Nye beregninger: En CO2-afgift flytter tusindvis af job fra land mod by

I industrien står få virksomheder for hovedparten af drivhusgasudledningerne, viser analysen.

Dykker man ned i tallene viser det sig, at kun 15 procent af virksomhederne vil få færre ansatte med klimaskatten. Det afspejler, at blot 20 virksomheder står gengæld for hele 82 procent af den samlede reduktion i beskæftigelsen i industrien.

Beskæftigelsen i industrien falder særligt hos slagterier og mejerier, men vil også ramme de største udledningstunge virksomheder, som er Aalborg Portland A/S og de to olieraffinaderier Equinor Refining Denmark A/S i Kalundborg og Crossbridge Energy A/S i Fredericia.

Nye job kræver uddannelse og ligger i byer

Mens den nye analyse er forholdvis konkret i, hvor en CO2-afgift kan koste job, er vismændene mindre præcise i forhold til, hvor der vil opstå nye arbejdspladser.

”Vi har ikke samme detaljeringsgrad i forhold til, hvor de nye job vil opstå, men de vil primært opstå i mere klimavenlige industrier og servicesektoren. Den slags job vil i højere grad være i byerne ligesom kravet til uddannelseslængden i de job, der opstår, må ventes at være større, end i de, der forsvinder,” siger Lars Gårn Hansen.

Derfor bør politikerne også være opmærksomme på, at indføres en CO2-afgift, som faktisk trækker i en mere klimavenlig retning, så vil der komme en ”tilpasningsperiode”.

Det er et bekymrende scenarie for landkommunerne, vismændene tegner.

Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Mister man for eksempel et job i Tønder og opstår der et nyt i Horsens eller Aarhus, så skal man enten pendle eller måske flytte. Måske skal man også uddannes mere eller i en periode på en overførselsindkomst.

Vi har prøvet det før

Det kan lyde som mange omkostninger. Er gevinsten højere ved at indføre en CO2-afgift?

”Ja, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, så er der ikke nogen tvivl om, at det er en god idé at lave omstillingen. Der er tilpasningsomkostninger ved det, men det er ikke fordi, vi ikke har prøvet det før. Det er også sket, når vi har mistet arbejdspladser i tekstilindustrien eller på skibsværfterne. Det er lidt den samme tankegang,” siger Lars Gårn Hansen. 

Miljøvismanden peger på, at det også hører med til ligningen, at en fjerdedel af de job, der forventes at blive ramt i landbruget varetages af udenlandsk arbejdskraft, og en væsentlig del af de øvrige ramte landmænd, ventes at nå pensionsalderen inden 2030.

Det vil alt andet lige gøre tilpasningsomkostningerne mindre, vurderer vismændene.

Hos landbruget og i landdistrikterne er den nye vismandsrapport dog alt andet end opmuntrende læsning.

"Skræmmende læsning"

Ifølge klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, er det tydeligt, at en CO2e-afgift, som også skal gælde landbruget, vil koste arbejdspladser i landdistrikterne. Og de nye arbejdspladser, der vil opstå, er en type jobs, som personer i fødevareerhvervet ikke umiddelbart kan få.

Vi skal have øje for den sociale balance, et bæredygtigt erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund.

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Alt i alt vil det svække sammenhængskraften i Danmark, lyder det.

”De økonomiske vismænd anerkender, at en CO2e-afgift vil koste arbejdspladser i landbruget og resten af fødevareerhvervet, men de undervurderer omfanget. Der er desuden ikke taget højde for, at den finansielle sektor også rammes,” siger Niels Peter Nørring i en skriftlig kommentar.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener vismændenes rapport er ”skræmmende læsning.”

”Det vil have menneskelige konsekvenser for de 19.000 mennesker, der står til at blive ramt. Mange vil ikke bare kunne sadle om eller flytte,” siger Steffen Damsgaard.

Han fortæller, at det også vil kunne ses ude i lokalsamfundene, hvor de ansatte i landbruget og følgeerhvervene fylder op.

”De bor jo der og handler i den lokale brugs. Deres børn går i den lokale skole og klub. Det er et bekymrende scenarie for landkommunerne, vismændene tegner,” siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

”Hvis det er konsekvensen af en ensartet CO2-afgift, så skal vi kigge ind i nogle andre løsninger eller modificerede løsninger, så vi ikke kommer dertil. Det her skal man analysere meget mere til bunds. På den korte bane kan man ikke skære alle over én kam med en ens CO2-afgift.”

Dyrt at vælge anden vej

De Økonomiske vismænd anerkender, at en ensartet CO2-afgift vil få konsekvenser – men at det også er meningen, eftersom den skal sørge for, at der bliver mindre klimabelastning.

Lars Gårn Hansen fortæller at vælger politikerne i stedet at beskytte landbruget og i stedet give tilskud for at nå klimamålet, så vil CO2-reduktionerne typisk bliver fire gange så dyre som hvis de drives af afgifter.

”Det er i sidste ende en politisk afvejning, men der er betydelige omkostninger ved at lave fritagelser fra CO2-afgiften. Vores beregninger viser, at der vil være velfærdstab for mellem en halv og knap en million kroner per job om året, som fritages for at skifte branche,” siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:

”Ønsker man at prioritere det regionale højt kan man spørge sig selv, om der ikke er mere effektive måder at hjælpe de dele af landet, man gerne vil hjælpe.”

Altinget har i en uge forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S) til den nye rapport fra vismændene, men det har ikke været muligt.

I stedet har ministeren valgt at svare skriftligt:

”Lige nu er en ekspertgruppe ved at se på, hvordan vi bedst muligt indretter en ensartet CO2e-afgift, så vi kommer i mål på klogest mulig vis. Det indebærer også, at vi skal have øje for den sociale balance, et bæredygtigt erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund. Jeg ser meget frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger, så regeringen efterfølgende kan drøfte den konkrete udformning af CO2-afgiften med Folketingets partier,” skriver Morten Bødskov.