Tidligere ansatte kritiserer arbejdsmiljøet i social ngo: Her er deres fælleserklæring

Vi er en samlet gruppe på 22 personer, der enten har været ansat eller siddet i bestyrelsen i Liva fra perioden 2011-2021. Vi står nu frem med navn mod Livas kritisable arbejdsmiljø, som beskrevet i Altinget 11. februar 2022.
Udover os, der står frem, er der 20 personer, der tøver af frygt for repressalier eller af andre årsager, har valgt ikke at stå frem, men som bakker op om denne erklæring.
Kritikken af arbejdsmiljøet i organisationen Liva omfatter Liva Rehab og det tilhørende krisecenter, Liva Shelter. Det er vores oplevelse, at det er den ordførende direktør, der er årsagen til det kritisable arbejdsmiljø. Den nuværende forperson – tidligere leder af Liva Shelter og vicedirektør – har hele vejen igennem været bekendt med forholdene, uden at have reageret og handlet tilstrækkeligt på de mange klager fra personalet.
Vi har oplevet en hverdag præget af mobning og nedværdigende behandling af såvel personale, bestyrelsesmedlemmer, deltagere i Liva Rehab og beboere i Liva Shelter.
Verbale angreb, irettesættelser og overfusninger af medarbejdere er foregået i andres påhør. Det har været ubehageligt, nedværdigende og krænkende, både for den person, det gik ud over, og for de kollegaer, bestyrelsesmedlemmer og brugere, der har overværet det.
Vi har oplevet nedsættende bemærkninger om kollegers faglige kvalifikationer bag deres ryg og udfritning af kolleger om andre kolleger, hvorved vi er blevet spillet ud mod hinanden.
Mange medarbejdere er brudt sammen på arbejdspladsen og efterfølgende sygemeldt. Vi har oplevet at have ondt i maven over at gå på arbejde, da vi aldrig vidste, hvad vi mødte ind til, eller hvis tur det var til at blive udstillet. Vi har været vidner til, at direktørens grænseoverskridende adfærd på samme vis er gået ud over deltagere i Liva Rehab og kvinder og børn i Liva Shelter. Sårbare kvinder og børn som vi var ansatte til, at beskytte og drage omsorg for.
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at mange af os har kæmpet med sygemeldinger, stress og traumatiske reaktioner efter vores ansættelse i Liva, og vores tanker går til nuværende og fremtidige kolleger, deltagere i Liva Rehab og beboere i Liva Shelter.
Vi håber, at denne erklæring kan give flere nuværende eller tidligere Liva-ansatte modet til at stå frem. Om ikke andet kan de nu få vished om, at de ikke er alene.
Vores forventning og intention med erklæringen er, at tilsyn, politikere, kommuner, fonde, socialstyrelsen og andre interessenter anerkender situationens alvor og reagerer på vores opråb.
Følgende 22 står frem med navn i alfabetisk orden:
Ane Kirk, tidligere udviklingsmedarbejder
Anja Sømod Jensen, tidligere socialrådgiver Liva Shelter
Anne Lilli Westphal, tidligere konsulent i Liva
Charlotte Restrup Hansen, tidligere socialrådgiver Liva Rehab
Else Noack, tidligere socialrådgiver i Liva Rehab
Elisabeth Tramm, tidligere Frivilligkoordinator i Liva
Gitte Oberg, tidligere socialpædagog i Liva Shelter
Jette Lauritsen, tidligere socialrådgiver i Liva Rehab
Kathrine Brandborg Jensen, tidligere socialrådgiver i Liva Rehab og Liva Shelter
Lisbeth Nordahl, tidligere Designer og beskæftigelsesmedarbejder i Liva
Lole Møller, tidligere bestyrelsesmedlem i Liva.
Louise Andersen, tidligere projektmedarbejder i Liva
Malene Overgaard, tidligere socialpædagog i Liva Shelter
Maria Arnfred, tidligere frivilligkoordinator og projektmedarbejder
Marie Louise Ibbo, tidligere leder af krisecenter Liva Shelter
Marion Pedersen, tidligere bestyrelsesmedlem i Liva
Mathilde Kristensen, tidligere socialrådgiver i Liva Rehab
Sif Thordis, tidligere Psykolog i Liva.
Signe Lauritzen, tidligere projektkoordinatir i LivaRehab
Susanne Both, tidligere socialrådgiver i Liva.
Tanja Rahm, tdligere Konsulent i Liva
Tina Lalani, tidligere socialrådgiver i Liva Shelter
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















