Statens Kunstfond: Gentænk byggeriet som svar på samfundets udfordringer

KRONIK: Nye familieformer, klimaforandringer og den demografiske udvikling kræver, at vi gentænker boligbyggeriet. Derfor skal nyt boliglaboratorium understøtte eksperimenter og konkrete bud på fremtidens boliger, skriver Statens Kunstfonds arkitekturudvalg.

Af Ellen Braae, Jens Thomas Arnfred, Katrin Susanna Gimmel, Boris Brormand Jensen og Mads Bjørn Hansen
Medlemmer af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg etablerer et nyt boliglaboratorium i samarbejde med Realdania. Boliglaboratoriet skal over de næste år give inspiration til at nytænke og realisere konkrete bud på et af velfærdssamfundets arkitektoniske fundamenter: den gode boligbebyggelse.

For det er nødvendigt at genstarte måden, som vi udformer og bygger vores boliger på. Kombinationen af den demografiske udvikling med flere ældre, nye familieformer og flere singler samt de tiltagende klima- og ressourceudfordringer kalder på handling

Boligen angår os alle. Boligen har som ramme for vores daglige liv en afgørende stor betydning for vores hverdag, vores livskvalitet, vores sociale liv – for vores lykke.

Hvis vi skal have hjemme i en hverdag og en samtid, der byder på forandringer af familiemønstre, klimaet og sammensætningen af vores byer, er det derfor helt nødvendigt, at boligbyggeriet også svarer på samfundets udfordringer.

Danmark har stolte boligtraditioner
Antallet af byggerier er i disse år på linje med det udtalt høje niveau efter Anden Verdenskrig.

I Danmark har vi stolte boligtraditioner, hvor især boligbevægelsen i perioden før og efter 1945 har skabt en bygningsarv, der i dag udgør en af grundpillerne i dansk arkitektur. En arv, der både har sat dansk arkitektur på verdenskortet og rammen for generationer af danskeres hverdag og nære fællesskaber.

Den danske boligbevægelse var i mange årtier drevet af idealer om social retfærdighed, tiltro til fællesskabet og omsorg for det byggede miljø – og var som sådan svar på datidens historiske kriser.

I dag er udfordringerne nogle andre. Men som dengang skal boligudbuddet også i dag afspejle samtidens udfordringer. Det skal stræbe efter at imødekomme vores samfunds samlede behov og ønsker, ligesom det skal afspejle de muligheder, som vi har til rådighed.

Største enkeltfaktor for lykkefølelse
En nyere engelsk undersøgelser viser, at glæden ved det sted, hvor man bor, faktisk er den største ydre enkeltfaktor for følelsen af lykke.

Glæden ved boligen betyder hele tre til fem gange så meget som andre nok så væsentlige enkeltfaktorer såsom indkomst, arbejde og civil status. Boligen udfylder altså mere end blot et basalt behov for at have et tag over hovedet.

En ny undersøgelse fra Realdania viser, at cirka 65 procent af danskerne vurderer, at boligen i høj eller meget høj grad har betydning for livskvalitet. Det peger på vigtigheden af vores oplevelse af boligen som væsentlig betydende for vores livskvalitet.  

Oplevelsen af den gode bolig – i et overflodssamfund som vores – er altså ikke nødvendigvis defineret af dyre materialer. Det er derimod et spørgsmål om, at boligen har arkitektonisk kvalitet og understøtter menneskelige relationer og fællesskaber.

Nutidens udfordringer er nutidens muligheder
Efterkrigstiden havde sine udfordringer. I dag skal vi forholde os til en klimakrise, der af alle efterhånden opfattes som en uomgængelig realitet, og et stadigt eskalerende ressourceforbrug truer vores miljø og fælles fremtid.

Det står i alle overskrifter: Såvel CO2-aftrykket som ressourceforbruget skal mindskes markant, og der skal være plads til alle. Mellem 30 til 40 procent af det samlede drivhusgasudslip i Danmark stammer fra byggeriet, hvilket gør det til en af de største enkeltfaktorer i det regnskab.

Den nye danske klimalovs krav om en samlet CO2-reduktion på 70 procent inden 2030 må derfor nødvendigvis omfatte byggeriet. Det er et vigtigt spørgsmål, der dog ikke må besvares isoleret.

