Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søren Wille
Karina Vestergård Madsen

Ny afdelingschef skal sikre fremgang i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning

7. juni 2019 kl. 11.45

Teknik- og Miljøforvaltningen får første august den 46-årige Søren Wille i spidsen som administrerende direktør.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. 

Han forlader i den forbindelse sin stilling i Transport-, Bygnings- og Boligministereriet som afdelingschef. Tidligere har Søren Wille blandt andet arbejdet hos Finansministeriet. 

Den stedfortrædende borgmester i kommunen, Karina Vestergård Madsen (EL), er meget tilfreds med, at valget faldt på Søren Wille: 

"Teknik- og Miljøforvaltningen har en række dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver eneste dag knokler for at holde byen ren, skabe verdens bedste cykelby, den første CO2-neutrale hovedstad og løfte vores udsatte byområder. Men den seneste tid har også vist, at der er områder med potentiale for forbedringer, ligesom der er brug for en justering af organisationen. Jeg er sikker på, at Søren Wille er den helt rette til at understøtte det i forvejen gode arbejde og sikre en fortsat positiv udvikling af forvaltningen, og jeg ser frem til samarbejdet."

Søren Wille vil overtage posten for Michel Schilling, der har været konstitueret i stillingen siden april i år. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026