Messerschmidt: Ja-partierne taler vælgerne efter munden

STRASBOURG: Morten Messerschmidt har et tv-hold fra TV2 på slæb, da Altinget.dk møder ham uden for plenarsalen i Europa-Parlamentet. Vi er i Strasbourg i den sidste uge, inden de folkevalgte pakker sammen for denne gang og går i fuldtonet valgkamp.

TV2-holdet skal følge Dansk Folkepartis spidskandidat til parlamentsvalget hele dagen. På den måde lever han op til det image, som den 33-årige DF'er har fået. Nemlig at han er rigtig god til at komme i de danske medier.

En optælling foretaget af artikeldatabasen Infomedia bekræfter, at han uden sammenligning er den danske parlamentariker, der har formået at bryde kraftigst gennem mediemuren. Messerschmidt tegner sig lige nu for næsten dobbelt så mange omtaler som nogen anden kandidat til parlamentsvalget den 25. maj.

Hjem før tid
Holdet har dog kun den ene dag til at få sine billeder i kassen, for Morten Messerschmidt har ikke tænkt sig at blive hængende i Parlamentet. Mens hans kolleger forbereder sig til de sidste marathon-afstemningssessioner, tager han hjem for at føre valgkamp. Hvilket ligger fint i tråd med stereotyp nummer to om DF's stemmesluger, der ved sidste valg hentede 285.000 personlige stemmer.

Nemlig at han prioriterer tilstedeværelsen i medierne højere end sine forpligtelser som folkevalgt.

De officielle tal fra lovmagerovervågerne VoteWatch i Bruxelles godtgør, at han med 80,15 procents deltagelse i de elektroniske afstemninger skraber bunden på fremmødefronten blandt de danske parlamentarikere.

To roller
Morten Messerschmidt selv er dog træt af diskussionen om hans arbejdsindsats i Parlamentet.

"Jeg køber ikke præmissen om, at jeg ikke laver noget," siger han.

"Jeg har prøvet at dele min hverdag og mit arbejde i to. På den ene side oppositionsrollen, hvor jeg er kritisk omkring den måde, EU regeres på".

Vi kan jo se, hvordan stadig flere - givetvis snarere af nød end noget andet - føler sig nødsaget til at indtage en mere kritisk linje over for EU. Her i valgkampen, hvor man er ængstelig for, hvordan valget skal gå, taler flere og flere om problemerne med velfærdsturisme og så videre. Det vil givetvis forstumme efter valget. Det er kun noget, de gør, for at tale vælgerne efter munden.

Morten Messerschmidt
EU-parlamentariker, DF

"På den anden side har jeg, i erkendelse af at politik også skal være praktisk og konkret, været med til at skrive og påvirke de dellovgivninger, hvor jeg har haft mulighed for det," siger han og sender bolden tilbage til de andre danske folkevalgte, der har haft travlt med at kritisere ham for at bruge for meget tid i TV- og radiostudier og for lidt i Parlamentets hellige haller.

"Det er, fordi de andre ikke selv har været interesserede i det og ikke evnet det. Og nu, hvor vi nærmer os valget, så render de rundt i et udslag af selvmedlidenhed og siger, at det er mig, der er doven. Men tværtimod. Jeg har formået at spille på begge platforme, hvor de - efter eget udsagn - kun spiller på en."

Gynger og karruseller
Ser man på de spor, han har efterladt sig i Parlamentets annaler, giver det et blandet indtryk. Han har ikke haft nogen ordførerskaber på egentlig lovgivning, betænkninger eller deslige. Men han har skrevet syv såkaldte udtalelser på vegne af Forfatningsudvalget, hvor han er medlem. Dertil kommer et væld af såkaldte skyggeordførerskaber, hvor Messerschmidt har forhandlet på sin gruppes vegne, hvilket dog ikke siger så meget, eftersom den euroskeptiske EFD-gruppe, han sidder i, slet ikke stemmer sammen.

Han har stillet et væld af spørgsmål til EU-institutionerne - 294 i alt, hvilket også er flere end nogen anden dansk parlamentariker. Han har også flittigt brugt plenarsalen i Parlamentet som podium for brandtaler mod EU-parnasset. Blandt andet ved en mindeværdig afslutningsdebat under det danske EU-formandskab, som Messerschmidt brugte til at skælde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hæder og ære fra, kulminerende i et "Shame on you", som endte som et viralt klip på sociale medier.

Til gengæld er han den af de danske parlamentarikere, der har stillet langt færrest ændringsforslag til konkret EU-lovgivning, hvis man ser bort fra Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU og Claus Larsen-Jensen fra Socialdemokraterne, som begge kun har nået at sidde i Parlamentet i et par måneder.

Vil ikke sætte spor
Det forklarer han selv med, at han som EU-modstander slet ikke kan se sig som en del af det lovarbejde, som flertallet i Parlamentet udfører.

"Jeg vil slet ikke tage ansvaret for mange af de fingeraftryk, Parlamentet har sat, eller for de forlig, der er indgået. Jeg er imod Lissabon-traktaten, jeg er imod den måde, EU-budgettet for 75 procents vedkommende bruges på. Jeg er imod de åbne grænser. Jeg er imod, at EU kan regulere sociale ydelser og så videre. På alle de områder har jeg slet ikke lyst til at have noget ansvar. Der taler jeg imod, fordi jeg mener, at EU er på en forkert kurs. Og det ville være latterligt at tro, at fordi jeg stillede nogle ændringsforslag, at den kurs så ville ændre sig. De ville jo bare blive stemt ned," siger han.

Samtidig gør han klart, at det at have den herskende holdning imod sig i Parlamentet sætter nogle klare begrænsninger på hans arbejde.