Hvor nogle af de nye teknologier og produktionsmetoder nok har mindre CO2-fodaftryk end tidligere og gør det billigere at bygge boliger eller ser grønne ud på papiret, reducerer de ikke nødvendigvis drivhusgasudledningen i tilstrækkelig grad, gør bygningerne byggeteknisk bedre, sundere at leve i, billigere at bebo eller åbner for nye arkitektoniske udtryk.

De bidrager altså ikke alene til at udvikle boligkvaliteten.

Mange udfordringer at forholde sig til
Samtidig ser nye livsformer dagens lys. Hvor kernefamilien med far, mor og to børn tidligere var den skabelon, som man formede boligen over, ser vi i dag mange forskellige måder at leve sammen på og nye ønsker til samspillet mellem høj grad af privathed i kombination med attraktive fællesarealer. Der er brug for at afspejle denne mangfoldighed i nyere byggeri.

Endelig ser nutidens boligbehov og -ønsker meget forskellige ud, afhængig af hvor i landet og til hvem der skal bygges. Mindre boliger til unge i en almen boligbebyggelse på havnen i Esbjerg, der tager den klimatiske påvirkning alvorligt, må nødvendigvis se anderledes ud end et bofællesskab for enlige ældre ved bredden af Langesø i Silkeborg. One-size rækker kun et stykke ad vejen.

Samlet set er der nok af udfordringer at forholde sig til. Det er imidlertid af største vigtighed, at vi ikke blot forsøger at løse dem enkeltvis, men at vi forholder os aktivt til, hvordan de spiller sammen.

De aktuelle problemstillinger kræver markante nye arkitektoniske svar. Svar, der i højere grad afspejler den nødvendige ændring af vilkår for byggeriet, den lokale sammenhæng, den demografiske udvikling, klimaudfordringerne og den stigende bevidsthed om ressourceforbrug. Og svar, der forholder sig aktivt til stoltheden over en god bolig.

Der er behov for, at vi åbner og udfordrer nogle af de dogmer, der længe har fastfrosset en perspektivrig kvalitativ og mangfoldig udvikling af boligbyggeriet, uden at byggeriet dermed fordyres.

Boligbyggeriets aktører skal komme med bud
Derfor etablerer akitekturudvalget boliglaboratoriet, som sættes i verden for over de næste år at understøtte branchens parter med at skabe det fornødne rum for eksperimenter og konkrete bud på, hvordan dagens udfordringer kan blive til fremtidens potentialer.

Med boliglaboratoriet vil vi skabe et tiltrængt rum for nytænkning, hvor de mange udfordringer ses som en chance for at reformulere vores kvalitets- og skønhedsbegreb og genstarte vores boligbevægelse. Derfor beder vi boligbyggeriets aktører og andre kreative kræfter om bud på, hvordan det nøjsomme kan gøres ekstraordinært og attraktivt?

Hvordan man kan inspirere til fællesskaber og nye organisationsformer gennem den rumlige organisering? Hvordan man kan bygge med forenklede byggetekniske løsninger, der i højere grad støtter forestillingen om, at vi kun har kloden til låns?

Ikke mindst efterspørger vi bud på, hvordan boligarkitekturen kan stimulere vores sanser og fremelske vores mentale og fysiske velvære, så alle kan være glade for og stolte over vores bolig.

Et af de konkrete resultater er, at der udvælges fem til syv projekter, som skal realiseres. Det vil ske med faglig og økonomisk støtte fra boliglaboratoriet, men projekterne skal realiseres på markedsvilkår for at vise, at det er muligt at gøre tingene anderledes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Boliglaboratoriet er en åben invitation til at eksperimentere, til at udfordre os selv og hinanden og til at have tårnhøje ambitioner på boligbyggeriets vegne. Det kræver viden, indsigt, kreativitet og sanselighed at udvikle nyt. Det kræver samarbejde og inddragelse af alle.

Det hele er helt nødvendigt.

Forrige artikel Byplankonsulent: Spar mange tons CO2 billigt på byudvikling og transport Byplankonsulent: Spar mange tons CO2 billigt på byudvikling og transport Næste artikel Direktør: Byggebranchen skal hæve klimaambitionerne Direktør: Byggebranchen skal hæve klimaambitionerne