Bliv abonnent
Annonce
Om  
Marie Stærke

S-næstformand trækker sig fra sin post for at blive lobbyist

Efter 24 år i lokalpolitik, heraf 15 som borgmester i Køge Kommune, starter Marie Stærke nu i Rud Pedersen, hvor hun skal rådgive virksomheder og organisationer med afsæt i sin erfaring fra det kommunalpolitiske maskinrum.
Efter 24 år i lokalpolitik, heraf 15 som borgmester i Køge Kommune, starter Marie Stærke nu i Rud Pedersen, hvor hun skal rådgive virksomheder og organisationer med afsæt i sin erfaring fra det kommunalpolitiske maskinrum.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

*I en tidligere version fremgik det af rubrikken, at Marie Stærke forlader partiet. Det gør hun ikke. Hun trækker sig blot fra sin post som næstformand i Socialdemokratiet. Altinget beklager fejlen.

Marie Stærke, der indtil nytår var borgmester i Køge Kommune, bliver en del af konsulentvirksomheden Rud Pedersen. I den forbindelse trækker hun sig som næstformand for Socialdemokratiet.

Det oplyser Rud Pedersen og Marie Stærke til Altinget.

"Efter mange år i politik vil jeg bruge min erfaring i en ny rolle. Jeg har siddet for bordenden i Køge i mere end 15 år og ved, hvordan kommuner prioriterer og træffer beslutninger. Den indsigt vil jeg bringe i spil for virksomheder, der skal navigere i samspillet mellem politik, strategi og forretning," siger Marie Stærke.

Efter 24 år i lokalpolitik – heraf 15 år som borgmester i Køge Kommune – starter Marie Stærke nu som rådgiver i lobbyorganisation Rud Pedersen.

Marie Stærke bekræfter overfor Altinget, at hun i samme ombæring trækker sig som næstformand for Socialdemokratiet ved partiets kommende hovedbestyrelsesmøde onsdag 25. februar.

"Jeg har været en del af kommunalpolitik i næsten hele mit arbejdsliv. Nu får jeg mulighed for også at rådgive fra den private side og hjælpe kunder med at koble deres strategi til den politiske virkelighed og skabe løsninger, der virker i praksis," siger Marie Stærke.

Læs også

Rud Pedersens administrerende direktør, Jens Hjorth-Larsen, glæder sig til det kommende samarbejde:

"Marie kommer med en sjælden dybde i forståelsen af kommunernes virkelighed. Hun har i 15 år haft det øverste politiske og administrative ansvar og kender dynamikkerne mellem byråd, forvaltning og erhvervsliv indefra. Den erfaring styrker vores rådgivning markant," siger Jens Hjorth-Larsen.

Exit fra kommunalpolitik

Marie Stærke trak sig fra lokalpolitik i november sidste år efter nederlaget ved kommunalvalget, hvor hun måtte overgive borgmesterkontoret til Venstres Ken Kristensen.

Til kommunalvalget fik hun 3.473 personlige stemmer, mens Socialdemokratiet gik fra 31,8 til 18,6 procent af vælgertilslutningen.

Marie Stærke har været medlem af Køges kommunalbestyrelse siden 2001 og borgmester fra 2007 til 2013 og igen fra 2018 til 2025.

Hun har siden 2020 været næstformand i Socialdemokratiet sammen med Mogens Jensen.

I forbindelse med sit lokalpolitiske exit meddelte Marie Stærke, at hun foreløbigt ville fortsætte som næstformand. På baggrund af ansættelsen hos Rud Pedersen trækker hun sig nu fra denne post.

Socialdemokratiet i Køge markerer Marie Stærkes 24 år lange engagement i kommunalpolitik ved en afskedsreception 23. februar.

Marie Stærke tiltræder sin nye stilling i Rud Pedersen 1. marts 2026.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026