Kim Ruberg
Jesper Frost RasmussenUdkantens forening får nyt navn, mere magt og ny bestyrelse
Nyt navn, ny sammenslutning og ny bestyrelse. Det er resultatet, efter at landsforeningen Danmark på Vippen holdt ekstraordinær generalforsamling onsdag 28. november.
Det skriver JydskeVestkysten.
Organisationen, der arbejder for geografisk balance og decentralisering i Danmark, ændrede navn til Balance Danmark. Det skete i forbindelse med en sammenslutning mellem Danmark på Vippen, foreningen Staten i hele Danmark og Oprør fra Udkanten, som giver foreningen meget mere magt og større gennemslagskraft.
Formålet med navneskiftet, der træder i kraft 1. december, er at få et øget fokus på mere viden og fakta om et Danmark i geografisk balance. Organisationen vil søge et tæt samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og andre relevante organisationer.
"Danmark på Vippen startede for fire år siden som et oprør mod den stigende centralisering og skævvridning i Danmark. Nu er tiden inde til et mere tidssvarende navn, der i højere grad fokuserer på vores rolle som videnscenter for et Danmark i balance," siger formand Kim Ruberg ifølge pressemeddelelsen.
Det kommende år skal Balance Danmark arbejde for en ny, fair og gennemsigtig udligningsordning, flere decentrale uddannelser, strategisk flytning og placering af statslige arbejdspladser og investeringer i fysisk og digital infrastruktur, der skal understøtte den reelle værdiskabelse og udviklingen på tværs af landet.
Bestyrelsen blev i samme omgang udvidet med to nye medlemmer: Lars Erik Hornemann (V), formand for Staten i hele Danmark og viceborgmester i Svendborg Kommune, og Michael Böss, forfatter, kommentator og bestyrelsesmedlem i Staten i hele Danmark.
Bestyrelsen i Balance Danmark består af:
- Kim Ruberg, formand, adm. direktør i Jøp, Ove & Myrthu A/S
- Jesper Frost Rasmussen (V), næstformand, borgmester i Esbjerg Kommune
- Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune
- Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune
- Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune
- Lars Erik Hornemann (V), tidligere formand i Staten i hele Danmark
- Michael Böss, tidligere bestyrelsesmedlem i Staten i hele Danmark.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















