Nu starter sværdslaget om p-pladser, boliger og højhuse i ny bydel på Vesterbro

Det har længe stået klart, at København bliver en bydel rigere, når Jernbanebyen syd for Vesterbro skal udvikles over de kommende år. 

Der mangler dog stadig at blive udlagt en lokalplan for området, der er ejet af de statslige selskaber DSB, Freja Ejendomme samt et privat konsortium.  

Mandag holdt teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune det første møde om planerne. 

Det skete med udgangspunkt i en startredegørelse fra forvaltningen, der blandt andet lægger op til, at der stilles krav om, at 25 procent af de nye boliger i Jernbanebyen bliver alment byggeri. 

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten, gør det klart, at partiet vil gå efter at få reserveret en endnu højere procentdel af det nye byggeri til almene boliger.  

“Jeg håber, at vi kan få de statslige grundejere med på at hæve ambitionerne, når det kommer til at skabe betalbare boliger i Jernbanebyen," siger Line Barfod. 

Ifølge teknik- og miljøborgmesteren vil det dog kræve en armlægning med DSB, der ejer en del af grundene, som Jernbanebyen skal bygges på.  

“Fra statens side er der lagt op til, at man skal have et årligt afkast fra lejen af bygningerne, som skal gå til driften af DSB,“ forklarer Line Barfod.  

“Så spørgsmålet er, om man vil finde den finansiering andre steder og sikre billige boliger i København, eller om man vil sælge lejlighederne så dyrt som muligt for at finansiere togdriften,” siger borgmesteren. 

Den udfordring kan ikke løses på rådhuset, og derfor vil borgmesteren have sine partikollegaer på Christiansborg til at rejse spørgsmålet overfor transportminister Trine Bramsen (S).   

Valgløfter skal tryktestes

Et af Enhedslistens centrale løfter under kommunalvalgkampen i efteråret var netop at sikre flere almene boliger til københavnerne.  

Line Barfod lægger da heller ikke skjul på, at hun og resten af Enhedslisten på rådhuset ser Jernbanebyen som en oplagt mulighed for at gøre valgløfterne til virkelighed.  

“Det er et af de sidste store områder i København, der mangler at blive byudviklet. Samtidig er det unikt i den forstand, at hele arealet bliver udviklet på én gang. Derfor er det afgørende, at vi gør det rigtigt fra starten, for vi får ikke mulighed for at rette op senere,” siger Line Barfod.  

Enhedslistens planer bliver dog ikke mødt med stor begejstring fra Konservative, der blankt afviser at støtte en lokalplan med højere ambitioner for det almene boligbyggeri end de 25 procent, der er lagt op til i kommuneplanen fra 2019. 

“Vi har i forvejen den højeste andel af almene boliger af alle kommuner i landet. Vi vil gerne have blandet by, men det får vi ikke af at sætte andelen af almene boliger yderligere op,” siger medlem af teknik- og miljøudvalget Helle Bonnesen. 

Uenighed om p-pladser 

Det nye område skal ifølge helhedsplanen for området indrettes som en delvist bilfri bydel. 

Men der er stor forskel på, hvor langt de københavnske kommunalpolitikere er villige til at gå for at nå det mål.  

I den såkaldte startredegørelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der skal danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med den egentlige lokalplan, foreslås det, at bydelen blot skal have halvdelen af det antal parkeringspladser, der er normalen i Københavns Kommune. 

Det vil ifølge forvaltningen betyde, at der skal gives plads til 1.000 parkeringspladser svarende til en plads for hver sjette bolig. Det vil også betyde, at cirka fire procent af de godt 5.000 mennesker, der forventes at skulle arbejde i bydelen, vil kunne parkere ved deres arbejdsplads. 

Men det er alt for få parkeringspladser til at skabe en levende by, mener både Socialdemokratiet og Konservative. 

“Vi ser i mange af de områder, hvor vi har planlagt med en lavere parkeringsprocent, at det skaber store frustrationer hos borgerne,” siger Helle Bonnesen (K). 

I Socialdemokratiet lægger Mette Reissmann særlig vægt på, at et for lavt antal parkeringspladser vil gøre det uattraktivt for virksomheder at placere sig i den nye bydel.  

“Vi ikke kan leve med det, som forvaltningen lægger op til,” siger hun. 

Det risikerer nemlig at få store konsekvenser for hele området, hvis der ikke kan lejes nok erhvervslokaler ud, advarer hun. 

Det skyldes, at erhvervsbygningerne er afgørende for området, fordi de skal fungere som støjvæg ud imod den stærkt trafikerede Vasbygade, der løber lige syd for området.  

“Hvis ikke vi får den støjmur, får vi ikke bygget almene boliger inde bag ved, fordi støjen vil overstige alle støjgrænser. Derfor skal vi have erhvervet til at flytte ind, og det kræver nogle parkeringspladser. Sådan er det,” siger hun. 

Hvor tæt og hvor højt? 

Et tredje spørgsmål, der skal behandles på rådhuset som en del af forhandlingerne om lokalplanen, er hvor meget, hvor højt og hvor tæt, der skal bygges i den nye bydel. 

Med kommuneplanen for 2019, hvor det blev besluttet at området skulle udvikles, blev der lagt op til en bebyggelsesprocent på 100 i den nordlige og 150 til 175 i den sydlige del af området, men det er ikke endeligt fastlagt.  

Desuden skal politikerne tage stilling til, hvor mange etager kvadratmeterne skal fordeles på.  

I redegørelsen fra forvaltningen foreslås det, at der generelt skal bygges mellem ti og 28 meter høje bygninger, men at der gives mulighed for at opføre ti til 15 bygninger på 28 til 40 meter, hvilket vil svare til 12-13 etager.  

Hos Enhedslisten på rådhuset er man åben overfor, at boligerne i Jernbanebyen bliver bygget i forskellige højder.  

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod understreger dog, at der skal tages særligt hensyn til den del af området, der vender ud mod Vesterbros gamle kvarterer langs Enghavevej.  

“Der er det vigtigt, at vi bygger i en højde, der er tro mod det oprindelige udtryk på Vesterbro,” siger Line Barfod. 

Socialdemokratiet ser dog gerne, at der gives mulighed for flere høje bygninger. 

“Vi har ikke noget imod, at man giver lov til at bygge lidt højere, end man plejer. Det er et meget centralt placeret område i en hovedstad. Det er ikke middelalderbyen, men et område som sagtens vil kunne klare, at man bygger lidt højere. Jeg synes ikke, at forvaltningen er ambitiøs nok,” siger Mette Reissmann. 

Beslutningen om at gøre det gamle jernbaneterræn til en ny københavnsk bydel blev truffet af borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2019.  

I alt er området på 555.000 kvadratmeter.