Bliv abonnent
Annonce

Sanistål modtager international hæder

20. juni 2017 kl. 09.18

Årets modtagere af Umbraco Awards er fundet ved den årlige Umbraco-konference, Codegarden. Danske Sanistål har vundet en pris i kategorien Best Technical Solution. Sanistål modtager prisen for virksomhedens online løsninger, der udgøres af Saniståls websites, webshop og apps, som alle er bygget i websystemet Umbraco.   

Det skriver Teknisk Fokus.  

"Mængden af integrationer er imponerende, og juryen var overrasket over, hvor godt Umbraco-løsningen er blevet integreret med andre systemer. Hastigheden er fantastisk, selv om det er en ret kompleks løsning. Det er blevet løst elegant," lyder det i juryens baggrund for tildelingen af prisen til Sanistål og Vertica.

Sanistål modtager prisen i samarbejde med konsulenthuset Vertica, som har bistået Saniståls egne udviklere i udviklingen af virksomhedens online løsninger.

"Vi har stort fokus på at understøtte vores kunder med digitale services, der kan effektivisere deres dagligdag. Med de nye onlineløsninger bringer vi disse services helt ud til kunderne, ligesom de får en mere brugervenlig og effektiv oplevelse, når de skal handle. Og netop den gode tekniske løsning er fundamentet for, at vi har kunnet udvikle vores e-handelsforretning så kraftigt gennem det seneste år," siger e-handels- og marketingdirektør i Sanistål Claus Ejlertsen ifølge Teknisk Fokus.

Umbraco har mere end 400.000 installationer på verdensplan.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026