"Forfatningsudvalget, som jeg sidder i, er fyldt med føderalister. Der er det svært at sætte fingeraftryk, hvis man ikke tror på Europas Forenede Stater," siger han, men gør samtidig klart, at han ikke bryder sig om at få sit lovgivningsmæssige eftermæle målt og vejet på den slags kriterier.

"Det er nærmest useriøst at skulle gøre arbejdsindsats op efter, hvor mange papirer man har efterladt sig med sit navn på," siger han.

Nej-sigerne
Europe of Freedom & Democracy-gruppen, som Morten Messerschmidt sidder i, er bygget primært op omkring britiske UK Independence Party, det italienske Lega Nord og en række små partier, der samles om at være imod EU i varierende grad. Nogle vil have klubben nedlagt, andre vil - som Messerschmidt selv - bare have beskåret samarbejdet betydeligt.

I Europa-Parlamentet anses gruppen for at være uden for det gode selskab, fordi dets medlemmer som oftest er imod alt, hvad der kommer ud af forsamlingen. Samtidig gør det faktum, at gruppen netop ikke har nogen form for stemmedisciplin, at det er uinteressant for de andre politiske grupper at prøve at få dem med på vognen, fordi der i de fleste tilfælde alligevel ikke bliver stemt langs gruppelinjen. Den manglende fælles stemme bekymrer dog ikke Morten Messerschmidt.

"Det er jo en naturlig konsekvens af, at vi er i opposition. Vi ønsker jo en anden model for EU. Og derfor er der ikke i dette gennemideologiserede hus, hvor det er de føderale kræfter, der laver aftalerne, nogen vilje til at lytte til os. Så derfor er der heller ikke nogen grund til, at vi skal sidde og forhandle om en fælles linje på alt fra fiskeripolitik over retsanliggender, til hvordan man stopper krigen i Mellemøsten. Der kan vi lige så godt lade delegationerne stå frit. Vi skal jo trods alt også vælges ude i medlemslandene," siger han.

Han påpeger, at fritstillingen fra den politiske gruppe har været med til at give ham mere frihed til at indgå tværpolitiske kompromiser i andre sager, fordi han dermed kun har skullet repræsentere sig selv.

"Det handler om vejen til indflydelse, snarere end om man går den slagne vej," siger Messerschmidt.

Fremgang til ekstremerne
Meningsmålinger på tværs af Europa giver lige nu vind i sejlene til EU-kritiske røster i rigtig mange lande. Dansk Folkeparti tegner sig i Altinget.dk's sidste måling for 22,7% af stemmerne - i dødt løb med Venstre og Socialdemokraterne. På EU-plan kan EU-skeptikere til højre og venstre ifølge de nyeste tal sætte sig på mere end hver fjerde plads i Parlamentet.

Formodningen i Bruxelles er, at de traditionelle midterpartier, ledet af den store kristendemokratiske gruppe, EPP, og socialdemokraterne i S&D, vil rykke sammen og finde kompromiser med hinanden. Morten Messerschmidt satser dog på, at en valgsejr for yderfløjene kan veksles til mere magt.

"Jeg håber på et Parlament, hvor den EU-kritiske blok vil blive taget mere alvorligt, og derfor vil kunne indgå i det lovgivende arbejde langt mere aktivt, end de føderale grupper har tilladt i den her legislatur. Så det er bestemt ambitionen," siger han.

Der er dog notorisk uenighed blandt partierne fra EFD-gruppen og ikke mindst endnu længere ude på højrefløjen om mange centrale politiske emner, hvilket får mange til at spå, at det bliver svært for dem at veksle en stemmefremgang til indflydelse. Men den enighed skal de nok kunne finde frem til, mener Messerschmidt.

"Det tror jeg ikke bliver noget problem. Hidtil har vi ikke gjort det, fordi det ikke har været relevant, hvis man ikke er inviteret med til at forhandle. Men det er klart, at hvis det ændrede sig, så ville vi selvfølgelig kunne finde en fælles linje at agere ud fra," siger han.

Ja-partierne ryster på hånden
Lige nu er han dog tilfreds med, at han og hans fællers rolle som EU-kritiske revsere har været med til at presse de ellers normalt EU-positive partier til at lægge en mere skeptisk linje.

"Vi kan jo se, hvordan stadig flere - givetvis snarere af nød end noget andet - føler sig nødsaget til at indtage en mere kritisk linje over for EU. Her i valgkampen, hvor man er ængstelig for, hvordan valget skal gå, taler flere og flere om problemerne med velfærdsturisme og så videre. Det vil givetvis forstumme efter valget. Det er kun noget, de gør, for at tale vælgerne efter munden," siger han.

Hele den ophedede diskussion i Danmark om vandrende EU-borgeres adgang til velfærdsydelser beskriver han dog som symptomatisk for Parlamentets rolle som demokratisk institution. Han påpeger, at ingen politisk sag i Parlamentet har fået tilnærmelsesvist samme bevågenhed. Det sker først, når slaget om EU-politikken udspiller sig i den hjemlige politiske kontekst, hvor uenige politikere debatterer under pressens minutiøse bevågenhed.

"Det betyder, at det er på Christiansborg, at parlamentarismen lever, og man hele tiden er på jagt efter, om man kan vælte regeringen og holde en minister op på noget. Hele det magtspil, som foregår i hvert eneste sekund i et rigtigt parlament, er demokratiets nerve. Det er det, der engagerer vælgerne, og gør, at man stemmer på valgdagen. Men det er jo fuldstændig fraværende her," siger han og peger rundt i den institution, han er valgt til.

Vil du stadig have afskaffet Europa-Parlamentet?
"Helt klart. Det er en anomali i Europa," siger Morten Messerschmidt.

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er det tredje interview i rækken.