om styring og ledelse af velfærd og ejendom. Budskabet fra direktørerne var klart. Opgaven rummer store udfordringer, direktørerne kan ikke anvende en standardmodel, og der er behov for et ændret syn på sammenhængen mellem velfærd og ejendom.

Men den udvikling af styring og ledelse af velfærd og ejendom kan ikke alene løftes af foregangskommuner, visionære politikere og direktører. Det er en forudsætning, men ikke tilstrækkeligt.

De myndigheder, institutioner og andre aktører med ansvar for at udvikle styring og ledelse i kommunerne skal støtte arbejdet med at udvikle viden og redskaber til at forløse velfærdspotentialet.

Kommuner er forskellige. Der er ingen standardmodel, der ligger klar til implementering. De gode løsninger skal udvikles i den gensidige afhængighed mellem hierarki og netværk.