Professor: Den næste techrevolution kan ramme byggebranchen

Af Kaj Grønbæk
Chef for Interactive Spaces, Alexandra Instituttet, og professor ved Computer Science, Aarhus Universitet.

De tjener så de penge, de kan spare på forbruget, og laver dermed en energiservice oven på en bygning, som I forvejen er bestykket med it.

Kaj Grønbæk
Chef for Interactive Spaces, Alexandra Instituttet, og professor ved Computer Science, Aarhus Universitet

Vi har længe hørt om begrebet Industry 4.0, der er en beskrivelse af udviklingen, hvor både fabrikker og selve produkterne udvides med it-komponenter og services.

I produktionslinjen bliver der styret og overvåget med it. Selve produkterne får it indbygget og kobles via 'Internet of Things'-standarder til services i skyen.

Det betyder, at virksomheden holder forbindelse med produkterne i hele livscyklussen. Også efter at de har forladt produktionslinjen. Producenten kan således fortsætte udviklingen af de digitale lag af produkterne og tilbyde nye digitale services til kunderne. 

Byggebranchen 4.0
Den samme udvikling står byggebranchen sandsynligvis også over for. Med Build 4.0, som vi nærliggende kan kalde byggeriets svar på Industry 4.0, begynder man dels at optimere og automatisere byggeprocessen med it, så man bliver hurtigere og bedre til at konstruere bygninger.

Derudover udstyrer man bygningerne med it-infrastruktur, så man i første omgang kan styre lys, energiforbrug og adgangskontrol som en service oven på bygningen.

I anden omgang kan digitale services til de aktiviteter, der foregår i bygningerne, integreres, så man kan begynde at adaptere bygningen til forskellige anvendelser, baseret på analyser af historiske data fra aktiviteter i bygningen.

IBM, Honeywell, Siemens og andre har taget et sådant skridt videre og taler om begrebet ”cognitive buildings” – selvstyrende bygninger – med målrettede services til de folk, der bruger bygningen.

Man lærer brugsmønstre at kende ved at samle data op om deres aktiviteter. Det betyder, at når man er på vej til et mødelokale, så er lokalet gjort klar, baseret på indkalderens kalender og de indkaldte deltagere.

Nyt forretningsområde for entreprenører og rådgivere?
I stedet for at forlade bygningen, så snart man er færdig på byggepladsen, kan entreprenørerne med deres store kendskab til bygningen have en interesse i at levere it-infrastruktur og bygge services til bygningen i hele dens livscyklus.

Det betyder, at entreprenører vil kunne tilbyde støtte til facility management. Altså det at styre og vedligeholde en stor bygning, et hospital eller en skole.

En sådan service kan skabe forretning for entreprenører og rådgivere længe efter, at bygningen står færdig. Ingen kender bygningen bedre end dem, der har konstrueret den, og derfor kan det være motivationen for entreprenører og rådgivere at tilbyde digitale services til bygningerne efterfølgende.

Vi kender parallellen fra vindturbineproducenterne. De bygger it og netværksforbindelse ind i vindturbinerne, så producenten kan overvåge dem vedligeholdelsesmæssigt.

Samtidigt har de muligheden for at levere andre værdiskabende services til ejerne ved at koble data fra vindturbinen med for eksempel forudsigelser baseret på vejrdata og elpriser.

De kan for eksempel lave en service til vindmølleejeren, der hjælper dem med at slide mindst muligt på deres mølle, samtidig med at de hele tiden får solgt deres el til den bedste pris. 

Bygninger som en service
Inden for Industry 4.0 er en af de første ting, man tænker i, at kunne lave predictive maintenance. Et firma, der producerer flymotorer, sælger ikke bare motorerne som et isoleret produkt.

I stedet sælger de et abonnement på motorens effektive flyvetimer og tager ansvaret for vedligeholdelse og minimerer dermed forsinkelser på flyene, ved at man hele tiden ved, hvordan de skal have service.

Det samme gælder bygninger og Build 4.0. Hvis den, der har bygget bygningen, ved, hvordan det hele er konstrueret, og hvilke materialer der er brugt, er man også bedre til at sige, hvor ofte taget skal inspiceres. Eller måske har man registreret ting under byggeprocessen, som man skal holde særligt øje med. 

Hvis man har registreret as-builtobservationer og afvigelser, så ved man, hvor der er potentielle svagheder i byggeriet, som man skal inspicere hyppigere.

Det ved man, fordi man har konstrueret bygningen, og dermed vil man også være bedre til at vedligeholde bygningen. Det kan være argumentet for, at entreprenører skal gå ind og lave digitale services til bygningen.

Inden for energistyring er der mange specialiserede virksomheder, der går ind og siger, at de vil gerne overtage energistyringen og indkassere en betaling svarende til den nuværende energiregning under forudsætning af, at de må sætte besparende installationer i bygningen.

De tjener så de penge, de kan spare på forbruget, og laver dermed en energiservice oven på en bygning, som I forvejen er bestykket med it.

Ud over at styre energien kan der også tilbydes adgangskontrol, sikkerhedsmæssig overvågning med videre, der kan støtte  eller delvist erstatte en vægterservice. Hvis man for eksempel har kritisk data eller materialer i bestemte rum, så kan man have en log af, hvem der har været været i rummene.

Tænk i løsninger, der snakker sammen
Man kan også bruge droner og Augmented Reality til servicering og vedligeholdelse.

Med ny teknologi kan man gå ind og inspicere elevator-installationer og se, hvordan de levende data flyder i systemet lige nu. Dermed kan servicefolk observere tilstand og teste ændringer med livedata og AR direkte på stedet.

Inden for facility management er det også oplagt at se på helheden i bygningen. Med AR-briller kan man ikke bare se på de enkelte produkter, men se, hvordan installationerne inde bag væggen hænger sammen, og dermed være mere målrettet og effektiv omkring reparationer og bygningsændringer.

Danske virksomheder har også en masse viden om energieffektive byggerier og styring af bygninger, som vi kunne eksportere langt bedre.

Hvis man sætter virksomhedernes smarte produkter ind i en bygning, har man muligheden for at koble det sammen med andre smarte produkter, som styrer el og varme.

Et oplagt potentiale for danske virksomheder
Der ligger et oplagt potentiale, hvis danske virksomheder kan slå sig sammen og tilbyde et økosystem af deres produkter som integrerede helhedsløsninger.

Der er oplagte markeder som det kinesiske, hvor byggekranerne konstant står og svinger, og hvor man etablerer mange nye byområder for hundreder af tusinde mennesker ad gangen hvert år.

Her har man fokus på at bygge effektivt, men man begynder også at have fokus på, at bygninger skal være energieffektive, og samtidig kan de lære meget af europæisk byggestil for eksempel isolerings- og styringsstandarder, selvom det er helt andre omgivelser.​​